Afgørelse

Rådgivning i efteråret 2005 om investering i obligationer udstedt af pengeinstitutter som ansvarlig lånekapital.

Indledning.

Denne klage vedrører Sparekassen Kronjyllands rådgivning af klagerne vedrørende investering i obligationer udstedt af pengeinstitutter som ansvarlig lånekapital.

Sagens omstændigheder.

Klagerne M og H, der er ægtefæller, er kunder i Sparekassen Kronjylland.

I september måned 2005 var klagerne til et møde i sparekassen, hvor investeringsrådgiveren A deltog. A havde udfærdiget et skriftligt oplæg til mødet, hvoraf fremgik, at klagernes værdipapirer aktuelt var placeret i obligationer med kort løbetid, hvilket tydede på en lav risiko. A foreslog, at "flytte investeringen ud på flere forskellige aktivtyper for derigennem at sprede jeres risiko, men samtidig også opnå en bedre formuevedligeholdelse". A foreslog en fremtidig fordeling på 80 % i obligationer og 20 % i aktier og anførte en række investeringsforeninger som investeringsforslag.

I et brev af 3. oktober 2005 til klagerne foreslog A klagerne at placere midlerne med 90 % i obligationer og 10 % i aktier, selvom klagerne ønskede en lav risikoprofil. For så vidt angik obligationer foreslog A flere forskellige obligationstyper både med hensyn til løbetid "men også med hensyn til den geografiske placering af obligationerne".

Den 9. november 2005 underskrev H en investeringsprofil, hvoraf fremgår, at H’s investeringshorisont for frie midler var 3-5 år, og at hun var villig til at løbe en lille risiko. Det fremgår samtidig, at H’s frie midler kunne placeres med op til 80 % i obligationer og op til 20 % i aktier.

Den 9. november 2005 afregnede Sparekassen Kronjylland H’s salg af nominelt 224.000 kr. HSH Nordbank 2013 til kurs 98,75. Samtidig afregnede sparekassen H’s køb af nominelt 270.000 kr. 2 % Kalvebod I2013 til kurs 92.

Klagerne har anført, at købet af Kalvebodpapirerne var blevet drøftet på et møde, hvor de gjorde det klart, at deres investeringsprofil skulle være "med både livrem og seler". A foreslog Kalvebodpapirerne og oplyste, at de "gik" til 2010, og at papiret var udstedt af en række banker og sparekasser. På deres spørgsmål om risiko svarede A, at banker ikke fik lov til at gå konkurs, da Finanstilsynet holdt øje med dem. Da de fik afregningsnotaen, bemærkede de, at udløb var 2013 og ikke som aftalt 2010. A oplyste, at obligationerne udløb 2010, men kunne forlænges til 2013.

Af en beholdningsoversigt pr. 31. december 2005 fremgår, at H’s depot havde en samlet værdi på 3.076.076 kr. Heraf var ca. 525.000 placeret i Realkredit Danmark papirer og ca. 1.948.000 kr. i obligationsbaserede investeringsforeninger; værdien af Kalvebodpapirerne udgjorde 247.579 kr.

Den 13. september 2006 blev der afholdt et investeringsmøde i sparekassen med klagernes deltagelse, hvor parrets værdipapirer blev drøftet. Af et internt notatark om mødet fremgår:

"Kunder overtaget fra [A]. Der er i dag delkunder og har en investeringsaftale som er underskrevet den 9/11-05. Vi gennemgik deres nuværende værdipapirbeholdning som består af 2 alm realkredit obligationer., El Obligationer samt 2 % Kalvebod 2013. Hertil kommer …

Vi talte om renteudviklingen og de lave udbytter som investeringsforeningerne har givet, sammenlignet med de alm. obligationer. Da jeg aldrig havde hørt om Kalvebodobl. fortalte de, at det var en [A] havde foreslået dem og at det var mindre pengeinstitutter som havde lånt pengene. De kunne dog ikke huske antallet, mente det var ca. 10-15 stykker. Obligationen bliver sandsynligvis indfriet i 2010. Da den giver næsten den samme rente som de andre obligationer blev vi enig om at de skulle beholde den. Oversigt vist. Det samme gør sig gældende for den andre papirer."

Den 27. august 2008 orienterede Sparekassen Kronjylland klagerne om, at som følge af at Roskilde Bank som et af de deltagende pengeinstitutter i Kalvebod obligationen var trådt i betalingsstandsning, var der opstået en misligholdelsessituation. Hovedstolen på obligationerne ville blive nedskrevet med 11,8 % svarende til Roskilde Banks andel af udstedelsen.

