Afgørelse

Krav om erstatning for tab på investering i investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 1.

Indledning

Sagen vedrører klagernes krav om erstatning for tab på investering i investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 1.

Sagens omstændigheder

Klagerne M og H var kunder i Nordea Bank, hvor de blandt andet havde en opsparingskonto med et indestående beløb på 350.000 kr.

I forbindelse med at bindingsperioden på opsparingskontoen udløb, kontaktede klagerne banken i februar 2015 for at høre om mulighederne for at forlænge bindingsperioden.

Den 20. februar 2015 var H på vegne af klagerne til møde i banken.

Klagerne har oplyst, at bankens medarbejder på mødet oplyste, at renten var så lav, at de ville miste penge ved at have dem stående på en opsparingskonto. Han rådede dem derfor til at investere pengene i stedet.

Banken har oplyst, at da den rentesats, som klagerne kunne opnå ved en forlængelse af opsparingskontoen var meget beskeden, orienterede bankens medarbejder om muligheden for alternativt at placere kapitalen i investeringsbeviser i Investeringsforeningen Nordea Invest i en af foreningens Nordea Invest Basis afdelinger.

På mødet blev klagernes investeringsprofil afdækket, herunder deres holdning til risiko og investeringshorisont. Bankens medarbejder forklarede, hvad en investeringsforening var, og at der var tre Nordea Invest Basis afdelinger med forskellige risikotyper. Der var Nordea Invest Basis 1 med den laveste risiko og den mindste andel af aktier og flest obligationer, Nordea Invest Basis 2 med middel risiko og en højere aktieandel og Nordea Invest Basis 3 med den højeste risiko og den højeste aktieandel.

Banken har oplyst, at den for alle tre afdelinger illustrerede sammenhængen mellem risiko og afkastforventninger ved hjælp af grafer. Desuden oplyste bankens medarbejder, at investeringsbevisernes risikoafmærkning var gul.

Af en på mødet udarbejdet investeringsplan af 20. februar 2015, som blev udleveret til H, fremgik blandt andet:

”…

Forudsætning:

• Du ønsker en enkel løsning baseret på din investeringsprofil, hvor den løbende tilpasning så vidt muligt sker automatisk.
• Du er villig til at acceptere et lavere afkast for at reducere risikoen for tab.
• Investereringsprofilen Stabil – Du ønsker hovedsageligt at minimere udsvingene i værdien af investeringen, og du accepterer derfor et begrænset forventet afkast. Du er dog opmærksom på, at værdien af investeringen kan falde eller stige mere på kort sigt, end den i gennemsnit forventes at gøre på lang sigt.
• Ved valg af investeringsprofil er der taget højde for, at størstedelen af investeringen skal bruges indenfor 3-6 år.

…

Kort produktbeskrivelse på nye produkter

Kendskab og erfaring med værdipapirer

Vi har drøftet din erfaring med nedenstående typer værdipapirer.

• Investeringsforeninger er ikke handlet indenfor de seneste 5 år.

Jeg har informeret dig om investeringsforeninger og jeg anser det for at være en hensigtsmæssig produkttype for dig.

Nordea Invest Basis 1

Investeringspolitik

Nordea Invest Basis 1 [fondskode] investerer i obligationer og globale aktier. Aktier: 0-25 pct. Obligationer: 75-100 pct. Velegnet til langsigtet, fleksibel opsparing af såvel frie midler som pensionsmidler. …

Risiko

Lav sammenlignet med andre blandede afdelinger. Den store andel af formuen i obligationer betyder, at afkastet vil være forholdsvis stabilt. Dog kan aktieandelen føre til udsving i afkastet. Se også særskilt afsnittet om risikoafmærkning. …

….

Risikoafmærkning

...

…

Generelt

…

Værdien af investeringer kan stige eller falde afhængig af markedssituationen. Du bærer selv risikoen for de investeringer, som foretages på grundlag af din Investeringsplan. Banken er således ikke ansvarlig for eventuelle tab opstået som følge af investeringerne.

…”

Af et bilag til investeringsplanen ”Central Investorinformation” om Afdeling Basis 1 i Investeringsforeningen Nordea Invest fremgik blandt andet, at afdelingen havde en risikoindikator på 3 på en skala fra 1-7, hvor 7 var høj risiko. Det årlige afkast for tidligere år var illustreret ved hjælp af et søjlediagram, hvoraf fremgik, at det årlige afkast hovedsagelig havde været positivt, men også havde været negativt i enkelte år.

Klagerne købte den 20. februar 2015 2.177 styk investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 1 til kurs 162,80 for 354.770,02 kr.

Klagerne har oplyst, at de i begyndelsen af juni 2015 modtog et brev fra banken om ændrede afkastforventninger til Nordea Invest Basis 1. Af brevet fremgik blandt andet:

Ӯndrede afkastforventninger

Den seneste tids udvikling med et ekstraordinært lavt renteniveau gør, at visse typer obligationer i de kommende år forventes at give et meget beskedent afkast.

Som en konsekvens af vores ændrede afkastforventninger, anbefaler vi ikke længere investering i korte danske obligationer.

Da denne type obligationer udgør en betydelig del af Nordea Invest Basis 1, som indgår i din portefølje, vil vi opfordre dig til at kontakte os for at høre om alternative placeringsmuligheder for din opsparing.

…”

I forlængelse af det udsendte brev kontaktede klagerne banken og oplyste, at de ønskede et møde.

Den 15. juni 2015 var H på klagernes vegne til møde i banken.

