Afgørelse

Indsigelse mod kautionsforpligtelse. Underretning. Begrænset kaution. Udvidelse af debitors engagement.

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod en kautionsforpligtelse på grund af udvidelse af debitors engagement.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes daværende samlever, S, var kunder i Sparekassen Limfjorden, hvor klageren bl.a. havde en lønkonto (-345).

Den 4. januar 2008 underskrev klageren en erklæring som selvskyldnerkautionist, hvorefter hun påtog sig at kautionere for S’ forpligtelse over for sparekassen i henhold til en kassekreditkontrakt (erhvervskredit) med en kreditramme på 300.000,00 kr. Af erklæringen, der indgår som en del af kassekreditkontrakten, fremgår:

"…

Selvskyldnerkautionist(er)

…, [klageren]

Indestår herved Sparekassen Limfjorden

som selvskyldnerkautionist(er) til sikkerhed for opfyldelse af forpligtelser for betalinger, herunder renter, provision og omkostninger iflg. nærværende dokument.

...

Anvendelse af indbetalinger

Indbetaling fra debitor eller kautionister anvendes først til dækning af renter, provision og omkostninger og dernæst til nedbringelse af den i øvrigt sikrede gæld.

…

2. Henstand

Sparekassen Limfjorden kan uden tilladelse fra kautionisten give debitor henstand med betaling af afdrag, renter, provision og eventuelle omkostninger, dog med respekt af § 47 i Lov om finansiel virksomhed.

…

Jeg har derudover modtaget og gjort mig bekendt med en genpart af dette dokument, kopi af kreditoplysninger (såfremt disse kræves i henhold til kreditaftaleloven), samt et eksemplar af "almindelige forretningsbetingelser", som også gælder for kreditten.

Som selvskyldnerkautionist

…

[Klageren]

…

Selvskyldnerkautionist(er)s underskrift

Jeg/vi accepterer omstående bestemmelser for kaution.

Jeg/vi bekræfter samtidig, at Sparekassen Limfjorden har gennemgået betingelserne for og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen. Jeg/vi er herunder bekendt med, at Sparekassen Limfjorden kan kræve, at jeg/vi straks indfrier den del af lånet/kreditten, jeg/vi har påtaget mig at kautionere for, hvis debitor ikke opfylder sin betalingsforpligtelse. Jeg/vi er klar over, at det ikke kun er debitors manglende betaling (restancen), som Sparekassen Limfjorden kan kræve. Jeg/vi er indforstået med, at det er hele kautionsforpligtelsen samt renter heraf, der forfalder til betaling, hvis debitor ikke betaler en ydelse til tiden.

Jeg/vi har derudover modtaget og gjort mig/os bekendt med en genpart af dette dokument, kopi af kreditaftale med angivelse af aktuel gæld, et eksemplar af "Sparekassen Limfjordens almindelige forretningsbetingelser" samt et eksemplar af "Sparekassen Limfjordens almindelige bestemmelser for lån og kreditter", som også gælder for kreditten.

…"

Sparekassen har oplyst, at klageren den 17. april 2009 overførte 300.000,00 kr. fra sin konto i sparekassen til et andet pengeinstitut, P.

Klageren har oplyst, at S blev erklæret konkurs i sommeren 2009.

Af posteringsoversigt fremgår, at sparekassen den 23. juni 2009 hævede 125.000 kr. på klagerens lønkonto (-345).

Ved brev af samme dato meddelte sparekassen klageren følgende:

"…

Vedr. kautionsforpligtelse

Til din orientering har vi i dag opsagt vores engagement med [S] og [S’ virksomhed].

Dette vil med stor sandsynlighed medføre, at din kautionsforpligtelse for kassekredit nr. (-438) bliver effektiv.

Vi har i den anledning gjort brug af vores juridiske modregningsret, og overført fra din lønkonto kr. 125.000 til den kautionssikrede kassekredit.