Ved brev af 17. november 2008 rettede klagerne henvendelse til Sparekassen Kronjylland. Klagerne fandt, at medarbejderen A i forbindelse med købet af Kalvebodpapirerne havde ydet mangelfuld rådgivning. Ved brev af 28. november 2008 afviste sparekassen klagen.

Parternes påstande.

Klagerne har den 9. december 2008 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Kronjylland "dækker tabet på 31.753 kr. i Roskilde Bank samt eventuelt tab på et eller flere af de 13 pengeinstitutter i "Kalvebod"".

Sparekassen Kronjylland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de inden købet af Kalvebodpapirerne gjorde det meget klart, at deres investeringsprofil skulle være "med både livrem og seler". Helst så de, at pengene stod på en indlånskonto med høj rente eller i obligationer med højst fem års løbetid.

A foreslog dem at investere i Kalvebodpapirerne, som de ikke kendte til. A oplyste, at der stod banker bag, og at banker ikke fik lov at gå konkurs, da Finanstilsynet holdt øje med dem.

Da det drejede sig om en obligation – i deres øjne en sikker investering – og løbetiden var fem år, accepterede de købet på baggrund af A’s forsikringer.

De blev ikke oplyst om, hvilke pengeinstitutter der deltog.

De blev stærkt chokerede, da de i september 2008 fik oplysning om, at Roskilde Banks andel var tabt. De var totalt uvidende om risikoen ved investeringen, som kan sidestilles med aktier.

De er først efterfølgende blevet gjort bekendt med, at der var tale om ansvarlig kapital i 13 pengeinstitutter. For så vidt angår HSH Nordbankpapirerne bemærker de, at da sparekassen solgte disse papirer til dem, var de ikke klar over, at der også her var tale om ansvarlig kapital.

Sparekassen Kronjylland har anført, at klagerne forud for købet af Kalvebodpapirerne fik oplyst, at der var tale en obligation udstedt af Nykredit med sikkerhed i en portefølje af ansvarlig lånekapital i 13 danske pengeinstitutter.

Klagernes investeringsprofiler er overholdt med den faktiske sammensætning af depoterne. Der er således tale om en fornuftig spredning.

Sparekassen har ikke ydet mangelfuld rådgivning.

Da klagerne investerede i Kalvebodpapirerne, havde de i forvejen HSH Nordbank, der er et tilsvarende produkt. Klagernes investeringsprofil blev således ikke ændret ved købet.

Det fremgår af mødereferatet fra mødet den 13. september 2006, at Kalvebodpapirerne blev drøftet på mødet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Ole Jørgensen og Karin Sønderbæk – udtaler:

Vi lægger til grund, at det i forbindelse med klagerne drøftelse med Sparekassen Kronjyllands medarbejder A om køb af Kalvebodpapirerne blev oplyst, at der var tale om en obligation udstedt af en række banker og sparekasser. Vi lægger videre til grund, at Kalvebodpapirerne på et møde i september 2006 på ny blev drøftet.

På baggrund af, at klagerne var bekendt med, at de omhandlede papirer var udstedt af en række pengeinstitutter, og da klagerne endvidere valgte at beholde papirerne også efter drøftelsen på mødet den 13. september 2006, finder vi ikke grundlag for at tage klagernes påstand til følge.

Vi bemærker herved, at A’s eventuelle udtalelse i 2005 om, at "banker ikke fik lov at gå konkurs, da Finanstilsynet holdt øje med dem" eller lignende ikke kan opfattes som en tilsikring af, at investeringen var uden risiko.

Vi bemærker samtidig, at investeringen i Kalvebodpapirerne udgjorde en mindre del af H’s samlede værdipapirbeholdning.

Vi stemmer herefter for, at klagen ikke tages til følge.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Karin Ladegaard – udtaler:

Det er ubestridt af sparekassen, at investeringsrådgiveren – adspurgt om risikoen ved Kalvebodpapirerne – oplyste, at banker ikke får lov til at gå konkurs. Dermed blev klagers investeringsbeslutning truffet på grundlag af en forventning om, at der ingen kreditrisiko var forbundet med investeringen.

Vi finder derfor, at sparekassen er erstatningsansvarlig og stemmer for, at sparekassen skal tilbagekøbe papirerne af klager til kursen på købstidspunktet – såfremt klager måtte anmode herom.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Klagen tages ikke til følge.