Afgørelse

Indsigelse om manglende rådgivning i forbindelse med overførsel af værdipapirer til andet pengeinstitut og krav om tilbagebetaling af gebyr.

Sagsnummer:	211/2025
Dato:	23-09-2025
Ankenævn:	Bo Østergaard, Inge Kramer, Jimmy Bak, Tina Thygesen og Kim Korup Eriksen.
Klageemne:	Gebyr - overførsel Rådgivning - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Indsigelse om manglende rådgivning i forbindelse med overførsel af værdipapirer til andet pengeinstitut og krav om tilbagebetaling af gebyr.
Indklagede:	Sparekassen Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om manglende rådgivning i forbindelse med overførsel af værdipapirer til andet pengeinstitut og krav om tilbagebetaling af gebyr.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sparekassen Danmark, hvor han blandt andet havde en konto, en aktiesparekonto og et depot med værdipapirer.

Sparekassen har fremlagt et uddrag af sin prisliste gældende fra den 2. december 2024. Af prislisten fremgår blandt andet:

Gebyr flyt til andet PI, pr. fondskode (DK-papirer) (maks. 4.500 kr. pr. CPR)	275 kr.
Gebyr flyt til andet PI, pr. fondskode (Ufonds-papirer)	450 kr.
+ udenlandske omkostninger	375 kr.

Sparekassen har oplyst, at klageren den 19. februar 2025 havde følgende værdipapirer i sit depot:

Værdipapir	Antal (stk.)	Fondskode
Zeland Pharma A/S	12	DK0060257818 (dansk fondskode)
Nyvonesis (NovoZymes) B	9	DK0060336014 (dansk fondskode)
Novo Nordisk B	34	DK0062498333 (dansk fondskode)
Hims&Hers Hlth Rg-A	40	US4576693075 (udenlandsk fondskode)
Insmed	23	US4576693075 (udenlandsk fondskode)
Eli Lilly & co Rg	2	US4324571083 (udenlandsk fondskode)
Microstrategy A	3	US5949724083 (udenlandsk fondskode)
NVIDIA CORP COM	12	US67066GI040 (udenlandsk fondskode)
Tempus AI Rg-A	36	US88023B1035 (udenlandsk fondskode)
Tesla Mtrs	3	US88160R1014 (udenlandsk fondskode)

Den 19. februar 2025 modtog sparekassen en overførselsanmodning vedrørende klagerens depot fra pengeinstitut A.

Sparekassen overførte værdipapirerne og opkrævede klageren et gebyr pr. 25. marts 2025 på i alt 6.600 kr. for overførslen.

Efter overførslen havde klageren fortsat sin konto og aktiesparekonto i sparekassen.

Ved e-mail af 27. marts 2025 til sparekassen fremsatte klageren indsigelse mod opkrævningen af gebyret og bad om en opgørelse over beregningen heraf.

Den 28. marts 2025 svarede sparekassen blandt andet:

”Vi tager gebyr for at flytte til andet PI pr. fondskode i DK-papirer kr. 275
Vi tager gebyr for at flytte til andet PI pr. fondskode udenlandske kr. 450
+ vi tager udenlandske omkostninger kr. 375

7X kr. 450 = kr. 3.150
7X kr. 375 = kr. 2.625
3X kr. 275 = kr. 825
I alt: kr. 6.600

Jeg ville rigtig gerne have samarbejdet om, hvad der havde været billigste løsning for dig.
Men må forvente at dette har modtagende PI/ [pengeinstitut A] vendt med dig.
Derfor kan jeg kun henvise til at gøre krav overfor [pengeinstitut A], hvis de ikke har oplyst dig om evt. gebyr ved at flytte fondskoder.”

Samme dag klagede klageren til sparekassen og krævede delvis tilbagebetaling af gebyret.

Ved brev af 9. april 2025 til klageren afviste sparekassen klagen.

Ved e-mail af 13. april 2025 tilbød sparekassen pr. kulance at godtgøre klageren gebyret på 6.600 kr. betinget af, at klageren tilbageførte værdipapirerne til sparekassen.

Ved e-mail af 14. april 2025 til sparekassen afviste klageren at tilbageføre sine værdipapirer til sparekassen. Klageren anmodede om, at sparekassen tilbageførte 3.300 kr. af gebyret til ham. Dette afviste sparekassen.

Ved e-mail af 16. april 2025 til sparekassen oplyste klageren, at han ville tilbageføre værdipapirerne til sparekassen, såfremt den ville dække eventuelle omkostninger, som pengeinstitut A opkrævede i den forbindelse. Dette afviste sparekassen.

Klageren har oplyst, at pengeinstitut A ville opkræve ham 2.600 kr. for overførsel af værdipapirerne til sparekassen.

