Krav om ophævelse af pant og annullering af krav som følge af indsigelse om falsk underskrift og manglende besiddelse af original underpantsætningserklæring.
| Sagsnummer: | 280/2025 |
| Dato: | 11-12-2025 |
| Ankenævn: | Kristian Korfits Nielsen, Inge Kramer, Janni Visted Hansen, Tina Thygesen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Pant - stiftelse Tredjemandspant - stiftelse Udlån - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om ophævelse af pant og annullering af krav som følge af indsigelse om falsk underskrift og manglende besiddelse af original underpantsætningserklæring. |
| Indklagede: | Hvidbjerg Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om ophævelse af pant og annullering af krav som følge af indsigelse om falsk underskrift og manglende besiddelse af original underpantsætningserklæring.
Sagens omstændigheder
Klagerne M og H er ægtefæller. Parret var kunder i Hvidbjerg Bank. I fællesskab ejede de ejendom A, ejendom N og ejendom S. Klager M var ejer af selskab E.
Banken har fremlagt en underpantsætningserklæring, hvoraf det blandt andet fremgår, at banken fik underpant i et ejerpantebrev på 315.000 kr., som var tinglyst på ejendom N, samt i et ejerpantebrev på 400.000 kr., som var tinglyst på ejendom A, ejendom N og ejendom S. Ejendommene var på daværende tidspunkt ejet af klager H og klager M. Klagerne og selskab E står anført som låntagere på underpantsætningserklæringen, og pantet blev stillet til sikkerhed for ethvert mellemværende, klagerne og selskab E havde eller måtte få over for banken. To underskrifter fremgår af underpantsætningserklæringen, og disse fremstår som klager M’s og klager H’s underskrifter og er dateret den 16. december 2016. Der fremgår ingen underskrifter fra vitterlighedsvidner på erklæringen. Banken har oplyst, at underpantet blev tinglyst henholdsvis den 21. juni 2017 og den 27. juni 2017.
Den 21. november 2016 skrev person A til banken, at han overdrog pantebreve i ejendom A, ejendom N og ejendom S til banken. Klager M har oplyst, at A er hans bror.
Den 28. december 2017 blev en ægtepagt tinglyst på ejendom A, ejendom N og ejendom S. Banken har fremlagt en udskrift af den tinglyste ægtepagt, hvoraf det blandt andet fremgår, at klager M overdrog sine ejerdele i ejendom A, ejendom N og ejendom S samt de dertilhørende hæftelser og servitutter til klager H, hvorefter klager H ville blive eneejer af ejendommene. Det fremgik endvidere af ægtepagten, at den blev oprettet som fuldstændigt særeje, og at parrets formuefællesskab blev ophævet. Ægtepagtens afsnit angående overdragelse af hæftelser på ejendommene blev afvist af Tinglysningsretten og blev derved ikke tinglyst.
Den 26. april 2018 blev ægtepagten tinglyst som adkomst på ejendom A, ejendom N og ejendom S, hvorefter klager H blev eneejer af ejendommene.
Banken har oplyst, at den 12. juli 2018 blev selskab E erklæret konkurs af skifteretten i by E, og at banken ikke modtog nogen dividende ved konkursboets afslutning.
Den 28. august 2019 blev der afholdt et fogedretsmøde angående klager M’s gæld i by E. Af fogedretsbogen fremgår blandt andet:
” …
Rekvirent HVIDBJERG BANK. AKTIESELSKAB […]
…
Der blev fremlagt:
Dom
|
Det skyldige beløb blev opgjort således: |
|
|
Sagen opgjort til |
455.710,41 kr. |
|
Halvt salær |
1.000,00 kr. |
|
Moms |
250,00 kr. |
|
Ialt: |
456.960,41 kr. |
Skyldneren [klager M] blev afkrævet det opgjorte beløb og foreholdt oplysningspligten og strafansvaret.
Skyldneren [klager M] erklærede sig ude af stand til at betale og erklærede intet at kunne påvise til genstand for udlæg.