Banken har oplyst, at medarbejderen på mødet forklarede, hvorfor banken ikke længere anbefalede investering i korte obligationer, herunder i investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 1, som havde en stor andel af korte obligationer. Klagernes investeringsprofil blev gennemgået igen, og risikoprofilen blev fastsat til moderat (middel). På denne baggrund anbefalede banken klagerne at omlægge depotet til investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 2.

På mødet blev ligeledes udarbejdet en investeringsplan af 15. juni 2015, som blev udleveret til H.

Efter mødet blev banken kontaktet af H, som på klagernes vegne gav banken instruks om at sælge investeringsbeviserne i Nordea Invest Basis 1, idet de ikke ønskede at følge bankens anbefaling om at købe investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 2.

Den 16. juni 2015 solgte klagerne 2.177 styk investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 1 til kurs 150,40 for i alt 326.929,67 kr.

Parternes påstande

Den 31. august 2015 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal betale en erstatning for deres tab på investeringen på 15.000 kr.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at bankens rådgivning på mødet den 20. februar 2015 var mangelfuld.

Banken anbefalede dem at investere i Nordea Invest Basis 2 eller Nordea Invest Basis 3, hvor der var flere aktier og mulighed for et større udbytte. De valgte imidlertid at investere i Nordea Invest Basis 1, der var den sikreste løsning, selv om udbyttet ville blive mindre.

Bankens medarbejder orienterede dem imidlertid ikke om, at der var nogen som helst risiko ved investering i obligationer og dermed i Nordea Invest Basis 1. De havde ikke erfaring med at foretage investeringer, og hvis de var blevet orienteret om, at investeringen kunne have et negativt afkast, ville de i stedet have placeret pengene i banken til en rente på 0 %.

De var til møde i banken i august 2015 om sagen, og bankens medarbejder forklarede deres tab med, at man ikke havde kunnet forudse problemerne i forbindelse med Grækenlands økonomi.

Det forekommer ikke troværdigt, at banken i februar 2015 ikke kunne forudse, at de græske problemer kunne få betydning for udviklingen af den såkaldt sikre Nordea Invest Basis 1.

Banken burde have reageret i midten af april 2015, da en oversigt over kursudviklingen på investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 1 viser, at kursudviklingen på daværende tidspunkt var i frit fald.

Det bestrides, at de ønskede en moderat risiko og en vis risiko for tab, som det er anført i investeringsplanen udarbejdet den 15. juni 2015. De blev chokerede over, at de havde mistet 15.000 kr. på knap 4 måneder og satte efterfølgende pengene på en almindelig bankkonto for ikke at risikere yderligere tab på grund af dårlig rådgivning.

Nordea Bankhar anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende, og at klagerne modtog fyldestgørende rådgivning forud for deres beslutning om at købe investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 1.

Det bestrides, at banken stillede klagerne i udsigt, at der overhovedet ikke ville være nogen risiko ved at investere i Nordea Invest Basis 1.

Klagerne blev, både mundtligt på mødet den 20. februar 2015 og skriftligt i investeringsplanen og den vedlagte centrale investorinformation om Nordea Invest Basis 1 orienteret fyldestgørende om de risici, der var forbundet med at investere i Nordea Invest Basis 1.

Investeringsplanen af 20. februar 2015 indeholdt oplysning om bankens forventninger til det fremtidige afkast, men der var tale om forventninger, som kunne vise sig ikke at holde stik.

Banken kunne i februar 2015 ikke forudse det helt ekstraordinære lave renteniveau i Danmark, som fik den konsekvens, at banken overordnet var nødt til at ændre sine afkastforventninger til investering i Nordea Invest Basis 1.

Det bestrides, at kursen på investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 1 i april 2015 var i frit fald. Det ekstraordinære store kursudsving på investeringsbeviserne i april 2015 skyldtes hovedsagelig, at afdelingen udbetalte udbytte på dette tidspunkt.

Klagerne modtog i juni 2015 et orienteringsbrev fra banken, hvoraf det blandt andet fremgik, at banken ikke længere anbefalede investering i korte danske obligationer, herunder i Nordea Invest Basis 1.

I forlængelse heraf ønskede klagerne et nyt møde med banken, hvor deres investeringsprofil blev gennemgået igen, og hvor banken på den baggrund foreslog, at de omlagde depotet til investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 2.

Klagerne besluttede selv i juni 2015 at afhænde deres beholdning af investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 1, idet de ikke ønskede at investere igen.

Klagernes tabsopgørelse bestrides, idet der ikke er taget højde for, at de har modtaget et udbytte af investeringsbeviserne i ejerperioden på 15.239 kr.

Ankenævnets bemærkninger

Banken anbefalede i februar 2015 klagerne at investere deres opsparing på 350.000 kr. i investeringsbeviser i Nordea Invest Basis 1 på baggrund af klagernes investeringsprofil og bankens forventninger til afkastet og renteudviklingen.

Klagerne har anført, at banken ikke i forbindelse med investeringsrådgivningen oplyste, at der kunne være en risiko ved investering i Nordea Invest Basis 1.

Ankenævnet lægger til grund, at klagerne på mødet den 20. februar 2015 blev rådgivet om investeringen og risikoen herved i overensstemmelse med investeringsplanen af 20. februar 2015 og den centrale investorinformation om Nordea Invest Basis 1. Ankenævnet finder derfor ikke, at banken i forbindelse med klagernes investering i Nordea Invest Basis 1 har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. Klagerne måtte indse, at bankens forventninger til afkastet og renteudviklingen kunne vise sig ikke at holde, og selv bære risikoen herfor.

Ankenævnet bemærker endvidere, at det var klagerne selv, der besluttede at sælge investeringsbeviserne i juni 2015, og at investeringshorisonten dermed blev betydelig kortere end det på mødet i februar 2015 forudsatte.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.