Sparekassen har fremlagt et uddrag af tekst fra pengeinstitut A’s hjemmeside. Af uddraget fremgår:

”Via en online overførselsanmodning kan du nemt anmode om at få flyttet dine værdipapirer i din nuværende bank til dit depot i [pengeinstitut A].

Bemærk, at din bank/børsmægler som regel tager et gebyr for at flytte værdipapirer ud. Hvis du vil vide, hvor meget din nuværende bank/børsmægler forlanger for en overførsel, bør du kontakte dem, inden du anmoder om at flytte dine værdipapirer.”

Parternes påstande

Den 12. maj 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Danmark skal tilbagebetale gebyret på 6.600 kr.

Sparekassen Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at gebyret blev opkrævet uden forudgående rådgivning, uden at han blev informeret om størrelsen, og uden kontakt med sparekassen. Han blev heller ikke gjort opmærksom på billigere alternativer, som sparekassen efterfølgende har erkendt fandtes.

Rådgivningspligten ligger entydigt hos det pengeinstitut, der opkræver gebyret. I dette tilfælde er det sparekassen, som både har opkrævet gebyret og gennemført overførslen. Det betyder, at det også er sparekassen, der har ansvaret for at sikre, at han som kunde er tilstrækkeligt informeret.

Sparekassen bør tilbagebetale det fulde gebyr, da sparekassen har tilsidesat sin oplysnings- og rådgivningspligt samt overtrådt bekendtgørelse nr. 330 af 7. april 2016 om god skik for finansielle virksomheder. En finansiel virksomhed skal ifølge bekendtgørelsens § 3 handle redeligt og loyalt over for sine kunder. Ifølge § 4 må en finansiel virksomhed ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, hvis dette er egnet til mærkbart at forvride kundernes økonomiske adfærd på markedet.

Ved ikke at informere ham om, at en almindelig depotoverførsel kostede 6.600 kr., og ved ikke at rådgive om billigere alternativer, har sparekassen tilsidesat disse forpligtelser.

Det er endvidere urimeligt at forsøge at skyde ansvaret om gebyrerne over på pengeinstitut A, der ikke har adgang til sparekassens prisstruktur og ikke fastsætter gebyrerne. Pengeinstitut A har alene videreformidlet hans anmodning. Det er sparekassen, der har al viden, kontrol og opkrævningsansvar i sagen og dermed også pligten til at oplyse ham om konsekvenserne.

Hans bankrådgiver har udtalt, at han gerne ville have samarbejdet om en billigere løsning. Det tyder på, at rådgiveren var bekendt med overførslen og dermed havde mulighed for at tage kontakt og informere ham om de betydelige omkostninger, før transaktionen blev gennemført. Havde han fået den information på forhånd, ville han naturligvis have valgt en anden løsning. Det havde krævet meget lidt af sparekassen blot at kontakte ham herom.

Han har ikke på noget tidspunkt accepteret et konkret beløb. Det forhold, at han har initieret en overførsel, fritager ikke sparekassen for dens ansvar for at sikre, at han som kunde er oplyst om omkostningerne, før transaktionen gennemføres.

Han havde ingen grund til at forvente, at en almindelig overførsel af 10 aktier ville medføre et gebyr på 6.600 kr. Det er urealistisk at forvente, at en forbruger som ham kender sparekassens gebyrstruktur i detaljer og ved, at en depotflytning kan koste tusindvis af kroner og selv skal søge en prisliste frem, som ikke fremgår tydeligt i forbindelse med overførslen. Han handlede i god tro.

Sparekassen har et ansvar for at sikre, at kunder ikke ender i situationer, hvor de uden advarsel pålægges gebyrer i denne størrelsesorden.

Afgørelserne, som sparekassen har henvist til, er ikke sammenlignelige med hans sag. I sag 15/2021 var kunden informeret og i kontakt med banken før opkrævningen. I sag 155/2022 kendte kunden omkostningerne på forhånd, og gebyret blev vurderet rimeligt i netop den kontekst. I sag 361/2012 fastslås det, at det afgivende pengeinstitut har pligt til klar information om gebyrer. Selvom det modtagende pengeinstitut kan have en vejledende rolle, ligger det primære ansvar for varsling hos sparekassen, som kender gebyrerne.

Det er ikke tilstrækkeligt, at sparekassen har offentliggjort sine gebyrer i en prisliste, især fordi prislisten er svær at finde på sparekassens hjemmeside, og man skal igennem fem trin for at finde den.

Han er ung, studerende og privatkunde. Beløbet på 6.600 kr. svarer til næsten to måneders SU og er et væsentligt beløb for ham. Derudover stammer depotet fra en gave på 50.000 kr., som han fik af sin farmor.

