| Sagsnummer: | 327/2024 |
| Dato: | 04-03-2025 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Bjarke Levinsky Svejstrup, Mette Lindekvist Højsgaard, Morten Bruun Pedersen og Jørgen Lanng. |
| Klageemne: | Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4 |
| Ledetekst: | Indsigelse mod hæftelse for korttransaktioner på natklub i Spanien gennemført som betalinger med virtuelt kort via Apple Pay. |
| Indklagede: | SEB Kort Bank Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod hæftelse for korttransaktioner på natklub i Spanien gennemført som betalinger med virtuelt kort via Apple Pay.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i SEB Kort Bank Danmark, hvor han havde et SAS Eurobonus MasterCard med et kreditmaksimum på 50.000 DKK.
I april 2024 var klageren på ferie i Spanien. Lørdag den 6. april 2024 blev der foretaget følgende transaktioner med klagerens MasterCard:
|
2024-04-06 kl. 06:15 |
3.520 EUR |
26.258,50 DKK |
Chip |
Apple Pay |
Gennemført |
|
2024-04-06 kl. 07:24 |
6.820 EUR |
50.875,84 DKK |
Chip |
Apple Pay |
Insuff funds |
|
2024-04-06 kl. 07:28 |
1.320 EUR |
9.846,94 DKK |
Chip |
Apple Pay |
Gennemført |
|
2024-04-06 kl. 08:34 |
1.000 EUR |
7.459,80 DKK |
Chip |
Apple Pay |
Do not honour |
|
Gennemført i alt |
4.840 EUR |
36.105,44 DKK |
|
|
|
Banken har oplyst, at klageren spærrede sit kort den 6. april 2024 kl. 09:39.
Den 6. april 2024 kl. 14:24 gjorde klageren over for banken indsigelse mod de to betalinger på 3.520 EUR og 1.320 EUR. Klageren oplyste, at han havde kortet i sin besiddelse den dag, kortet blev misbrugt. Klageren oplyste i øvrigt følgende om hændelsesforløbet: ”Hustlet på bar i Spanien”.
I en e-mail af 8. april 2024 til banken oplyste klageren:
”…
Med hustlet mener jeg, at jeg på Natklubben i Spanien bevidst blev holdt hen imens man med min bortkomne mobiltelefon forsøgte at hæve penge; se også nedenstående transaktions-forsøg på mit Visa-Dankort …”
I en efterfølgende e-mail af 8. april 2024 til banken oplyste klageren:
”Var i byen i lørdags på natklub i Spanien. Havde bevidst ikke taget nogle kreditkort med. Kun kontanter og min mobiltelefon. Telefonen blev stjålet fra mig, personalet forsikrede de ville lede efter den, og hovsa, efter noget tid dukkede den op igen. På vej hjem fra byen tjekkede jeg så min mobil inkl. Mastercard app og konstaterer forsøg på at hæve 2 store beløb. Jeg ringer straks for at få kortet spærret, just to be safe.”
I en e-mail af 9. april 2024 til banken oplyste klageren:
”…
Nej, jeg sagde ikke telefonen er/var stjålet. Det jeg oplevede var, at min telefon var bortkommet i en periode på omtrent 1,5 time, og idet jeg ikke havde kontanter på mig, og ej heller fysiske kreditkort, var jeg afhængig af at finde min telefon igen for at kunne tage en taxa hjem til hotellet ca en halv time fra byen. Eller alternativt kontakte mine rejse-venner for at de kunne hente mig.
Samtidig med blev jeg holdt hen af sweet talk og “gratis drinks” og de skulle nok finde den igen bla bla bla. Og idet min telefon på “mirakuløs vis” dukkede op som jeg var i færd med at ville tilkalde politi, så er der selvsagt ikke lavet nogen anmeldelse om tyveri.
Den var “blot” bortkommet for en periode. Men kan jo så efterfølgende konstatere der har været forsøgt hævet penge fra Mastercard og mit Visa-Dankort utallige gange.
I må under ingen omstændigheder frigive de to beløb opkrævet på mit Mastercard. Det er nogle svindlere og banditter; den natklubs ejere og ansatte.
I må self gerne rejse en politianmeldelse såfremt i finder det nødvendigt.”
I en e-mail af 10. april 2024 til klageren afviste banken klagerens indsigelse og anførte:
”…
Vi har behandlet din indsigelse, og har desværre ikke mulighed for at hjælpe dig.
Vi kan se at købet er foretaget med Apple Pay, og din Apple Pay token er læst i baren kortterminal den 6. april 2024 klokken 06:15 og 07:28
Apple Pay kan desuden kun benyttes ved at kortholder aktiverer betalingen med Face-ID eller kode.”
Parternes påstande
Den 13. juni 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at SEB Kort Bank Danmark skal tilbageføre de to beløb på 3.520 EUR og 1.320 EUR.
SEB Kort Bank Danmark har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han hverken har foretaget eller autoriseret de omtvistede transaktioner.
Han har været udsat for bedrageri. Hvordan bedragerne har båret sig ad med hensyn til face-id eller kode, kan han kun gisne om, men de har tydeligvis deres metoder, som tilsyneladende fungerer.
Selv efter opkald og spærring af MasterCard på telefon til banken samme dag samt opfordring via e-mail til banken om at stoppe overførslerne grundet bedrageri, valgte banken at tilsidesætte hans opfordringer og alligevel frigive begge beløb.
