Afgørelse

Indsigelse mod renteforhøjelser på lån og kredit

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse mod renteforhøjelser på lån og kredit.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er bosiddende i udlandet, var kunde i Roskilde Bank.

Ved kreditaftale af 6. september 2004 ydede banken klageren et lån (konto nr. -906) på 450.000 kr.

Ved kreditaftale af 28. august 2007 ydede banken klageren et lån (konto nr. -109) på 1,2 mio. kr.

Ved kreditaftale af 24. september 2007 ydede banken klageren en kredit (konto nr. -961) på 125.000 kr.

Renten på både lånene og kreditten var variabel for tiden 8 % om året.

Af bankens almindelige bestemmelser for lån og kreditter, der udgjorde en del af kreditaftalerne, fremgår blandt andet:

"…

2. Rentevilkår

…

At renten er variabel betyder, at Roskilde Bank kan ændre rentesatsen.

…

Roskilde Bank kan nedsætte variable rentesatser på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån uden varsel, hvis

Roskilde Bank kan nedsætte den variable rentesats på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån med én måneds varsel, hvis

…"

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, nu FS Finans, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

Den 8. juni 2009 udsendte banken et brev om rentestigninger pr. den 1. oktober 2009 og pr. den 1. januar 2010. Af brevet fremgår blandt andet:

"…

Roskilde Bank har status af afviklingsbank. Det medfører blandt andet at banken i henhold til EU’s regler om statsstøtte ikke må konkurrere med andre bankers rentesatser og øvrige priser.

Da rentemarginalerne i bankmarkedet endvidere er udvidet, er vi derfor nødt til at foretage en forretningsmæssig tilpasning af alle variable rentesatser.

Renteændringen gennemføres i henhold til bankens almindelige forretningsbetingelser.

…"

Af kontoudskrifterne for lånene og kreditten fremgår bl.a. følgende om renteudviklingen:

Ved kreditaftale af 18. juni 2010 blev lånene og kreditten samlet til ét lån (konto nr. -519) på 1.712.000 kr. til variabel rente for tiden 10,250 % om året.

Den 1. april 2011, hvor rentesatsen uændret var 10,250 %, blev klagerens engagement overført til et andet pengeinstitut, P.

Ved blandt andet brev af 24. juni 2011 til Finansiel Stabilitet gjorde klageren indsigelse mod renteudgifterne på engagementet i perioden fra Roskilde Banks konkurs til overførslen af engagementet til P.

Parternes påstande

Den 19. juli 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Roskilde Bank (FS Finans) skal yde en rentekompensation.

Roskilde Bank (FS Finans) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at rentestigningerne på engagementet i perioden fra Roskilde Banks konkurs til overførslen til P var urimelige og uhjemlede.

Der var fuld sikkerhed for engagementet. Engagementet har ikke på noget tidspunkt været misligholdt.

Han har været kunde i banken i næsten 50 år. Renten på både udlån og indlån har til stadighed været reguleret i overensstemmelse med Nationalbankens diskonto. Ved fastsættelsen af rentesatserne tog banken hensyn til, at han som følge af bopælen i udlandet ikke kunne opnå skattemæssigt fradrag for renter. Kreditaftalerne suppleres med mundtlige aftaler og sædvaner dels i hans samarbejde med banken, dels hvad der må anses for sædvane blandt pengeinstitutter med hensyn til renteændringer i forbrugerforhold.

Han havde en klokkeklar aftale med banken om, at renten udelukkende skulle reguleres i forbindelse med generelle renteændringer.

I modsætning til Roskilde Bank (FS Finans) har han overholdt alle aftaler.

Roskilde Bank (FS Finans) kunne ikke ensidigt ændre priser og vilkår efter forgodtbefindende.

Roskilde Bank (FS Finans) har ikke dokumenteret, at de meget store og urimelige rentestigninger på engagementet var i overensstemmelse med kreditaftalerne.

Efter overførslen til P blev rentesatserne nedsat til det niveau, som var gældende for engagementet før bankens konkurs, hvilket illustrerer, at Roskilde Banks (FS Finans’) rentesatser var urimelige strafrenter.

Roskilde Bank (FS Finans) har ikke dokumenteret, at kreditaftalerne ville være i strid med EU’s regler, medmindre renten blev hævet.

Roskilde Bank (FS Finans) adskiller sig ikke fra de fleste andre banker, som i dag på den ene eller anden måde er statsstøttet.

Som afviklingsbank kunne man ikke optage nye kunder og dermed heller ikke drive konkurrerende bankvirksomhed. Banken er derfor ikke omfattet af EU Kommissionens rentekrav.