Sparekassen Danmark har blandt andet anført, at sparekassen som afgivende pengeinstitut ikke har en rådgivningsforpligtelse i forhold til omkostninger vedrørende overførsel af depot til et andet pengeinstitut eller fondsmæglerselskab.

Gebyrerne i forbindelse med overførslen af depotet til pengeinstitut A overstiger ikke, hvad der er rimeligt. De opkrævede gebyrer er i overensstemmelse med sparekassens prisliste. Der er ekstra arbejde forbundet med overførsel af udenlandske værdipapirer til et andet pengeinstitut, og hvert enkelt værdipapir skal behandles individuelt.

Ifølge sparekassens prisliste, som er tilgængelig på sparekassens hjemmeside, koster det 275 kr. pr. danske fondskode at overflytte fondskoden til et andet pengeinstitut. Tilsvarende er der et gebyr på 450 kr. pr. udenlandsk fondskode med tillæg af udenlandske omkostninger på 375 kr. pr. fondskode. Størrelsen på gebyret skyldtes primært, at de fleste fondskoder i depotet var udenlandske værdipapirer. Gebyret herfor modsvarer det arbejde, som sparekassen har udført i forbindelse med overførslen. Arbejdet udføres pr. fondskode og er det samme uanset størrelsen på beholdningen.

Det fremgår af Ankenævnets sag 155/2022, at det finder gebyr i den størrelsesorden rimeligt henset til det arbejde, som er forbundet med opgaven. Klageren i sagen kendte ikke omkostningerne på forhånd, men var henvist til bankens prisliste.

Overførslen af de danske fondskoder er tilsvarende pålagt et gebyr. Det er normal praksis, at man tager gebyr pr. overført fondskode – som udgangspunkt dog maksimalt 3 x gebyr pr. depot, hvilket fremgår af Ankenævnets sag 15/2021. I denne sag var klageren ikke informeret om prisen forud for overførslen, men var henvist til bankens prisliste.

Det er ikke normal kutyme, at det afgivne pengeinstitut stopper en overførselsanmodning på grund af gebyrets størrelse, da det må forventes, at det modtagne pengeinstitut har rådgivet omkring gebyrer ved overførsel af et depot. Det er standardpraksis, at der er gebyrer forbundet med at overføre depoter henset til det arbejde, der bliver udført i forbindelse med overførslen.

Det fremgår af Ankenævnets sag 361/2012, at der i forbindelse med en kundes flytning til et andet pengeinstitut foreligger en særlig anledning for det modtagende pengeinstitut til at henlede kundens opmærksomhed på hvilke omkostninger, der er forbundet med at flytte engagementet til et andet pengeinstitut.

Klageren kontaktede ikke sparekassen i forbindelse med overførslen af hans depot til pengeinstitut A, som anbefalet, hvorfor det ikke var muligt for sparekassen at fortælle ham om gebyrer eller alternativer.

Ankenævnets bemærkninger

Klageren var kunde i Sparekassen Danmark, hvor han blandt andet havde et depot med danske og udenlandske værdipapirer.

Efter anmodning fra klageren blev værdipapirerne overført til et andet pengeinstitut, A. Klageren og sparekassen var ikke i kontakt angående overførslen forud for igangsættelsen.

Sparekassen opkrævede i forbindelse med overførslen et gebyr på 450 kr. for hver af klagerens syv udenlandske fondskoder, et gebyr for ”udenlandske omkostninger” på 375 kr. pr. udenlandsk fondskode samt 275 kr. for hver af klagerens tre danske fondskoder. Det samlede beløb var således 6.600 kr.

Det fremgår af sparekassens prisliste, at gebyret ved flytning til et andet pengeinstitut udgør 450 kr. pr. fondskode, når der er tale om ”Ufonds-papirer”, med tillæg af udenlandske omkostninger på 375 kr. Endvidere fremgår, at gebyret ved flytning til et andet pengeinstitut pr. fondskode udgør 275 kr., når der er tale om ”DK-papirer”.

Ankenævnet finder, at sparekassen ikke ved modtagelsen af overførelsesanmodningen fra pengeinstitut A var forpligtet til at kontakte klageren angående omkostningerne, der ville være forbundet med at flytte depotet. Ankenævnet finder derfor, at sparekassen ikke på denne baggrund kan pålægges at refundere gebyret.

Ankenævnet finder ikke, at overførselsgebyret på 6.600 kr. overstiger det rimelige. Ankenævnet finder derfor, at det heller ikke på denne baggrund kan pålægges sparekassen at refundere gebyret.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnet har ikke taget stilling til, om det modtagende pengeinstitut, A, har eller burde have rådgivet om omkostningerne ved overførslen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.