Den bank, hvor han har sit Visa/dankort, har ikke haft problemer med at afvise seks forsøg på at hæve penge i samme periode på samme natklub.
Det var mistænkeligt, at de to betalinger tilsammen ret præcis ramte kreditgrænsen på 50.000 DKK på kortet: (-9.846,94 DKK - 26.258,50 DKK) - 13.968,85 DKK (saldo den 6. april 2024) = - 50.074,29 DKK.
SEB Kort Bank Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det af klageren beskrevne hændelsesforløb vurderes som uklart i den forstand, at der ikke findes en forklaring på, hvordan tredjemandsmisbrug med Apple Pay skulle være muliggjort, idet gennemførelse af transaktioner med Apple Pay forudsætter brug af biometri eller personlig kode. Banken vurderer, at det er uklart, hvorvidt der er sket tredjemandsmisbrug.
Sagen findes således uegnet til behandling af Ankenævnet, da en afgørelse heraf vil indebære en vurdering af, hvorvidt og i bekræftende fald hvorledes, der er sket tredjemandsmisbrug, hvilket beror på en bevisførelse, der ikke kan ske ved Ankenævnet, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at banken har været berettiget til at afvise klagerens indsigelse om at betale det påståede misbrugsbeløb til klageren, da der på det foreliggende grundlag ikke findes klare holdepunkter for en antagelse om, at der er tale om tredjemandsmisbrug.
Begge transaktioner er korrekt registreret og bogført og er ikke ramt af tekniske svigt eller andre fejl, jf. betalingslovens § 98.
Hændelsesforløbet er uklart, herunder vurderes det i særdeleshed at være uklart, hvorledes det var muligt for tredjemand at gennemføre transaktioner ved brug af Apple Pay, idet der hertil krævedes anvendelse af enten biometri eller personlig kode.
Der foreligger ingen oplysninger om, hvorledes det kunne være muligt for tredjemand at aflure koden til telefonen, hvorved brug af Apple Pay blev muliggjort, idet det må antages at biometri ikke kunne anvendes uden klagerens mellemkomst.
Det forekommer usædvanligt, at de omtvistede transaktioner blev foretaget henholdsvis kl. 6.15 og 7.28, det vil sige med over en times mellemrum. Typisk vil en tredjemand, som har tilegnet sig en mobiltelefon i den hensigt at ville misbruge eventuelle betalingskort lagt i telefonens wallet søge at maksimere misbruget ved at foretage flere på hinanden følgende transaktioner på højst muligt beløb og i tidsmæssig tæt forbindelse med hinanden.
Udover de gennemførte transaktioner, var der transaktionsforsøg, som blev afvist, da kortets limit var nået, kl. 7:24 og 8:34, hvilket ikke stemmer overens med klagerens forklaring om, at kortet ikke var i hans besiddelse i 1 ½ time.
På det foreliggende grundlag vurderes det således ikke tilstrækkelig sandsynliggjort af klageren, at der var tale om tredjemandsmisbrug, hvorfor banken fastholder afslaget af at tilbagebetale det omtvistede transaktionsbeløb til klageren.
Klageren har anført, at banken skulle have undladt at ”frigive” beløbene alternativt afvise beløbene. Dette er ikke muligt, når først transaktionerne er autoriseret og modtaget hos betalerens udbyder, jf. betalingsloven § 111.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i SEB Kort Bank Danmark, hvor han havde et SAS Eurobonus MasterCard med et kreditmaksimum på 50.000 DKK.
Den 6. april 2024 blev der foretaget to betalinger på henholdsvis 3.520 EUR og 1.320 EUR med klagerens MasterCard i Spanien, som klageren ikke kan vedkende sig.
Klageren gjorde over for banken indsigelse mod betalingerne, og banken afviste at tilbageføre beløbene til klageren.
Klageren har oplyst, at hans mobiltelefon midlertidigt var bortkommet under et besøg i en bar/natklub i Spanien den 6. april 2024. Han opdagede, at hans mobiltelefon ikke var i hans besiddelse i ca. 1½ time, hvor personalet var behjælpelige med at lede efter den og tilbød gratis drinks m.v., indtil telefonen dukkede op, netop som klageren ville tilkalde politiet. I det tidsrum, hvor mobiltelefonen ikke var i hans besiddelse, blev de to betalinger gennemført.
Banken har anført, at det ikke er tilstrækkelig sandsynliggjort af klageren, at der er tale om tredjemandsmisbrug. Betalingerne er sket med Apple Pay, og gennemførelse af betalinger med Apple Pay forudsætter brug af biometri eller personlig kode. Der foreligger ingen oplysninger om, hvorledes det kunne have været muligt for tredjemand at aflure koden til telefonen, hvorved brug af Apple Pay blev muliggjort, idet det må antages, at biometri ikke kunne anvendes uden klagerens mellemkomst.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne er korrekt registreret og bogført. Af lov om betalinger § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. lov om betalinger § 93. Uanset om betalingerne blev gennemført ved aflæsning af klagerens virtuelle kort tilknyttet Apple Pay på hans telefon ved godkendelse med biometri eller kode, kan det efter omstændighederne ikke udelukkes, at der var tale om misbrug.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmis-brug.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.