Spørgsmål om bortfald af pantebrevsgaranti.
| Sagsnummer: | 237 /1999 |
| Dato: | 30-12-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Leif Nielsen, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Pantebreve - garanti
Garanti - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om bortfald af pantebrevsgaranti. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om bortfald af en pantebrevsgaranti udstedt af indklagede.
Sagens omstændigheder.
Klageren er indehaver af et pantebrev med pant i fast ejendom. Pantebrevets kvartalsvise ydelse på 3.519 kr. forfalder 11. marts, 11. juni, 11. september og 11. december. Pantebrevet er oprettet på Justitsministeriets pantebrevsformular A.
Den 20. januar 1997 udstedte indklagede en garanti for pantebrevet. Af garantien fremgår:
"[Indklagede] garanterer herved for omstående beskrevne pantebrev således, at garantien kan gøres gældende af den til enhver tid værende retmæssige kreditor ifølge pantebrevet på følgende vilkår:
......
2) Forinden garantien kan gøres gældende betinger sparekassen sig:
a) at kreditor, såfremt misligholdelsen skyldes, at en ordinær terminsydelse eller et ekstraordinært afdrag ikke er betalt sidste rettidige betalingsdag, skal fremsende anbefalet påkravsskrivelse til debitor, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at kapitalen kan forlanges fuldt indfriet, hvis den forfaldne ydelse ikke betales senest 7 dage efter, at påkravet er sendt, jvf. Tinglysningslovens par. 42 a. Kreditor skal fremsætte sit krav overfor sparekassen ved anbefalet brev senest 1. måned efter den i pantebrevet sidste rettidige betalingsdag. Brevet skal indeholde oplysninger om garantinummer og være vedlagt pantebrev, påkravsskrivelse til debitor med postkvittering som dokumentation for afsendelse samt fuldmagt, hvoraf det skal fremgå
- at sparekassen er berettiget til at repræsentere kreditor ved enhver tvangsauktion,
- at foretage udlæg i ejendom for manglende ydelser,
- at forsyne pantebrevet med alle nødvendige påtegninger i forbindelse med sagsbehandlingen, herunder evt. transportpåtegning.
5) .......
........
De under punkt 1-5 nævnte bestemmelser skal ubetinget overholdes af kreditor, idet overtrædelse medfører garantiens bortfald."
Klagerens pantebrev administreres af advokat A.
Ved anbefalet skrivelse af 7. april 1999 til pantebrevets debitor fremsendte A påkrav, idet pantebrevets ydelse af 11. marts 1999 ikke var betalt.
A har oplyst, at pantebrevets debitor et par dage efter meddelte, at ydelsen var betalt og lovede at fremsende kvittering, hvilket imidlertid ikke skete.
Mandag den 19. april 1999 rettede A's bogholder telefonisk henvendelse til indklagede med oplysning om, at martsydelsen var udeblevet. A har anført, at indklagede meddelte, at der skulle telefaxes en skrivelse om misligholdelsen til indklagede, hvorefter det originale pantebrev skulle eftersendes. Indklagede har anført, at man accepterede, at A samme dag telefaxede klagerens krav samt den til debitor fremsendte påkravsskrivelse; den fornødne dokumentation i henhold til garantiens pkt. 2a skulle eftersendes, så det kunne være indklagede i hænde den følgende dag.
Ved skrivelse af 19. april 1999 fremsendt pr. telefax til indklagede anførte A:
"Jeg skal med beklagelse meddele Dem, at terminsydelsen pr. 11/3 d.å. for ovennævnte pantebrev ikke er indgået, hvorfor jeg har fremsendt påkrav til debitor, som vedlægges i kopi, jeg vedlægger ligeledes en kopi af Deres garantibevis og efter aftale eftersender jeg det originale pantebrev."
Den 20. april 1999 kontaktede indklagede A's kontor og meddelte, at garantien var bortfaldet som følge af, at den fornødne dokumentation ikke var blevet eftersendt.
Ved skrivelse af 21. april 1999 meddelte indklagede, at garantien var bortfaldet, jf. garantibevisets pkt. 2 og 5.
Ved skrivelse af 23. april 1999 til indklagede bestred A, at garantien var bortfaldet, og anførte:
"Et par dage efter brevets afsendelse [A's påkravsskrivelse] ringede debitor og meddelte, at han havde betalt terminsydelsen rettidigt og at han ville fremsende kvittering som dokumentation herfor. Dette skete imidlertid ikke og i den anledning ringede min bogholderske til Deres kontor, den 19.04.1999 for at høre, hvordan vi i den situation skulle forholde os med hensyn til garantien. Deres medarbejder [JG] gav besked om, at jeg blot skulle telefaxe et brev til Dem og derefter eftersende det originale pantebrev.