For så vidt angår det i brev af 23. maj 2019 fra [advokat B] anførte oplyste skyldneren behørigt formanet, at han kan bekræfte indholdet af brevet, bortset fra, at han ikke har afgivet nogen kautionserklæring over for kreditor, idet der var forskellige forhold, som kreditor efter hans opfattelse ikke levede op til, ligesom han mener, at der gennem hans advokat har været besvarelser vedr. de forskellige henvendelser fra kreditor. Der blev foretaget en vurdering af ejendommene i forbindelse med overdragelsen af disse til hans ægtefælle [klager M]. Denne vurdering blev iværksat gennem Hvidbjerg Bank. Der har formentlig ikke været nogen egentlig friværdi i ejendommene. Der blev oprettet ægtepagt i forbindelse med overdragelsen af ejendommene. Dette skete ligeledes på foranledning af banken. Han husker ikke nærmere, hvad ægtepagten gik ud på, herunder om de[r] var tale om særeje- eller gaveægtepagt. Han husker ikke, om der er oprettet flere ægtepag[t]er. Han mener, at vandskaden på ejendommen [ejendom S], indtraf i vinteren 2017 for omkring halvandet år siden, og at alle 3 ejendomme blev overdraget til ægtefællen forud for skaden. Ejendommene er forsikret hos [forsikringsselskab A], hvilket også var tilfældet, da han ejede ejendommene. Der verserer en sag i forhold til [forsikringsselskab A] om skadens omfang og forsikringssummens størrelse.
… ”
Den 1. april 2022 skrev banken til klager M blandt andet, at han skyldte banken 350.000 kr. som følge af hans kautionsforpligtelse over for det konkursafviklede selskab E samt et bogført træk på 51.229,42 kr. på hans egen kredit, hvortil kom renter for 3 år, der endnu ikke var tilskrevet. Banken anmodede klager M om at betale det skyldige beløb snarest og inden 10 dage.
Den 29. oktober 2024 skrev klager M til banken, at banken skulle frigive sit pant i hans ejendomme, da han ikke havde gæld til banken. Klager M skrev endvidere, at såfremt banken mente noget andet, skulle banken sende ham underskrevet dokumentation.
Den 30. oktober 2024 skrev banken til klager H blandt andet, at banken ikke kunne imødekomme klager M’s anmodning om at frigive bankens pant. Banken henviste til, at klager H den 16. december 2016 havde underskrevet en tredjemandspantsætning og en pantsætningserklæring angående selskab E’s gæld til banken, og at kravet hidrørende fra selskabet for tiden udgjorde 555.938,30 kr., hvortil renter ville blive tilskrevet.
Den 1. februar 2025 skrev advokat L på vegne af klagerne til banken, at klager M ad flere omgange og senest den 17. januar 2025 havde anmodet banken om at få adgang til det originale aftalebrev, da banken havde påstået, at der forelå et aftaleforhold mellem banken og klagerne. Banken havde dog ikke besvaret klager H’s henvendelser, hvilket indikerede, at aftalebrevet ikke eksisterede, og at klagerne således ikke havde et mellemværende med banken.
Den 3. februar 2025 svarede banken advokat L blandt andet, at han ved opslag i tingbogen kunne konstatere underpantsætningerne i ejendommene. Banken anførte endvidere, at tinglysningen af underpantsætningerne var blevet gennemført 7½ år tidligere, og at klagerne var blevet informeret herom af tinglysningsretten. Hvis H mente, at tinglysningerne var sket på et fejlagtigt grundlag, havde hun været meget længe om at reagere. Banken oplyste desuden, at banken havde et krav på 51.229,42 kr. mod klager M personligt, som underpantet også lå til sikkerhed for.
Den 15. februar 2025 spurgte advokat L banken om, hvornår klager M kunne komme i banken for at se det originale dokument.
Den 17. februar 2025 svarede banken, at klager M var velkommen i banken for at se dokumenterne.
Den 18. februar 2025 spurgte advokat L banken, om banken kunne fremvise det originale dokument med den originale underskrift.
Den 20. februar 2025 svarede banken, at de dokumenter, banken var i besiddelse af, enten var skannet eller fotograferet fra de originale dokumenter. Årsagen hertil var sandsynligvis, at banken enten via post eller e-mail havde sendt dokumenterne til underskrift hos klagerne, og at de elektronisk havde returneret dem i underskrevet form. Banken anførte, at den havde et dokumenteret tilgodehavende på i alt 607.167,72 kr., hvortil renter ville blive tilskrevet. Banken udelukkede, at den ville frigive noget af sit pant.
