Afgørelse

Spørgsmål om opsigelse af klagerens engagement var berettiget, samt i hvilket omfang banken kunne modregne klagerens indestående med ægtefælles gæld til banken.

Medhold klager



Indledning.

Denne sag vedrører, hvorvidt Nørresundby Bank var berettiget til at opsige klagerens engagement uden varsel, samt i hvilket omfang banken kunne modregne klagerens indestående med ægtefælles gæld til banken.

Sagens omstændigheder.

Klageren og hendes ægtefælle Æ samt Æ’s virksomhed var kunder i Nørresundby Bank.

Den 30. oktober 2007 underskrev ægteparret en kreditkontrakt med en kreditramme på 5.400.000 kr. til brug for opførelsen af et hus. Af kreditkontrakten fremgår blandt andet:

"…

Genforhandlingsvilkår

Kreditten indestår uden nedbringelse indtil videre. Dog tager banken kredittens fortsatte beståen op til behandling en gang årligt, første gang senest den 01.07.2008.

I kredittens løbetid skal banken løbende holdes orienteret om debitorers økonomiske forhold, og banken er – uanset ovennævnte – til enhver tid berettiget til at tage kreditten op til genforhandling, såfremt debitorers økonomiske forhold eller andre forhold af betydning tilsiger dette.

…

Opsigelse/indfrielse

…

Banken har ret til at opsige kreditten med 3 måneders varsel og forlange det skyldige beløb, herunder påløbne renter og omkostninger, betalt.

…

Sikkerhed

Til sikkerhed for enhver forpligtelse, som debitor har indgået i henhold til nærværende kreditkontrakt

Selvskyldnerkautionist

Indestår underskrevne

Direktør

[D]

Som selvskyldnerkautionist.

…"

Af bankens almindelige forretningsbetingelser for forbrugere fremgår blandt andet:

"…

Opsigelse

Banken og De kan til enhver tid bringe kundeforholdet til ophør uden varsel.

Udlånsaftaler (kreditaftaler) kan dog kun opsiges af banken med et varsel på 3 måneder, medmindre der foreligger misligholdelse eller anden forfaldsgrund. Hvis banken opsiger udlånsaftalen, har De krav på en begrundelse.

…

Modregning

Banken kan uden forudgående meddelelse til Dem modregne ethvert forfaldent tilgodehavende mod Dem i ethvert tilgodehavende, som De har eller får hos banken, med mindre andet er aftalt med banken.

Banken modregner ikke i den del af Deres løn eller offentlige ydelser m.v., som er nødvendige til at dække Deres almindelige leveomkostninger.

…

Særlige bestemmelser for kreditter i Nørresundby Bank

I følgende særlige situationer er banken berettiget til at opsige kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:

a. Hvis ydelser, renter, provision eller afdrag ikke betales ved forfaldstidspunktet eller hvis De overskrider kreditrammen uden bankens tilladelse, og De ikke har betalt 8 dage efter, at banken har sendt rykkerbrev til Dem på den af banken senest kendte adresse.

…

f. Hvis De har givet urigtige oplysninger af betydning for aftalens oprettelse.

…

Er kreditten sikret ved kaution og kautionisten/erne kommer ud for en eller flere af begivenhederne omtalt under punkt b-e, eller kautionisten/erne har givet urigtige oplysninger af betydning for lånetilsagnet, kan banken opsige kreditten uden varsel. I forhold til private debitorer kan banken opsige kreditten med 3 måneders varsel, såfremt der ikke inden 1 måned stilles anden sikkerhed, som pengeinstituttet kan godkende.

…"

Den 29. februar 2008 underskrev klageren en pantsætningserklæring, hvorved hun til sikkerhed for Æ’s engagement på frikundekonto -962 gav banken transport i 8.216.000 kr. på deponeringskonto -049. Banken fik ligeledes transport heri til sikkerhed for hendes eget engagement i banken.

Klagerens og Æ’s kredit i banken var på daværende tidspunkt fuldt udnyttet.

Den 7. april 2008 underskrev klageren en pantsætningserklæring, hvorved hun til sikkerhed for opfyldelse af enhver forpligtelse, herunder eventuelt overtræk, som hun og Æ havde eller senere måtte få, pantsatte et ejerpantebrev på 200.000 kr. i et sommerhus ejet af klageren selv.

