Indsigelse om at pengeinstitut uberettiget krævede omlægning af realkreditlån og driftskredit til lån i banken i forbindelse med finansiering af kloakering til brug for virksomhed.
| Sagsnummer: | 27/2025 |
| Dato: | 15-08-2025 |
| Ankenævn: | Afvisning, erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4 – Udlån, omlægning |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Indsigelse om at pengeinstitut uberettiget krævede omlægning af realkreditlån og driftskredit til lån i banken i forbindelse med finansiering af kloakering til brug for virksomhed. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om, at pengeinstitut uberettiget krævede omlægning af realkreditlån og driftskredit til lån i banken i forbindelse med finansiering af kloakering til brug for virksomhed.
Sagens omstændigheder
Klageren og klagerens enkeltmandsvirksomhed, V, var kunder i Spar Nord Bank.
Klagerens ejendom var belånt med tre lån med rentetilpasning i DLR Kredit. Klageren har oplyst, at lånene blev optaget i 2001.
Virksomhed V havde en driftskredit med et kreditmaksimum på 500.000 kr. og et erhvervslån i banken.
Virksomhed V’s engagement i banken blev løbende genforhandlet. Banken har oplyst, at den i forbindelse med genforhandling af erhvervsengagementet holdt et møde med klageren den 29. oktober 2021. Banken har anført, at klageren ønskede yderligere finansiering til kloaktilslutning til brug for virksomheden, og at det blev aftalt, at driftskreditten blev omlagt til en forhøjelse af det eksisterende erhvervslån til 868.000 kr. med afvikling og en rente på for tiden 6,5 % om året. Provenuet på ca. 150.000 kr. skulle bruges til kloaktilslutning, som var nødvendig for virksomhed V’s fortsatte drift. I brev af 29. oktober 2021 til klageren vedrørende genforhandlingen skrev banken:
”… Ovenstående giver et provenu til betaling af ny kloak og rørledning. …”
Klageren har anført, at finansieringsbehovet for kloaktilslutningen var 250.000 kr., og at banken stillede som betingelse for finansieringen, at den daværende kredit, som var trukket med 400.000 kr., skulle omlægges som en del af det nye lån.
I en e-mail til banken af 6. januar 2022 spurgte klageren, om det stadig var en mulighed at samle alle lån i DLR Kredit efter, at årsregnskabet for 2021 var lavet.
Næste genforhandling af erhvervsengagementet fandt sted den 24. juni 2022. Banken har anført, at klageren i en længere periode havde efterspurgt en lavere månedlig ydelse i virksomhed V’s samlede finansiering, som blandt andet skulle tage hensyn til, at klageren på daværende tidspunkt var 67 år og ingen pensionsopsparinger havde. I forbindelse med genforhandlingen blev virksomhed V’s lån i banken med en rente på 6,5 % og de tre DLR-lån (et F3 lån med en rente inkl. bidrag på 1,19 % om året, et F3 lån med en rente inkl. bidrag på 1,0 % om året og et F5 lån med en rente inkl. bidrag på 1,07 % om året, som alle skulle refinansieres indenfor et år) omlagt til to nye banklån til virksomhed V på henholdsvis 2.000.000 kr. og 650.000 kr. I sagen er fremlagt kopi af låneaftaler for et erhvervslån til virksomhed V på 2.000.000 kr. med en løbetid på 30 år med en rente på for tiden 2,95 % om året samt et erhvervslån til virksomhed V på 650.000 kr. med en løbetid på tre år og med en rente på for tiden 3,95 % om året. Banken har oplyst, at de samlede årlige ydelser før omlægningen var 475.028 kr. (efter tre år 171.172 kr.), og at de samlede årlige ydelser efter omlægningen var 328.800 kr. (efter tre år 100.800 kr.).
Klageren har anført, at hun alene havde behov for at låne penge til rørledningen, som kostede 250.000 kr., og at hun bestrider det af banken anførte om pensionsforhold og nedsættelse af ydelser.