Den 20. februar 2025 skrev advokat L til banken, at banken skulle være i besiddelse af de originale dokumenter, før pantet kunne gøres gældende, og at banken derfor skulle frigive sit pant.
Den 21. februar 2025 skrev banken til advokat L, at klagerne måtte indbringe sagen for retten for at få underpantsætningen aflyst, såfremt de mente, at deres underskrifter afgivet på underpantsætningserklæringen den 16. december 2016 ikke var et udtryk for deres vilje.
Banken har oplyst, at der indtil videre i 2025 har været afholdt fire forberedende møder til tvangsauktion over ejendom A og ejendom N, idet ejendommene ikke er ens behæftede, men reelt udgør én ejendom.
Parternes påstande
Den 18. juni 2025 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at bankens underpant i deres ejerpantebreve erklæres ugyldigt som følge af falsk, og at banken skal annullere sit krav mod klagerne.
Hvidbjerg Bank har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at banken ikke har fremlagt det påstående underskrevne dokument, hvorfor der er tale om falsk. Klager H bestrider at have underskrevet pantsætningserklæringen den 16. december 2016.
Klager M kendte til de tinglyste ejerpantebreve på ejendommene, men ikke til underpantsætningen i ejerpantebrevene, da han aldrig modtog besked herom.
Hverken klager H eller klager M modtog post i e-Boks fra Tinglysningsretten om tinglysningen af underpantet. Der fremgår ingen oplysninger om Hvidbjerg Bank af svaret fra Tinglysningsretten den 23. marts 2018 vedrørende ejerskiftet af ejendommene A, N og S.
Selvom det påståede underskrevne dokument er tæt på 10 år gammelt, har banken aldrig gjort et retsligt krav gældende over for klager H, hvilket indikerer, at banken er klar over, at dokumentet er falsk.
Banken ses ikke at have foretaget nogle inkassotiltag.
Det fremgår tydeligt af de fremlagte dokumenter, at underskriften er indscannet efterfølgende og sat sammen med dokumenterne. Dette virker påfaldende, særligt når det originale dokument ikke forefindes i banken.
Det forhold, at banken ikke er i besiddelse af de originale underskrifter medfører, at pantsætningserklæringen ikke kan anvendes. Det er bankens pligt at opbevare de originalt underskrevne dokumenter. Underskrifterne kan således stamme fra andre underskrevne dokumenter i banken. Hvis underskrifterne på pantsætningserklæringen var korrekte, ville banken ikke have ventet seks måneder med at tinglyse erklæringen.
Klager M var uvidende om, at hans bror, person A, transporterede pantebrevene, men det skete formentlig efter pres fra banken. Overdragelsen opfylder i øvrigt ikke de almindelige juridiske krav. Klager M oplyste over for banken, at han ikke ville stille pant.
Det var meget risikabelt for klager M at overtage resterne af A’s virksomhed, og det endte også med en konkurs i klager M’s selskab. Banken vidste således, at klager M ikke ønskede at stille pant, og det er også helt tydeligt, at banken forsøgte at tinglyse underpantet et halvt år efter, at klager M skulle stille pant for at købe resterne af A’s konkursbo. Dette nægtede klager M. Klager M optog lånet for at hjælpe banken og sin bror, person A. Klager M kunne ikke garantere, at han ville få noget fornuftigt ud af at overtage A’s virksomhed, hvilket også viste sig at være korrekt, da selskab E gik konkurs.
Hvidbjerg Bank har anført, at dokumenterne er gyldigt underskrevet.
Klager H protesterede ikke, da hun i 2017 fik besked fra Tinglysningsretten om, at banken fik underpant i ejerpantebrevene, som var tinglyste på ejendom A og ejendom N. Det er Tinglysningsretten, der sender meddelelse til pantsætter om en gennemført tinglysning. Banken får ikke nogen kopi af denne meddelelse og kan derfor ikke fremvise en kopi heraf.
Klager H protesterede heller ikke, da klagerne i 2018 forsøgte at bringe ejendommene i kreditorly gennem ejerskifte via en ægtepagt. Ægtepagten fik naturligvis anmærkning om de allerede tinglyste pantsætninger, hvorfor pantsætningen heller ikke kunne være hende ubekendt i 2018.