Som aftalt telefaxede jeg til Dem den samme dag, 19.04.1999, og skrev, at jeg efter aftale ville eftersende det originale pantebrev. Det originale pantebrev blev lagt til afsendelse den 20.04.1999, men samme dag ringede en anden af Deres medarbejdere og meddelte, at når pantebrevet ikke var fremme os Dem den 20.04., så ville pantebrevet blive afvist og tilbagesendt.
Da det ikke ved telefonsamtalen med [JG] på nogen måde er tilkendegivet for mit kontor, at pantebrevet skulle sendes samme dag, altså den 19., og da det ikke gør nogen som helst reel forskel i den foreliggende sag, om De modtager pantebrevet den 20. eller den 21.04. må jeg på det bestemteste afvise, at De er berettiget til at opsige garantiforpligtelsen, hvorfor jeg hermed fremsender det originale pantebrev."
Indklagede fastholdt under en yderligere korrespondance med A, at garantien var bortfaldet.
Parternes påstande.
Klageren har den 8. juni 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at pantebrevsgarantien ikke er bortfaldet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerens advokat A har anført, at indklagede ved telefonsamtalen den 19. april 1999 intet nævnte om, at man ønskede det originale pantebrev fremsendt samme dag. Indklagede kan derfor ikke af denne grund opsige garantiforpligtelsen. Herved bemærkes det, at det er uden nogen reel betydning for sagens videre forløb, om pantebrevet blev fremsendt den 19. eller 20. april 1999.
Indklagede har anført, at vilkåret i garantiens pkt. 2a klart er tilsidesat af klageren og A, idet kravet over for indklagede ikke blev fremsat ved anbefalet skrivelse senest en måned efter udløbet af ydelsens sidste rettidige betalingsdag. Virkningen af en tilsidesættelse af pkt. 2a fremgår klart af garantiens pkt. 5, 2. pkt., som angiver en tydelig og absolut tidsfrist. Der er ikke noget i garantien, som tilsiger en lempelig forståelse af den angivne frist. Kun hvor en garanti måtte være uklar, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag, vil en bestemmelse kunne fortolkes udvidende i favør af garantihaver. Indklagede accepterede, at krav i henhold til garantien kunne fremsættes den 19. april 1999 pr. telefax, således at det fornødne materiale efter garantiens pkt. 2a måtte være indklagede i hænde senest den følgende dag. Denne mundtlige aftale blev tilsidesat af A, som først sendte materialet den 23. s.m. Bevisbyrden for forlængelsen af fristen med et døgn må påhvile klageren. Hertil kommer, at A's skrivelse af 19. s.m. ikke var ganske klar med hensyn til fremsættelse af krav. Det fremsendte materiale er heller ikke fyldestgørende, da indklagede ikke fik fornøden fuldmagt, hvilket er et ubetinget krav, idet indklagede skal have mulighed for at varetage sine interesser bedst muligt. Den manglende efterlevelse af fristen i garantien har medført en forøget risiko for indklagede. Klageren har benyttet en advokat til at varetage sine interesser bedst muligt, hvorfor en lempelig bedømmelse af forholdet ikke bør ske.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indklagede har anført, at man under telefonsamtalen den 19. april 1999 accepterede, at klagerens krav i henhold til pantebrevsgarantien ville blive anset for rettidigt fremsat, såfremt klagerens advokat samme dag telefaxede en skrivelse vedrørende kravet og den til skyldneren fremsendte påkravsskrivelse samt eftersendte pantebrevet og en fuldmagt til indklagede, således at indklagede havde dette materiale i hænde næste dag. Den 19. april 1999 telefaxede klagerens advokat til indklagede en skrivelse om misligholdelse og den til klageren fremsendte påkravsskrivelse, og det anførtes i advokatens skrivelse, at pantebrevet ville blive eftersendt. Den 20. april 1999 meddelte indklagede telefonisk klagerens advokat, at garantien var bortfaldet, da man ikke havde modtaget den fornødne dokumentation.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede under telefonsamtalen den 19. april 1999 præciserede, at pantebrevet og fuldmagten til indklagede skulle være indklagede i hænde den følgende dag. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at klagerens advokat burde have indset, at indklagede tillagde dette afgørende betydning. Der kan ikke gives indklagede medhold i, at det ikke tilstrækkeligt klart fremgår af advokatens skrivelse af 19. april 1999, at der fremsættes krav i henhold til pantebrevsgarantien, hvorved bemærkes, at skrivelsen skal ses i lyset af den forudgående telefonsamtale. På baggrund af det standpunkt, indklagede indtog den 20. april 1999, kan der ikke lægges vægt på, at det manglende materiale ikke blev eftersendt denne dag.
Efter en samlet vurdering finder Ankenævnet herefter, at indklagede ikke kan gøre gældende, at garantien er bortfaldet.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at indklagedes garanti for klagerens pantebrev ikke er bortfaldet. Klagegebyret tilbagebetales klageren.