Krav vedrørende dispositioner på fælles budgetkonto efter samlivsophævelse. Spørgsmål om økonomisk tvist.
| Sagsnummer: | 35/2026 |
| Dato: | 21-04-2026 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Majken Christoffersen, Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Budgetkonto - bodeling/samlivsophævelse
Overførsel - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav vedrørende dispositioner på fælles budgetkonto efter samlivsophævelse. Spørgsmål om økonomisk tvist. |
| Indklagede: | Sparekassen Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav vedrørende dispositioner på fælles budgetkonto efter samlivsophævelse. Spørgsmål om økonomisk tvist.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sparekassen Danmark, hvor han blandt andet havde en fælles budgetkonto med sin daværende ægtefælle, A.
I september 2024 gik klageren og A fra hinanden.
I august 2024 var klageren og A til møde i sparekassen, hvor det blandt andet blev drøftet, hvilke udgifter der skulle afholdes fra henholdsvis den fælles budgetkonto og parternes private budgetkonti.
Den 22. august 2024 sendte sparekassen en e-mail til klageren og A, hvoraf fremgår, at klageren og A havde aftalt, hvilke udgifter der skulle afholdes fra den fælles budgetkonto, og at hver part skulle afholde sine egne boligudgifter og forbrugsudgifter.
Sparekassen har fremlagt en oversigt over, hvordan betalingsaftalerne blev fordelt mellem den fælles budgetkonto og parternes private budgetkonti, hvoraf blandt andet fremgår, at betalinger til forsyningsselskab E ikke skulle betales fra parternes fælles budgetkonto.
Den 18. november 2024 sendte sparekassen en e-mail til klageren og A, hvoraf fremgår et forslag om, at A skulle afholde udgifterne for strøm til en elbil, mens klageren skulle betale benzinen til en benzinbil.
Af sparekassens ”Almindelige forretningsbetingelser” fremgår blandt andet:
” 8. Fuldmagter
Hver ejer kan disponere alene over fælles konti og depoter, medmindre Sparekassen Danmark får besked om andet…”
I juli 2025 blev klagerens og A’s selvstændige dispositionsret over den fælles budgetkonto fjernet, og overførsler fra kontoen kunne herefter alene gennemføres med godkendelse fra begge kontoejere.
Den 14. juli 2025 gennemførte sparekassen en betaling af en regning på 10.961,45 kr. fra den fælles budgetkonto til forsyningsselskab E uden klagerens samtykke. Regningen var udstedt til A.
Den 11. august 2025 sendte klageren en regning vedrørende vedligeholdelse af benzinbilen på 6.637 kr. til sparekassen, som han ønskede betalt fra den fælles budgetkonto. På daværende tidspunkt var der ikke dækning på den fælles budgetkonto, hvorfor sparekassen ikke gennemførte betalingen.
Den 26. november 2025 klagede klageren til sparekassen over, at den havde betalt A’s regning for strømforbrug for elbilen fra den fælles budgetkonto og over, at den havde afvist at betale hans regning på 6.637 kr. fra budgetkontoen.
Den 2. december 2025 afviste sparekassen klagen.
I perioden fra den 6. til den 12. december 2025 kommunikerede klageren og sparekassen via e-mail om punkterne i klagen.
Den 20. januar 2026 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Den 20. februar 2026 overførte sparekassen 10.961,45 kr. til den fælles budgetkonto.
Parternes påstande
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Danmark skal tilbagebetale 10.961 kr. og gennemføre betalingen af hans regning på 6.637 kr. fra den fælles budgetkonto.
Sparekassen Danmark har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at sparekassen har handlet ansvarspådragende ved at tilsidesætte en skriftlig og dokumenteret aftale om anvendelse af fælleskontoen, at foretage dispositioner uden gyldigt samtykke eller mandat, og ved at afslå korrektion og tilbagebetaling af uberettigede betalinger.
Sagen består af flere økonomiske tvister, herunder uautoriseret betaling, biludgiften, misligholdt aftalegrundlag og erstatningsretlige aspekter.
Sparekassen har misligholdt aftalen om udgiftsfordeling, idet der fra den fælles budgetkonto blev betalt 10.961,45 kr. for strømforbrug på elbilen i direkte strid med aftalen. Sparekassens disposition var et brud på betalingslovens §§ 82–90, god skik for finansielle virksomheder samt sparekassens eget aftalegrundlag.
Det var ligeledes i strid med aftalen om udgiftsfordeling, da sparekassen afviste hans anmodning om at betale regningen på 6.637 kr. for vedligehold af benzinbilen fra den fælles budgetkonto. Udgiften udgør fortsat et økonomisk mellemværende, som sparekassen ikke kan omgå ved at henvise til, at han hæfter for kravet.
I den periode, hvor sparekassen betalte A’s regning og afviste at betale hans regning, var den fælles budgetkonto ikke teknisk tilgængelig for nogen af kontohaverne via netbank, og betalinger kunne alene gennemføres af sparekassen. På trods heraf gennemførte sparekassen overførsler, omgørelser og tilbageførsler uden hans kendskab, samtykke eller instruks.