I brev af 24. juni 2022 til klageren vedrørende genforhandlingen skrev banken:
”… Med baggrund i modtagne årsrapporter, så kan vi hermed bekræfte forlængelse af virksomhedens engagement, idet det bemærkes at der sker følgende ændringer:
• Nuværende DLR-finansiering og banklån omlægges til bankfinansiering på hhv. DKK 2.000.000 og 650.000. Udlånsrente bliver fremover hhv. 2,95 % og 3,95 %.
• Nyt 1. prioritets ejerpantebrev i [ejendom] på DKK 2.700.000. …”
Det fremgår endvidere af brevene vedrørende genforhandling, at banken opkrævede et gebyr for genforhandlinger/forlængelser af virksomhed V’s engagement.
Banken har fremlagt DLR Kredits rentegraf for perioden fra 2021 til juni 2023.
Banken har oplyst, at den i forbindelse med omlægningen gav afslag på yderligere finansiering blandt andet henset til klagerens manglende pensioner samt udskudt skat i virksomhedsskatteordningen vedrørende klagerens virksomhed. Klageren har anført, at hun aldrig har haft drøftelser om pension med banken.
Erhvervsengagementet blev genforhandlet i oktober 2023. Banken har anført, at klageren anmodede om tilpasning af finansieringen blandt andet på grund af rentestigninger på lånet på 2.000.000 kr. hovedsageligt som følge af rentestigninger fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Lånet på 2.000.000 kr. blev derefter gjort afdragsfrit i 25 måneder, således at lånet på 650.000 kr. kunne afvikles indenfor den aftalte løbetid. Banken har endvidere oplyst, at det samtidig blev aftalt, at banklånet på 650.000 kr. ikke blev ramt af en kommende rentestigning på 0,5 %.
I december 2024 skiftede klageren pengeinstitut. Klageren har oplyst, at hun via sit nye pengeinstitut, P, igen har boliglån hos DLR Kredit.
Parternes påstande
Den 13. januar 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale rentekompensation og kompensation for unødig flytning af lån fra DLR Kredit til banken og tilbage igen samt tilbagebetale gebyr for genforhandling og vurderingsudgift til DLR Kredit.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært at klagen er bortfaldet på grund af passivitet og tertiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken uberettiget stillede krav om, at DLR-lånene skulle overdrages til banken som betingelse for bankens lån af 250.000 kr. til en nødvendig rørledning.
Derudover satte banken som betingelse, at den daværende kredit på maksimum 500.000 kr., som var trukket med 400.000 kr., skulle omlægges som en del af det nye lån hos banken, så hun ikke længere havde en kassekredit i sin virksomhed, hvilket hun havde haft i 35 år.
Der var ingen fordele for hende i at flytte lånene alene på grund af flytteomkostningerne. Banken gav hende ikke noget valg, men satte det som betingelse for, at hun kunne få lavet den nødvendige rørledning til den offentlige kloakering i sin virksomhed i forbindelse med, at hun flyttede virksomheden fra lejede lokaler til sin ejendom. Banken udnyttede hendes erhvervsmæssige behov for at få kloakeringen til at fungere. Hun blev som følge deraf påført en betydelig renteudgift samt udgift til flytning af lånene. Denne proces var ikke i hendes interesse, men alene i bankens interesse.
Hun havde ikke, som anført af banken, flere forskellige behov for at søge om lån, men havde alene behov for at låne 250.000 kr. til rørledningen. Der var intet andet formål med hendes forespørgsel. Påstanden om pensionsforhold og nedsættelse af ydelser, før Spar Nord overtog hendes lån, giver ingen mening. Hun havde kun sin kassekredit på det tidspunkt. Det var banken, som ville omlægge hendes kassekredit som en betingelse for lån til rørledning. Hendes ønske om at beholde lånene hos DLR Kredit fremgår af hendes mail sendt til banken den 6. januar 2022.
Hun har aldrig haft nogen form for pensionsrelateret samtale med banken, da hun ikke havde og stadig ikke har planer om at stoppe med at arbejde. Det må være noget, banken har diskuteret internt uden at involvere hende. I øvrigt ville hun aldrig tage den samtale med banken men med sin revisor. Påstanden er usand og udokumenteret.
