Afgørelse

Spørgsmål om opfyldelse af gældsplejeaftale. Krav om rentekompensation.

Sagsnummer:	33/2015
Dato:	12-05-2015
Ankenævn:	Kari Sørensen, Lani Bannach, Troels Hauer Holmberg, Anita Nedergaard og George Wenning
Klageemne:	Realkreditbelåning - gældspleje Udlån - omlægning
Ledetekst:	Spørgsmål om opfyldelse af gældsplejeaftale. Krav om rentekompensation.
Indklagede:	Nordea Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Sagen vedrører, om Nordea Bank har opfyldt en gældsplejeaftale med klageren samt om klageren har krav på rentekompensation som følge af, at et banklån ikke blev omlagt til et lån med en lavere rente.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Nordea Bank.

I 2006 optog klageren via Nordea Bank et 30-årigt rentegarantilån C5 hos Nordea Kredit med en hovedstol på 858.000 kr. og med 10-års indledende afdragsfrihed. Lånet havde pant i hans ejerlejlighed. Af kurskontrakt af 7. marts 2006 fremgår, at lånet blev udbetalt ved, at obligationerne blev solgt til kurs 96,5.

Af pantebrevet underskrevet af klageren den 7. marts 2006 fremgår blandt andet:

”…

Særlige bestemmelser

mso-list:l1 level1 lfo1">1.Indfrielsesvilkår og Nordea Kredits almindelige forretningsbetingelser

Lånet er ydet på baggrund af konverterbare obligationer. Ekstraordinær indfrielse/nedbringelse af lånet kan ske på en af følgende tre måder:

mso-list:l0 level1 lfo2">-ved at overdrage obligationer, svarende til obligationsrestgælden, i samme serie, årgang og rentefod som de, hvormed lånet blev effektueret. Obligationerne må ikke være udtrukket eller opsagte

mso-list:l0 level1 lfo2">-ved at indbetale det beløb til Nordea Kredit, der kræves til udtrækning og indløsning af obligationsbeløbet til kurs 105

mso-list:l0 level1 lfo2">-ved at opsige lånet til hel eller delvis indfrielse til kurs 105 med mindst 2 måneders varsel til en termin.

…”

Den 26. april 2006 underskrev klageren en gældsplejeaftale med banken om rentegarantilånet. Ifølge aftalen skulle banken kontakte klageren, hvis den maksimale indfrielseskurs for rentegarantilånet var 88. Af gældsplejeaftalen fremgik i øvrigt:

”…

Aftalen indebærer, at banken overvåger dine realkreditlån og kontakter dig, hvis en aftalt besparelse, kurs eller rente kan opnås. Du skal derefter tage stilling til, om du ønsker at gennemføre omlægningen.

Hvis banken i øvrigt skønner, at en omlægning er fordelagtig, vil vi også kontakte dig.

…

Belåningen fremgår af et separat bilag med en markering af, hvilke lån der er omfattet af overvågningen.

Hvis vi aftaler at ændre kravene til besparelse eller kriterierne, eller hvis dine lån i ejendommen ændres, får du et nyt bilag som bekræftelse på ændringerne. Det nye bilag gælder fra det tidspunkt, det er udskrevet.

…”

Den 6. juli 2006 optog klageren et ejerskiftelån på 233.333,33 kr. i banken med en variabel rente, som på daværende tidspunkt var 6,75 % p.a., hvilket var 1,75 %-point under bankens daværende basissats. Lånet var ikke omfattet af gældsplejeaftalen.

Banken har oplyst, at den på grund af den medgåede tid ikke længere er i besiddelse af referater fra rådgivningen i 2006 og frem til ca. fem år før klagen.

Banken har oplyst, at den både i februar og oktober 2011 inviterede klageren til møder i banken med henblik på at gennemgå klagerens engagement. Klageren aflyste eller undlod at besvare disse invitationer.

Der blev afholdt et møde mellem klageren og banken i 2012. Det fremgår af bankens mødereferat af 7. marts 2012, som blev sendt til klageren, at det blev aftalt at omlægge ejerskiftelånet til et Nordea Prioritet lån, hvorved klageren fik en rentebesparelse og samtidig en bedre forrentning af sine opsparede midler.

Det nye Nordea Prioritet lån med en hovedstol på 197.000 kr. og en tilhørende indlånskonto blev etableret den 21. marts 2012.

Der blev endvidere afholdt et møde mellem klageren og banken den 4. marts 2013. Det fremgår af bankens mødereferat af 5. marts 2013, som blev sendt til klageren, at klageren forventede at købe hus om et par år.

Ifølge et mødereferat, som banken sendte til klageren den 27. februar 2015 vedrørende et møde den 15. december 2014 ønskede klageren at sælge sin lejlighed, men regnede ikke med at få noget provenu i forbindelse med salget.

Klageren har anført, at banken har oplyst, at rentegarantilånet i forbindelse med salg af hans lejlighed vil kunne indfries til kurs 105.