Dispositionerne skete uden hjemmel eller gyldigt mandat og var i strid med almindelige aftaleretlige principper, principper om autorisation af betalingstransaktioner og god skik for finansielle virksomheder. Dispositionerne var også i strid med punkt 8 i sparekassens almindelige forretningsbetingelser for privatkunder.
Sparekassen anfører, at kontoen nu er genoprettet, men en uautoriseret betaling er et økonomisk mellemværende, og en efterfølgende tilbageførsel fjerner ikke den oprindelige retsstridighed.
Sparekassen har i øvrigt handlet i strid med god skik og aftalegrundlaget.
Klagen bør ikke afvises på grund af manglende økonomisk mellemværende.
Sparekassen Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke vedrører et økonomisk mellemværende. Sparekassen har genoprettet den fælles budgetkonto ved at overføre 10.961,45 kr. til kontoen. Klageren og A er blevet stillet som om, at overførslen på 10.961,45 kr. ikke var blevet gennemført fra budgetkontoen.
Klageren og A kan alene disponere i forening over budgetkontoen. Sparekassen kan derfor ikke lade klagerens udgift på 6.637 kr. afholde fra den fælles budgetkonto, før sparekassen har modtaget et samtykke fra A.
Uanset om udgiften afholdes fra den fælles budgetkonto eller af klagerens private budgetkonto, ændrer det ikke på, at klageren hæfter for kravet. Den manglende betaling af regningen fra den fælles budgetkonto har ikke påført klageren et erstatningsretligt tab eller medført, at klageren i øvrigt måtte være berettiget til godtgørelse.
Klagerens anmodning den 11. august 2025 om, at regningen skulle betales fra den fælles budgetkonto, blev afvist, da der på daværende tidspunkt ikke var noget indestående på kontoen.
Sparekassen har flere gange gjort klageren opmærksom på, at fordeling af hans og A’s udgifter var parternes beslutning og ikke sparekassens. Det er derfor klagerens og A’s fælles ansvar at finde ud af, hvordan deres fælles udgifter skal fordeles.
Sparekassen har til støtte for frifindelsespåstanden anført blandt andet, at sparekassen har overført 10.961,45 kr. til den fælles budgetkonto. Klageren og A er blevet stillet som om, at overførslen ikke var blevet gennemført fra den fælles budgetkonto.
Sparekassen vil tillade, at regningen på 6.637 kr. afholdes fra den fælles budgetkonto, hvis A samtykker hertil.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Sparekassen Danmark, hvor han blandt andet havde en fælles budgetkonto med sin daværende ægtefælle, A.
I september 2024 gik klageren og A fra hinanden.
I august 2024 var klageren og A til møde i sparekassen, hvor det blandt andet blev drøftet, hvilke udgifter der skulle afholdes fra henholdsvis den fælles budgetkonto og parternes private budgetkonti.
Sparekassen har fremlagt en oversigt over, hvordan betalingsaftalerne blev fordelt mellem den fælles budgetkonto og klagerens og A’s respektive budgetkonti. Det fremgår af oversigten, at betalinger til forsyningsselskab E ikke skulle betales fra parternes fælles budgetkonto.
Den 18. november 2024 sendte sparekassen en e-mail til klageren og A, hvoraf fremgår et forslag om, at A skulle afholde udgifterne for strøm til en elbil, mens klageren skulle betale benzinen til en benzinbil.
I juli 2025 blev klagerens og A’s selvstændige dispositionsret over den fælles budgetkonto fjernet, og overførsler fra kontoen kunne herefter alene gennemføres med godkendelse fra begge kontoejere.
Den 14. juli 2025 gennemførte sparekassen en betaling af en regning på 10.961,45 kr. fra den fælles budgetkonto til forsyningsselskab E uden klagerens samtykke. Regningen var udstedt til A.
Den 11. august 2025 sendte klageren en regning vedrørende vedligeholdelse af benzinbilen på 6.637 kr. til sparekassen, som han ønskede betalt fra den fælles budgetkonto. På daværende tidspunkt var der ikke indestående på den fælles budgetkonto, hvorfor sparekassen ikke gennemførte betalingen.
Den 20. januar 2026 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Den 20. februar 2026 overførte sparekassen 10.961,45 kr. til den fælles budgetkonto.
Sparekassen har efter det oplyste ikke bemyndigelse til at gennemføre overførsler fra den fælles budgetkonto uden begge medejers samtykke. Ankenævnet finder, at sparekassen er berettiget til at afvise klagerens krav om betaling af en regning vedrørende vedligeholdelse af benzinbilen, da det ikke er godtgjort, at A har givet samtykke hertil.
Klageren får ikke medhold i denne del af klagen.
Da sparekassen efter indbringelsen af klagen har overført 10.961,45 kr. til den fælles budgetkonto, får klageren klagegebyret tilbage.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold.
Klageren får klagegebyret tilbage.