Ejendommen var i 2022 vurderet til ca. 5 mio. kr. med en restgæld på ca. 1,8 mio. kr. hos DLR Kredit. Hun havde en stor friværdi i ejendommen, og DLR Kredit ville sandsynligvis have accepteret en låneanmodning, hvilket hun også selv havde udtrykt ønske om.
I dag er hun kunde hos pengeinstitut P og har igen sine boliglån hos DLR Kredit, hvilket P har formidlet.
Ankenævnet bør behandle klagen. Ankenævnet kan behandle klager fra erhvervsdrivende, hvis disse ikke adskiller sig væsentligt fra klager vedrørende private kundeforhold, jf. vedtægternes § 2 stk. 3. Dette er aktuelt for hendes sag. Hendes lån hos DLR Kredit blev optaget i 2001 i forbindelse med køb af hendes private bolig. Virksomhed V har været placeret i lokaler udenfor hendes hjem indtil 2021. Fordelingen blev efterfølgende 48 % erhverv og 52 % privat.
Påstanden om passivitet er ikke korrekt. Hun klagede gentagne gange direkte til banken og fik afslag ved alle genforhandlingsmøder med forskellige begrundelser.
Banken skal betale kompensation for halvdelen af de ekstra renteudgifter på sammenlagt 368.559 kr., som hun har haft ved at flytte sine lån til banken i perioden august 2022 – januar 2025 samt kompensation for udgifter i forbindelse med at flytte lån fra DLR Kredit til banken og tilbage igen svarende til 94.725 kr. Banken skal betale kompensation for tre års genforhandlingsgebyr svarende til 15.000 kr. Der var aldrig tale om genforhandling. Hun forsøgte mange gange forgæves at få nedsat renten som følge af de almindelige rentenedsættelser i centralbanken. Banken skal endvidere betale kompensation for den husvurdering, som banken forlangte, svarende til 5.000 kr. Hvis vurderingen havde til formål at optage lånet hos DLR Kredit, ville den ikke have kostet noget. I det samlede krav er ikke medregnet et kurstab på 44.236 kr. ved flytning tilbage til DLR Kredit.
Spar Nord Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren ejer og driver virksomhed V. Virksomhed V er registreret i virksomhedsskatteordningen og har et cvr. nummer. Klageren er erhvervskunde. Den af klagen omfattede finansiering blev alene optaget af klageren i erhvervsmæssigt øjemed og med et erhvervsmæssigt formål. Erhvervslånene fra DLR Kredit og banken var alle optaget i regi af virksomhed V i erhvervsmæssigt øjemed. DLR Kredit udbyder alene lån til dansk erhverv og landbrug.
Ved bevilling af lånene blev der lagt vægt på virksomhed V’s regnskab. Klageren har i sin fremstilling af klagesagen understreget finansieringens erhvervsmæssige sigte, jf. blandt andet det af klageren anførte ”… min erhvervsmæssige nødvendighed af at få kloakeringen …”, ”… hvis jeg skal beholde min virksomhed er det helt afgørende at få lavet denne tilslutning” og ”… hvor jeg ville risikere at miste min mulighed for at kunne drive min virksomhed…”. Klagen adskiller sig således væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold, idet klageren hovedsageligt handler indenfor sit erhverv i sin egenskab som ejer af virksomhed V, hvorfor sagen skal afvises i henhold til Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 4.
Til støtte for den subsidiære påstand om passivitet er anført, at klageren har udvist passivitet fra den 24. juni 2022. Klageren indgav klagen for Ankenævnet den 13. januar 2025, det vil sige mere end 30 måneder senere. Klageren var erhvervskunde, hvorfor vurderingen af passivitet er skærpet - særligt under hensyn til, at klageren må have drøftet renteudgifterne med sin revisor. Klageren har udvist retsfortabende passivitet. Banken kan ikke genkende klagerens påstand om, at hun gentagne gange havde klaget til banken. Dette understreges af klagerens udsagn om, at: ”Jeg har ikke kunnet klage til finansnævn før end jeg havde fundet en anden bank”.
