Krav om tilbageførsel af betalingsoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
| Sagsnummer: | 333/2024 |
| Dato: | 31-01-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Jonas Thestrup Nielsen, Karin Sønderbæk, Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af betalingsoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Lån & Spar Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af mobilbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Lån & Spar Bank, hvor han havde en konto og mobilbankadgang.
Den 11. maj 2024 blev der foretaget en overførsel på 48.000 DKK fra klagerens konto i banken til en konto i et andet pengeinstitut.
Banken har anført, at overførslen blev gennemført af klageren ved hans login på mobilbanken, indtastning af modtageroplysninger og beløb, godkendelse med klagerens MitID samt endelig godkendelse ved indtastning af SMS-engangskode, der blev sendt fra banken til klagerens telefonnummer. Klagerens login skete fra sædvanlig IP-adresse og enhed.
Banken har oplyst, at SMS-beskeden til klageren havde følgende ordlyd:
”Her er din personlige engangskode, hvis du er ved at overføre 48.000,00 DKK : [-486] Udlever ALDRIG koden til nogen. Er du ikke i gang med at overføre penge, så kontakt straks banken på 33782000 og spær dit MitID.”
Banken har endvidere oplyst, at transaktionen er sket korrekt, og at betalingen er korrekt registreret.
Om baggrunden for transaktionen har klageren oplyst, at han den 9. maj 2024 modtog en e-mail, der fremstod at være fra Digitalpost/Gældsstyrelsen med et link til dinprivatbeskyttelse.com. Han trykkede på linket og afgav ”nogle informationer”, men han husker ikke hvilke. Samme dag ringede en kvinde, der udgav sig for at være fra Pensionseksperten. Hun skulle bruge oplysninger om ham, så de kunne rådgive ham om hans pension, og hun sendte ham et link, hvor han loggede ind med sit MitID, og så trak hun de nødvendige oplysninger. Hun fortalte, at han ville blive ringet op. Umiddelbart efter blev han ringet op af en person, der udgav sig for at være fra et forsikringsselskab. De aftalte et fysisk møde den 15. maj 2024, og de talte om hans pension og investering af pengene. Umiddelbart efter opkaldene modtog han e-mails fra begge personer.
Klageren har endvidere oplyst, at han lørdag den 11. maj 2024 kl. 15:56 modtog et opkald fra en person, der udgav sig for at være fra banken. Personen spurgte, om han havde foretaget tre overførsler på 7.000 DKK, 20.000 DKK og 15.000 DKK, i alt 42.000 DKK, fordi de så mistænkelige ud. Han afviste, at han havde foretaget overførslerne. Under telefonsamtalen sagde personen, at der tikkede en ny overførsel ind på 48.000 DKK. Den kunne ”banken” nå at stoppe, hvis han oprettede en midlertidig konto hos et tredje pengeinstitut, og overførte de 48.000 DKK dertil. På dette tidspunkt blev han mistænkelig og spurgte personen, hvordan han kunne stole på denne, og personen tilbød derfor, at en kollega i ”banken” kunne ringe ham op. Han blev derefter ringet op af en anden person, der også udgav sig for at være fra banken, der fortalte samme historie. De aftalte derfor et fysisk møde i hans lokale filial. Derefter ville personen ringe tilbage og lave en politianmeldelse for at oprette en sag hos banken. Efter at have talt med personerne fra ”banken” overførte han 48.000 DKK som straksoverførsel til en konto i et andet pengeinstitut. Han blev nu ringet op igen af den første person, der udgav sig fra at være fra banken. Denne meddelte, at der nu var endnu en overførsel på 48.000 DKK, og personen lagde op til, at han skulle overføre til samme modtagerkonto i det andet pengeinstitut. Personen sagde også, at han ville blive kontaktet af Nets. Kl. 18.30 ringede en person, der udgav sig for at være fra Nets. Denne person spurgte, om han havde en iPhone eller Samsung mobiltelefon, fordi personen mistænkte, at nogen med en Samsung mobiltelefon misbrugte hans MitID. Personen sendte en e-mail til ham med link til Google Meet. Han skannede sit pas via skærmen for at genaktivere MitID ovre hos personen hos ”Nets”. Personen sagde, at alt var i orden. Samme dag kl. 19 opdagede han, at han var blevet svindlet, og han ringede 114 og spærrede sit betalingskort. Kl. 20:15 spærrede han sit MitID og fik bekræftet, at der har været aktivering fra anden enhed.
På et ikke oplyst tidspunkt gjorde klageren indsigelse mod overførslen. Indsigelsen er ikke fremlagt i sagen.