Parternes påstande

tab-stops:0cm 42.55pt 3.0cm 127.6pt 170.15pt 212.7pt 255.25pt 297.75pt 340.3pt 382.85pt 425.4pt">Den 26. januar 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal betale erstatning.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med manglende rådgivning om mulighederne for omlægning af rentegarantilånet og ejerskiftelånet. Denne manglende rådgivning om eventuel omlægning har kostet ham mange penge.

Det var banken, der anbefalede ham at optage rentegarantilånet i 2006. Han burde i medfør af gældsplejeaftalen være blevet kontaktet af banken inden indfrielseskursen blev 105. Det havde han også bedt om ved indgåelsen af gældsplejeaftalen.

Han blev af sin rådgiver i banken i 2012 gjort opmærksom på, at ejerskiftelånet var et meget dyrt boliglån til en rente på 9 % p.a., og at han havde mulighed for at få et billigere prioritetslån til en rente på 6,45 % p.a. Ejerskiftelånet burde have været omlagt til et prioritetslån på et tidligere tidspunkt, hvilket kunne have sparet ham for mange renteudgifter. Hans nye rådgiver undskyldte for den dårlige behandling, som han havde fået af sin tidligere rådgiver.

Nordea Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende. Klageren har endvidere ikke lidt et tab, som han kan kræve erstattet.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at bankens rådgivning i forbindelse med klagerens optagelse af rentegarantilånet var mangelfuld. Det fremgår af pantebrevet, at der er risiko for en overkurs ved førtidig indfrielse. Banken er ikke længere forpligtet til at opbevare materiale om rådgivning fra 2006, og det kan ikke komme banken til skade, at det ikke længere er tilgængeligt.

Klageren har ikke fået henvendelser på baggrund af gældsplejeaftalen, idet der alene var aftalt underretning, hvis kursen faldt til en gunstig indfrielseskurs på 88 eller derunder, men ikke hvis kursen steg. Banken var ikke forpligtet til udover, hvad der var aftalt i gældsplejeaftalen, at give klageren løbende oplysninger om kursstigninger.

Der har i øvrigt ikke været rimelig grund til at anbefale en omlægning af rentegarantilånet på de afholdte møder i banken i forhold til de planer for fremtiden, som klageren oplyste, blandt andet på grund af omkostninger og kurstab forbundet med omlægning.

Det kan ikke uden videre antages, at klageren kunne have undgået et kurstab, hvis han havde fået oplysninger om kursudviklingen tidligere. Det afhænger af, om og hvordan klageren ville have reageret på de modtagne oplysninger, hvilket der kun kan spekuleres i nu.

Ved oprettelsen af ejerskiftelånet i 2006 fik klageren på daværende tidspunkt et billigt lån. Banken var ikke hverken i henhold til aftale eller gældende ret forpligtet til af egen drift at overvåge og give klageren løbende oplysninger om prisudviklingen på lånet og andre lån. Lånet blev omlagt i 2012, hvilket var første gang der var lejlighed til at drøfte en eventuel omlægning. Klageren er nærmest til at bære ansvaret for, at der ikke blev afholdt møde i 2011, selv om banken inviterede klageren til møde to gange.

Klagerens eventuelle erstatningskrav er i øvrigt helt eller delvis fortabt ved passivitet og forældelse.

Ankenævnets bemærkninger

I 2006 optog klageren via Nordea Bank et 30-årigt rentegarantilån hos Nordea Kredit med pant i hans ejerlejlighed med 10-års indledende afdragsfrihed. Lånet blev udbetalt ved, at obligationerne blev solgt til kurs 96,5. I april 2006 indgik klageren en gældsplejeaftale med banken vedrørende rentegarantilånet. Aftalen indebar, at banken skulle kontakte klageren, hvis den maksimale indfrielseskurs for rentegarantilånet var 88.

I juli 2006 optog klageren et ejerskiftelån i banken med en variabel rente. Lånet blev i marts 2012 omlagt til et Nordea Prioritet lån.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Nordea Bank skulle have pådraget sig et rådgivningsansvar i forbindelse med oprettelsen af henholdsvis rentegarantilånet og ejerskiftelånet i 2006. Det bemærkes, at et eventuelt erstatningsansvar mod banken i øvrigt må anses for at være forældet på nuværende tidspunkt.

Gældsplejeaftalen omfattede alene rentegarantilånet. Ankenævnet lægger til grund, at forudsætningen om, at banken skulle kontakte klageren, hvis den maksimale indfrielseskurs for lånet var 88, ikke har været opfyldt siden aftalens indgåelse. Ankenævnet lægger ligeledes til grund, at banken ud fra de planer for fremtiden, som klageren oplyste, ikke på noget tidspunkt skønnede, at en omprioritering kunne være fordelagtig for klageren. Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at banken har misligholdt aftalen med klageren om gældspleje.

Ejerskiftelånet var ikke omfattet af gældsplejeaftalen. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der forinden marts 2012 var anledning til, at banken rådgav klageren om muligheden for omlægning af lånet, eller at banken i øvrigt har udvist fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.