Det fremgår desuden af ægtepagten, at den tinglyste pantegæld består.
Af det tinglyste dokument fremgår hæftelserne tinglyst på ejendommene, og at de respekteres. Klagerne har således været vidende om ejerpantet.
Klagerne har ved bankens inkassotiltag ikke anført, at pantsætningserklæringen skulle være fejlagtigt underskrevet.
Klager M deltog i et fogedretsmøde den 28. august 2019.
Indtil 2025 har der været afholdt fire forberedende møder til tvangsauktion over ejendom A og ejendom N, idet ejendommene ikke er ens behæftede, men reelt udgør én ejendom. I den forbindelse blev pantebrevene behandlet.
Hovedparten af dokumentpakken, og ikke kun pantsætningserklæringen, er underskrevet ved brug af foto/scanning, og sidetal og depotnumre stemmer.
Pantebrevene blev overdraget fra, person A, som er klager M’s bror, hvilket indikerer, at klagerne var bekendte med pantsætningen.
Hvis klager H’s underskrift skulle være falsk, hvem skulle så være falskneren?
- Hvis klager H’s underskrift blev falsk påført som den første underskrift, havde klager M næppe underskrevet efterfølgende
- Hvis klager M underskrev først, hvem skulle så have interesse i at underskrive falsk sammen med klager M
Det bemærkes i den forbindelse, at klager M ikke mener, at hans egen underskrift er falsk.
Ankenævnets bemærkninger
Klagerne M og H er ægtefæller. Parret var kunder i Hvidbjerg Bank. I fællesskab ejede de ejendom A, ejendom N og ejendom S. Klager M var ejer af selskab E.
Banken har fremlagt en underpantsætningserklæring, hvoraf det blandt andet fremgår, at banken fik underpant i et ejerpantebrev på 315.000 kr., som var tinglyst på ejendom N, samt i et ejerpantebrev på 400.000 kr., som var tinglyst på ejendom A, ejendom N og ejendom S. Ejendommene var på daværende tidspunkt ejet af klager M og klager H. Klagerne og selskab E står anført som låntagere på underpantsætningserklæringen, og pantet blev stillet til sikkerhed for ethvert mellemværende, klagerne og selskab E havde eller måtte få over for banken. To underskrifter fremgår af underpantsætningserklæringen, og disse fremstår som klager M’s og klager H’s underskrifter og er dateret den 16. december 2016. Der fremgår ingen underskrifter fra vitterlighedsvidner på erklæringen. Banken har oplyst, at underpantet blev tinglyst henholdsvis den 21. juni 2017 og den 27. juni 2017.
Banken har oplyst, at selskab E den 12. juli 2018 blev erklæret konkurs af skifteretten i by E, og at banken ikke modtog nogen dividende ved konkursboets afslutning.
Den 30. oktober 2024 opgjorde banken sit krav hidrørende fra selskab E til 555.938,30 kr., hvortil renter skulle tilskrives. Kravet blev gjort gældende over for klager H og klager M.
Den 3. februar 2025 opgjorde banken et krav mod klager M personligt til 51.229,42 kr.
Banken har senest den 20. februar 2025 opgjort sit samlede krav mod klagerne til 607.167,72 kr., hvortil renter ville blive tillagt.
Klagerne har anført, at bankens underpant i deres ejerpantebreve skal erklæres ugyldigt som følge af falsk, og at banken derfor skal annullere sit krav mod klagerne.
Banken har anført, at den ikke er i besiddelse af den underskrevne pantsætningserklæring. Pantsætningserklæringen blev underskrevet og sendt til banken ved brug af foto/scanning, og sidetal og depotnumre stemmer. Banken har endvidere anført, at klagerne længe havde været vidende om, at banken havde underpant i ejerpantebrevene tinglyst på deres ejendomme, og de burde således have reageret over for banken tidligere, hvis ikke det var klager H, som den 16. december 2016 underskrev pantsætningserklæringen.
Ankenævnet har ikke mulighed for at bedømme, om underskrifterne på pantsætningserklæringen er falske.
Ankenævnet finder, at det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen efter mundtlige forklaringer fra parterne og relevante vidner under strafansvar. En afgørelse af sagen vil således kræve en bevisførelse, der ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klagerne får klagegebyret retur.