Afgørelse

Krav mod bank begrundet i søns uberettigede dispositioner over fælles sommerhuskonto.

Indledning

Denne sag vedrører, om klageren har et krav mod Nordea Bank Danmark som følge af, at hendes søn foretog uberettigede dispositioner vedrørende en sommerhuskonto med kredit, som klageren havde oprettet sammen med sønnen.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde hos Nordea Bank Danmark.

I 2004 købte hun sammen med sin søn, S, et sommerhus for 983.000 kr. Klageren ejede 2/3 og S 1/3 af sommerhuset.

I forbindelse med købet oprettede klageren sammen med S en fælleskonto i banken med tilknyttet kredit på 400.000 kr. Hun aftalte, at hun skulle indbetale 2.000 kr. til kontoen hver måned og at S skulle indbetale 1.000 kr.

Følgende fremgår af bankens generelle vilkår for privatkunder:

"…

Fælles konti

Indgår flere kunder aftale om en fælles konto, kan hver af kontohaverne disponere alene over kontoen, medmindre andet er aftalt. Dør en af kontohaverne, er banken dog berettiget til at spærre kontoen for at sikre midlerne for afdødes bo.

…"

I efteråret 2009 henvendte klageren sig til banken og fortalte, at S havde foretaget nogle uberettigede hævninger på fælleskontoen. Banken stoppede herefter for S’ adgang til at råde over kontoen alene. Der blev herefter etableret to separate kreditter. Således underskrev klageren den 29. november 2011 en kreditkontrakt på 267.000 kr.

I november 2009 blev sommerhuset sat til salg.

Den 4. januar 2010 indbetalte S 1.000 kr. på fælleskontoen. Han betalte herefter ikke det aftalte månedlige beløb, mens klageren fortsatte sine indbetalinger.

Sommerhuset blev solgt med overtagelse den 1. juli 2010.

Klageren har oplyst, at hun fik en vandregning på 5.000 kr. efter, at sommerhuset var solgt. Hun gik ind i banken med regningen og sagde, at den burde banken betale, da banken skyldte hende 6.000 kr. Hendes rådgiver tog regningen og betalte den med midler fra hendes konto.

Parternes påstande.

Klageren har den 17. maj 2011 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal betale 75.000 kr.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun talte med banken, da S stoppede med indbetalingerne til fælleskontoen. Banken sagde, at hun skulle fortsætte med sine betalinger, og så kunne hun få de 6.000 kr., som S manglede at indbetale, når sommerhuset blev solgt.

Hun fortalte banken, at hun og S var uvenner og derfor ikke kunne tale om pengeproblemerne.

S trak 65.000 kr. for meget på fælleskontoen. Da hun fortalte det til banken, sagde hendes rådgiver, at hun skulle få sin revisor til at skrive, at S skyldte hende 65.000 kr. Rådgiveren sagde, at hvis hun kunne få revisoren til at stå inde for, at S skyldte 65.000 kr., så kunne hun få det beløb, når sommerhuset blev solgt. Det lovede banken hende.

Hun har ikke givet S lov til at hæve på kontoen.

Banken kan lukke kontoen, hvis en af kontohaverne dør. Det burde banken have foreslået hende, da kontoen var i minus og hun var i sorg som følge af, at hendes mand var død.

Banken burde betale de 6.000 kr. + 65.000 kr., og faktisk også regningen til revisoren.

Da hun kom med vandregningen til banken og fortalte, at hun synes, at den skulle banken betale, tog hendes rådgiver bare imod regningen uden at fortælle, at han ville betale den fra hendes konto.

Nordea Bank Danmark har anført, at klagerens rådgiver i banken fortalte hende, at banken ikke kunne tage stilling til, hvorvidt S’ dispositioner var uberettigede eller ej, og at hun derfor burde få sin revisor til at se på det.

Banken er ikke ansvarlig for de dispositioner, der er foretaget på den fælleskonto, som klageren har haft sammen med S. Det indbyrdes forhold mellem klageren og S, er banken irrelevant.

Da klageren oprettede fælleskontoen sammen med S, accepterede de bankens generelle vilkår, herunder at begge kontohavere kunne disponere. Først i efteråret 2009 blev der aftalt begrænsninger i dispositionsadgangen.

Banken blev først opmærksom på, at klageren mente, at S havde foretaget uberettigede træk på fælleskontoen, da hun henvendte sig i efteråret 2009. Banken spærrede herefter S’ adgang til at disponere alene over kontoen.

Banken har på intet tidspunkt tilkendegivet at ville erstatte beløb, som S har hævet - eller ikke indsat - på parternes fælles konto.

Det er uklart, hvorfor klageren mener, at banken skal betale hendes vandregning. Hun henvendte sig i banken for at få betalt et girokort, og banken fulgte den almindelige procedure herfor og betalte girokortet over klagerens konto. Hun har tidligere betalt girokort ved at henvende sig i sin filial, så der var ikke noget unormalt ved, at klageren henvendte sig for at betale denne vandregning. Klageren blev oplyst om, at banken ikke ønskede at betale hendes regning, men at den ville blive betalt fra hendes konto som sædvanligt.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Klageren ejede sammen med sin søn et sommerhus og havde til brug herfor etableret en fælles driftskonto med kredit. Efter Nordea Bank Danmarks almindelige forretningsbetingelser kan hver af kontohaverne disponere alene over kontoen. Banken havde ikke grund til at formode, at en sådan dispositionsadgang var uhensigtsmæssig for klageren og hendes søn.

Da klageren henvendte sig til banken i efteråret 2009 og fortalte, at sønnen havde foretaget uberettigede hævninger på kontoen, spærrede banken sønnens adgang til at disponere alene over kontoen, ligesom banken foranledigede, at gælden blev opdelt.

Banken er ikke ansvarlig for, at klagerens søn ikke overholdt den aftale, som hun havde med ham om, at han skulle indbetale 1.000 kr. om måneden til fælleskontoen.

Det må være op til klageren at bevise, at banken havde lovet hende at betale vandregningen samt inddække sønnens hævninger som oplyst af klagen.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken lovede klageren at ville dække de 6.000 kr., som klagerens søn havde indbetalt for lidt til fælleskontoen, de 65.000 kr., som klageren mener, at han har hævet uberettiget, eller hendes vandregning på 5.000 kr.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.