Spar Nord Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det ikke er korrekt, som anført af klageren, at det var en betingelse for bankens finansiering af virksomhedens kloaktilslutning, at klagerens DLR-lån blev omlagt. Dette understreges af, at kloaktilslutningen blev finansieret i 2021, jf. genforhandlingsbrevet, mens låneomlægningen og indfrielsen af DLR-lånene skete i forbindelse med genforhandlingen i 2022.
Omlægningen af virksomhed V’s gæld i 2022 skete på klagerens foranledning for at få ydelsesbesparelse både aktuelt og efter tre år af hensyn til, at klageren på daværende tidspunkt var 67 år og ingen pensionsopsparinger havde. Klageren sendte sine oplysninger om sine samlede pensioner fra Pensionsinfo sammen med årsregnskabet. Omlægningen skete efter klagerens valg og var ikke et krav fra bankens side. Den årlige ydelse faldt betydeligt efter omlægningen både aktuelt og efter tre år. De indfriede DLR-lån stod for at skulle rentetilpasses kort efter omlægningen og ville også have steget i rente ligesom banklånene. Efter rentetilpasning ville rente/bidrag på DLR-lånene have været i alt henholdsvis ca. 4,9 %, ca. 4,75 % og ca. 4,6 %. Konsekvenserne af omlægningen blev gennemgået med klageren på genforhandlingsmødet i 2022. Klageren var erhvervskunde, og banken har ikke handlet ansvarspådragende.
Klageren havde allerede i 2020 fremsat ønske om omlægning af lån og løbetidsforlængelse, hvilket klageren gentog ved genforhandlingen i 2022. Årsagen til, at klageren i 2022 kunne bevilges låneomlægning, var, at klageren i perioden 2020 til 2022 havde nedbragt sin gæld med ca. 400.000 kr.
Klageren har ikke lidt et økonomisk tab som følge af omlægningen. Klagerens erstatningsopgørelse bestrides og fremstår i øvrigt udokumenteret.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren og klagerens enkeltmandsvirksomhed, V, var kunder i Spar Nord Bank. Klagerens ejendom var belånt med tre lån med rentetilpasning i DLR Kredit. Virksomhed V havde en driftskredit med et kreditmaksimum på 500.000 kr. og et erhvervslån i banken.
Virksomhed V’s engagement blev løbende genforhandlet. I 2021 blev driftskreditten omlagt til en forhøjelse af det eksisterende erhvervslån til 868.000 kr. Banken har oplyst, at provenuet skulle bruges til kloaktilslutning. Kloaktilslutningen var efter det oplyste nødvendig for virksomhed V’s fortsatte drift. I 2022 blev virksomhed V’s erhvervslån og de tre DLR-lån omlagt til to erhvervslån i banken til virksomhed V (et lån på 2.000.000 kr. med en løbetid på 30 år og en rente på for tiden 2,95 % om året samt et lån på 650.000 kr. med en løbetid på tre år og en rente på for tiden 3,95 % om året). I oktober 2023 blev lånet på 2.000.000 kr. gjort afdragsfrit i 25 måneder. Klageren har anført, at banken uberettiget stillede krav om, at DLR-lånene og kreditten skulle omlægges til lån i banken som betingelse for bankens lån af 250.000 kr. til kloaktilslutningen.
I december 2024 skiftede klageren pengeinstitut. Klageren har oplyst, at hun via sit nye pengeinstitut, P, igen har boliglån hos DLR Kredit.
Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 3 og 4, behandler Ankenævnet klager vedrørende private kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende kan behandles, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende falder i øvrigt uden for Ankenævnets kompetence.
Ankenævnet finder, at klagen efter sin karakter angår et erhvervsmæssigt kundeforhold, der adskiller sig væsentligt fra en klage over et privat kundeforhold. Ankenævnet har herved lagt vægt på, at klagen blandt andet vedrører finansiering, der var nødvendig for virksomhed V’s fortsatte drift, omlægning af erhvervskredit og lån i DLR Kredit til erhvervslån i banken og vilkår for erhvervslån.
Ankenævnet finder derfor, at sagen falder uden for Ankenævnets kompetence, jf. vedtægternes § 2, stk. 3 og 4, hvorfor sagen afvises.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.