Den 30. april 2008 gav klageren et realkreditinstitut pant for 1.600.000 kr. i det hus, der var under opførelse.

I september 2009 overførtes fra klagerens og Æ’s kredit 2 x 500.000 kr. til det firma, der stod for opførelsen af parrets hus. Det fremgår af mailkorrespondance mellem banken og Æ, at banken umiddelbart var indforstået hermed. Der var herefter overtræk på kreditten på ca. 1.400.000 kr. i forhold til kreditkontrakten underskrevet den 30. oktober 2007.

I oktober 2008 blev der tinglyst yderligere fire pantebreve på den ejendom klageren og Æ var ved at opføre, heraf de tre til to forskellige virksomheder og det fjerde, som lød på 4.500.000 kr. til pengeinstituttet P. Der var herefter pant i ejendommen for i alt 7.800.000 kr.

Ifølge det oplyste drøftede Æ i efteråret 2008 flere gange sin virksomheds engagement med banken. I den forbindelse henvendte Æ’s advokat sig ved brev af 13. november 2008 til banken og fremsatte forslag om forbedring af bankens sikkerhed for engagementet.

Ved brev af samme dato skrev banken til klageren, at man havde spærret hendes dankort og Visa/Dankort. Af de enslydende breve fremgik som begrundelse:

"…

• du selv har rettet henvendelse til os og foranlediget spærringen,
  eller
• Banken er blevet opmærksom på en evt. risiko for misbrug eller uberettiget brug af dit kort

…"

Ved brev af 14. november 2008 skrev banken endvidere til klageren:

"…

Grundet misligholdelse skal vi hermed meddele Dem, at Deres og [Æ’s] engagement

kr. 7.134.552,31

er opsagt til indfrielse omgående.

…"

Ved brev af 17. november 2008 til skifteretten indgav bankens advokat konkursbegæring mod Æ. Bankens tilgodehavende blev opgjort således:

"…

…"

Ved brev af 18. november 2008 til skifteretten indgav bankens advokat konkursbegæring mod klageren. Bankens tilgodehavende blev opgjort således:

"…

Min klient har den 14/11 2008 opsagt engagementet til omgående indfrielse, idet overtræk på kreditkontrakt -018 ikke er indbetalt. Kreditrammen på kreditkontrakten er aftalt til kr. 5.400.000,00, og overtrækket udgør således kr. 1.702.247,42.

…"

Ægteparrets advokat korresponderede efterfølgende med bankens advokat vedrørende en indfrielse af engagementet.

Ved e-mail af 2. december 2008 skrev bankens advokat til parrets advokat:

"…

[Klageren] har stillet sikkerhed for [Æ’s] forpligtelser i henhold til konto -962, som har været [Æ’s] Frikundekonto.

…

Forfaldne ydelser på [Æ’s] billån [-425] og Master Card aftale kan efter dokumenterne hæves på denne Frikundekonto. Billån og Master Card aftale er således indfriet via Frikundekonto -962, hvorefter denne konto er opgjort til kr. 1.880.964,88 pr. 14/11 2008.

Indestående/sikringskonti med et samlet indestående på 2.958.871,20 er således modregnet med kr. 1.880.964,88 på konto -962 og restbeløbet er modregnet på parternes fælles konti (konto -018 og konto -000).

…"

Bankens advokat opgjorde herefter parrets restgæld til 6.083.910 kr., og anmodede i samme mail klagerens advokat om at videresende informationerne til Amagerbanken, hvorfra engagementet ifølge det oplyste skulle indfries.

Parternes påstande.

Klageren har den 28. september 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, atNørresundby Bank skal tilbagebetale hendes indeståender på i alt 117.532,41 kr.

Nørresundby Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har blandt andet anført, at samtlige hendes trækningsretter til banken blev spærret den 13. november 2008 uden forudgående varsel og uden, at der på noget tidspunkt havde været overtræk på de pågældende konti.

På samme måde blev deres engagement for så vidt angår deres byggekredit opsagt den 14. november 2008 uden, at banken på noget forudgående tidspunkt havde fremsat krav og uden, at der på nogen måde mundtligt eller skriftligt havde været en dialog omkring nogen form for misligholdelse og ej heller overtræk.

Ifølge kreditkontrakten samt bankens forretningsbetingelser skulle banken varsle en opsigelse af engagementet tre måneder i forvejen.