Kopi af opsigelsesbrev vedlægges.

…"

Af sparekassens brev af samme dag til S fremgår:

"…

Som følge af misligholdelse skal vi herved meddele dig, at vi med omgående virkning opsiger dit engagement med Sparekassen Limfjorden til omgående indfrielse.

Engagementet kan opgøres således:

…

I alt kr. 2.185.108,36

Hvortil kommer påløbne og påløbende renter til indfrielsesdagen samt eventuelle inddrivelsesomkostninger.

Kautionisten, [klageren], er i dag informeret om opsigelsen, og adviseret om, at kautionsforpligtelsen bliver effektiv.

…"

Den 2. november 2009 rejste klagerens daværende advokat indsigelse mod sparekassens modregning af 125.000 kr. og tog forbehold om at kræve beløbet tilbage. Samtidig forbeholdt advokaten sig klagerens stillingtagen til kautionsforpligtelsen.

Ved brev af 4. december 2009 afviste sparekassen klagerens krav.

Efterfølgende skiftede klageren pengeinstitut til P.

Ved brev dateret 18. maj 2010 sendte P en overførselsanmodning til sparekassen.

Den 9. juli 2010 opgjorde sparekassen klagerens lønkonto.

Parternes påstande

Klageren har den 3. juni 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Limfjorden skal tilbagebetale hævningen på 125.000 kr. med tillæg af renter fra den 23. juni 2009. Kautionsforpligtelsen skal bortfalde eller nedsættes.

Sparekassen Limfjorden har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun ikke deltog i møder med sparekassen om drift og finansiering af S’ virksomhed. Hun hjalp i virksomheden enkelte gange, men har pga. fuldtidsarbejde, mindreårige børn m.m. på intet tidspunkt haft tid til at bistå med selve driften.

Hun og S havde en fælles privat budgetkonto og et fælles privat boliglån, hvilket må anses for at være sædvanligt for to samlevende. De havde i øvrigt separat økonomi. Klageren havde derfor intet kendskab til S’ og virksomhedens økonomi.

Hun var i sparekassen den 4. januar 2008 alene for at underskrive kautionserklæringen og blev ikke vejledt om kautionsforpligtelsen og eventuelle konsekvenser.

Det var i strid med god skik at udvide kassekreditten uden hendes viden eller accept. Udvidelsen har utvivlsomt øget hendes risiko.

Det var i strid med lov om finansiel virksomhed § 48, at hun ikke modtog meddelelse om engagementet i januar 2009.

Hun har på intet tidspunkt modtaget et formelt krav om indfrielse af kautionsforpligtelsen. Af sparekassens brev af 23. juni 2009 fremgår alene, at "... vi i dag [har] opsagt vores engagement med [S] og [S’ virksomhed]. Dette vil med stor sandsynlighed medføre, at din kautionsforpligtelse for kassekredit nr. (-438) bliver effektiv …"

Sparekassen var ikke berettiget til at modregne a conto 125.000 kr. fra hendes lønkonto i forhold til kautionsforpligtelsen.

Der henvises til Pengeinstitutankenævnets afgørelse 218/2002, der vedrørte en indsigelse mod et pengeinstituts hævning på en kassekredit til brug for indfrielse af en kautionsforpligtelse.

Hun bestrider at have udvist passivitet. Det er tværtimod sparekassen, der har udvist passivitet.

Kautionsforpligtelsen skal bortfalde eller nedsættes.

Sparekassen Limfjorden har anført, at klagerens kautionsforpligtelse fremgår af erklæringen om selvskyldnerkaution af 4. januar 2008. På mødet blev klageren informeret og vejledt om kautionsforpligtelsens indhold og mulige konsekvenser.

Klageren og S deltog i flere møder i sparekassen vedrørende bl.a. forsikringsforhold, drift og finansiering af S’ firma, inden hun underskrev kautionserklæringen. Klageren og S havde fælles konti og fælles lån. Klageren kunne ikke være uvidende om S’ økonomi på grund af deres tidligere samlivsforhold.