Roskilde Bank (FS Finans) har anført, at renteændringerne er sket med hjemmel i låneaftalerne. Der var tale om generelle ændringer af bankens rentesatser, og således ikke individuelle renteændringer, der alene omfattede klagerens engagement.

Rentestigningerne i forbindelse med bankens status som afviklingsbank var en følge af EU Kommissionens rentekrav, som er indarbejdet i bekendtgørelse nr. 1139 af 28. september 2010.

Banken kan ifølge de almindelige bestemmelser for lån og kreditter, punkt 2, afsnit 5, nr. 3 ændre "sin generelle rente- og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, uden det har sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau. Forretningsmæssige grunde kan blandt andet være at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Roskilde Banks ressourcer eller kapacitet eller at øge indtjeningen."

Vilkåret er ikke i strid med § 6, stk. 3 i bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder, jf. nu bekendtgørelse nr. 769 af 27. juni 2011.

Renteændringerne skete med et varsel, der oversteg det påkrævede varsel på en måned.

Ankenævnets bemærkninger

Klagen vedrører rentestigningerne på klagerens kredit og to lån i Roskilde Bank i perioden fra den 3. marts 2009, hvor banken gik konkurs, og til den 1. april 2011, hvor engagementet blev overført til pengeinstituttet P. I denne periode blev engagementet ført i et statsejet selskab til afvikling af bankens aktiviteter, nu FS Finans.

Der var efter det foreliggende tale om to varslede rentestigninger henholdsvis den 1. oktober 2009, hvor rentesatserne på klagerens kredit og to lån steg med to procentpoint, og den 1. marts 2010, hvor rentestigningerne var 4,250 procentpoint på kreditten og henholdsvis 1,250 og 2,250 procentpoint på lånene. Rentesatsen på både lånene og kreditten var herefter 12,500 %. Ved kreditaftale af 18. juni 2010 blev engagementet samlet til ét lån med variabel rente på 10,250 % om året. Der skete ingen efterfølgende rentereguleringer.

Tre medlemmer – Eva Hammerum, Karin Sønderbæk og Christian Bremer – udtaler:

Banken har begrundet rentestigningerne med forretningsmæssige grunde og blandt andet henvist til EU-Kommissionens rentekrav, som er indarbejdet i bekendtgørelse nr. 1139 af 28. september 2010.

Ifølge Roskilde Banks almindelige bestemmelser for lån og kreditter punkt 2, afsnit 5, nr. 3, kan banken ændre "sin generelle rente- og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, uden at det har sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau. Forretningsmæssige grunde kan bl.a. være at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Roskilde Banks ressourcer eller kapacitet eller at øge indtjeningen."

Vi finder, at vilkåret ikke er i strid med § 6, stk. 3 i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, jf. nu bekendtgørelse nr. 769 af 27. juni 2011. Dette understøttes af baggrunden for bestemmelsen, således som den er beskrevet i Finanstilsynets afgørelse af 15. september 2008 vedrørende EIK Bank Danmark A/S.

Under henvisning hertil og til Roskilde Banks vilkår vedrørende regulering af renter af forretningsmæssige grunde, herunder de eksempler, der opregnes i bestemmelsen, finder vi, at rentestigningerne i forhold til klageren var hjemlet ved bestemmelsen herom i de almindelige bestemmelser for lån og kreditter punkt 2. afsnit 5, nr. 3.

To medlemmer – Maria Hyldahl og Jørn Ravn – udtaler:

Vi finder ikke, at ovennævnte vilkår om at banken kan ændre "sin generelle rente- og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, uden at det har sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau. Forretningsmæssige grunde kan bl.a. være at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af Roskilde Banks ressourcer eller kapacitet eller at øge indtjeningen.", indeholder en tilstrækkelig angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring. Vilkåret giver efter sin ordlyd banken en ubegrænset adgang til ændring og kan derfor ikke være i overensstemmelse med 6, stk. 3 i bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, jf. nu bekendtgørelse nr. 769 af 27. juni 2011. § 6, stk. 3, stiller krav om, at vilkår om ændringer i løbende kundeforhold af renter, gebyrer, bidrag eller andet vederlag skal indeholde en angivelse af de forhold, der kan udløse en ændring, og ikke må give den finansielle virksomhed en vilkårlig adgang til at foretage ændringer. Vi stemmer derfor for, at renteændringerne pr. den 1. oktober 2009 og den 15. marts 2010 tilsidesættes.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.