Banken har oplyst, at den ud af det overførte beløb på 48.000 DKK fik tilbageført i alt 5.008,76 DKK, som blev returneret til klagerens konto.
På et ikke oplyst tidspunkt afviste banken klagerens indsigelse med henvisning til, at klageren selv havde oprettet og godkendt transaktionen. Bankens afvisning er ikke fremlagt i sagen.
Parternes påstande
Den 20. juni 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lån & Spar Bank skal tilbageføre det svindlede beløb til ham.
Lån & Spar Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han er blevet svindlet. Han håber på at få nogle af pengene retur.
Han gav sine fulde pensionsoplysninger, noget MitID-adgang og måske sit kortnummer til svindlerne.
Han er selvfølgelig klar over, at der eventuelt var en selvrisiko, som han skulle betale. Det kan godt være, at banken nu siger, at den har informeret om, at den aldrig ringer om aftenen eller i weekenden, men det var han jo ikke klar over den pågældende lørdag, og 43.000 DKK er rigtig mange penge for ham.
Lån & Spar Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det på grundlag af klagerens oplysninger om, at han selv foretog transaktionen er udelukket, at en uvedkommende tredjemand skulle have foretaget transaktionen.
Betalingslovens § 100 finder ikke anvendelse, da der ikke var tale om en uautoriseret transaktion.
Ved transaktionen var der logget ind på klagerens mobilbank, og klagerens MitID blev benyttet ved overførslen, ligesom der blev sendt en SMS-kode til klageren.
Transaktionen kunne kun gennemføres, hvis SMS-koden blev indtastet.
Transaktionen blev autoriseret af klageren selv, jf. betalingslovens § 82.
Ankenævnets praksis understøtter bankens afvisning af at godtgøre klageren.
Banken gør generelt meget for at advare mod forskellige typer af svindel, blandt andet på bankens hjemmeside på http://lsb.dk/da/privat/dit-liv/svindel/alt-du-boer-vide og ved forskellige pop-ups i mobilbanken, der advarer mod svindelnumre mv.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at Ankenævnet bør afvise sagen, da det kun vil være muligt at træffe afgørelse i sagen, hvis klageren og eventuelle vidner under strafansvar afgiver mundtlige parts- og vidneforklaringer. Dette kan ikke ske for Ankenævnet, men i givet fald ved domstolene. Ankenævnet bør derfor afvise sagen under henvisning til § 5, stk. 3, nr. 4 i Ankenævnets vedtægter.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Lån & Spar Bank, hvor han havde en konto og mobilbankadgang.
Den 11. maj 2024 blev der foretaget en overførsel på 48.000 DKK fra klagerens konto i banken til en konto i et andet pengeinstitut.
Banken har anført, at overførslen blev gennemført af klageren ved hans login på mobilbanken, indtastning af modtageroplysninger og beløb, godkendelse med klagerens MitID samt endelig godkendelse ved indtastning af SMS-engangskode, der blev sendt fra banken til klagerens telefonnummer. Klagerens login skete fra sædvanlig IP-adresse og enhed.
Banken har endvidere oplyst, at transaktionen er sket korrekt, og at betalingen er korrekt registreret.
Om baggrunden for overførslen har klageren oplyst, at han blev ringet op af flere personer, der udgav sig for at være fra blandt andet et pensionsselskab, banken og Nets. Han talte med to personer, der udgav sig for at være fra banken, og de oplyste, at der var foretaget tre overførsler på 7.000 DKK, 20.000 DKK og 15.000 DKK fra hans konto, og at der tikkede en ny overførsel ind på 48.000 DKK, som klageren kunne nå at stoppe, hvis han overførte de 48.000 DKK til en konto i et andet pengeinstitut. Han blev mistænkelig, og han blev derfor ringet op af en anden person fra ”banken”, som fortalte samme historie. De aftalte et fysisk møde i hans lokale filial. Efter at have talt med personerne fra ”banken” overførte han 48.000 DKK som straksoverførsel til en konto i et andet pengeinstitut.
Banken har oplyst, at den ud af det overførte beløb på 48.000 DKK fik tilbageført i alt 5.008,76 DKK, som blev returneret til klagerens konto.
Tre medlemmer – Helle Korsgaard Lund-Andersen, Jonas Thestrup Nielsen og Karin Sønderbæk – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at han selv foretog overførslen, finder vi, at transaktionen blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionen i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, som klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktionerne, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens §100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 DKK, ligesom i situationer omfattet af betalingslovens §100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 34.991,24 DKK tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.