Klageren hæfter som selvskyldnerkautionist. Kautionsforpligtelsen er beløbsbegrænset til 300.000,00 kr.

Det forhold, at sparekassen bevilgede debitor et overtræk, bør ikke medføre, at kautionsforpligtelsen skal bortfalde eller nedsættes. Det bevilgede overtræk skulle hjælpe debitor med at gøre firmaets drift rentabel, således at kautionsforpligtelsen ikke blev aktuel.

Det er korrekt, at sparekassen ikke har givet klageren meddelelse i januar 2009 om størrelsen af kassekreditten. Sparekassen havde registreret kautionsforpligtelsen som erhvervskaution og ikke som en privat kaution. Den manglende meddelelse kan dog højst være i strid med god bankskik og kan ikke medføre bortfald af kautionsforpligtelsen.

I følge praksis vedrørende kaution skal kautionistens regresmuligheder dokumenteres at være forringede, for at kautionsforpligtelsen kan nedsættes eller bortfalde, hvilket bl.a. fremgår af Pengeinstitutankenævnets afgørelse 49/1993. Sparekassen finder det ikke dokumenteret, at klagerens regresmuligheder var forringede.

Sparekassen var berettiget til at modregne a conto beløbet på 125.000 kr. fra klagerens lønkonto i forhold til kautionsforpligtelsen.

Sparekassen har ikke fremlagt kontoudtog fra debitors øvrige konti med henvisning til tavshedspligten og debitors manglende accept. De anses endvidere at være irrelevante i forhold til kautionsforpligtelsen.

Der henvises til Pengeinstitutankenævnets afgørelse 132/2000. Det fremgår af afgørelsen, at pengeinstituttet skulle fremlægge relevante oplysninger om den konto som kautionen vedrørte. Modsætningsvis betyder det, at oplysninger om andre konti, der ikke vedrører kautionsforpligtelsen, fortsat er omfattet af pengeinstituttets tavshedspligt.

Klageren har fortabt sine indsigelser på grund af passivitet. Kautionsforpligtelsen blev gjort gældende den 23. juni 2009. Klageren rejste først den 2. november 2009 krav om at blive frigjort af kautionen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Klageren underskrev den 4. januar 2008 en erklæring, hvorefter hun påtog sig at kautionere for en kredit på 300.000,00 kr., som Sparekassen Limfjorden ydede debitor, som var klagerens samlever. Efter kautionserklæringen, der er fremlagt i denne sag, må det lægges til grund, at klageren blev oplyst tilstrækkeligt om kautionsforpligtelsen og eventuelle konsekvenser.

Ankenævnet finder det ikke sandsynliggjort, at klageren i forbindelse med kautionen betingede sig, at sparekassen ikke måtte yde debitor yderligere kredit.

Det er ubestridt, at sparekassen ikke i 2009 sendte særskilt meddelelse til klageren om størrelsen af kassekreditten som klageren kautionerede for, jf. lov om finansiel virksomhed § 48, stk. 7. Det findes imidlertid ikke godtgjort, at det forhold, at sparekassen ikke sendte klageren særskilt meddelelse om kassekreditten, forringede klagerens muligheder for at varetage hendes interesser.

Af sparekassens brev af 23. juni 2009 til klageren fremgår, at man samme dato havde opsagt engagementet med klagerens samlever. Samtidig informerede sparekassen klageren om, at "Dette vil med stor sandsynlighed medføre, at din kautionsforpligtelse for kassekredit nr. (-438) bliver effektiv." Samtidig hævede Sparekassen 125.000 kr. fra klagerens lønkonto (-345). Uanset at det ikke tydeligt fremgår af brevet, må sparekassens krav mod klageren anses for at være forfaldent på tidspunktet for modregningen, ligesom de øvrige modregningsbetingelser må anses for opfyldt.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.