Den 18. november 2008 indbragte banken konkursbegæring mod hende for skifteretten under henvisning til ovennævnte påståede misligholdelse.

Hun stiller sig uforstående over for bankens påstand, da banken på intet tidspunkt har henvendt sig vedrørende overtræk eller misligholdelse. Banken har tilmed selv overført penge til diverse håndværkere netop fra denne konto til brug for opførelsen af ejendommen. Banken har således godkendt samtlige bilag i forbindelse med byggeriet før udbetaling.

På baggrund af de aftaler, der lå med banken, var hun ikke bevidst om problemstillingen. Det skal i den forbindelse også tages i betragtning, at hun tillige havde et indestående i banken på 2.842.042 kr. netop til brug for nedbringelse af gælden, når byggeriet var færdigt. Overtrækket på kreditten var således væsentligt mindre end hendes samlede indestående i banken. Såfremt hun var blevet kontaktet, havde hun uden problemer kunnet indfri overtrækket og stadig have et indestående på ca. 1.400.000 kr.

Banken har modregnet hele Æ’s gæld med samtlige hendes indeståender, hvilket strider mod både pantsætnings- og transporterklæringen. I forlængelse heraf bemærkes det, at banken i strid med bankens almindelige forretningsbetingelser fjernede samtlige hendes indeståender vel vidende, at hun lider af en svær kronisk sygdom og dermed er medicinafhængig, samt havde et mindre barn og i øvrigt var gravid. Hun var således nødt til at låne midler fra familie og venner til brug for opretholdelse af almindelige leveomkostninger. Indeholdt i hendes midler var desuden et beløb på 64.000 kr., som var udbetalt på grund af kritisk sygdom.

Banken har under sagens behandling for Ankenævnet taget udgangspunkt i Æ’s tidligere virksomhed og engagement i stedet for at forholde sig til hendes engagement i banken. Hun har aldrig været en del af Æ’s virksomhed, og Æ har heller aldrig haft fuldmagt til at disponere på hendes vegne. Der har ligeledes aldrig været tale om et fælles engagement i banken.

Banken har anført, at der var tale om et tillidsbrud, hvilket skal anfægtes. Æ havde i forbindelse med indgåelsen af kreditaftalen aftalt med banken, at banken stod for byggeriet mod transport i det provenu, hun ville få ud af hendes tidligere ejendom. Deres bankrådgiver led desværre en pludselig død, hvorefter man fra bankens side havde svært ved at gennemføre byggeriet som aftalt. På den baggrund havde Æ gentagne møder med banken omkring det faktum, at hverken banken eller hun havde værdi i ejendommen, hvis den ikke blev færdiggjort. Æ enedes derfor med bankdirektøren om, at Æ skulle forsøge at rejse kapital til byggeriet i en anden bank. Banken har som følge af personlig kaution samt transport i provenu på 2.842.084 kr. på intet tidspunkt været udækket. I øvrigt kunne banken have nedlagt pantforbud, såfremt man anså, at der var en risiko ved engagementet for banken.

Det bemærkes, at ejendommen primo 2010 blev handlet i "ikke færdig stand" for 11.500.000 kr.

Såfremt banken havde varslet hende, havde hun naturligvis valgt at nedbringe kreditten, ligesom hun ville være indgået i en drøftelse om indfrielse, hvilket i øvrigt skete 14 dage efter konkursbegæringen.

Nørresundby Bank har blandt andet anført, at klageren havde stillet sikkerhed for både sit og Æ’s engagement i banken, mens Æ hæftede som personlig kautionist for engagementet mellem banken og Æ’s virksomhed.

Engagementet med Æ’s virksomhed var i løbet af sommeren og efteråret 2008 vokset til over 60 mio. kr., og banken blev i flere omgange holdt hen med forklaringer om snarligt salg af to ejendomme.

I november 2008 mistede banken tålmodigheden med Æ’s virksomhed, og besluttede i forlængelse af brev fra Æ’s advokat den 13. november 2008 at ophæve engagementet med Æ’s virksomhed og Æ personligt som følge af misvisende og til dels urigtige oplysninger modtaget af banken.

Da klagerens engagement hang sammen med Æ’s engagement, valgte banken at ophæve samtlige konti. I forbindelse med opgørelsen af de forskellige engagementer blev banken opmærksom på, at klageren havde foretaget belåning af den ejendom, der var under opførelse. Der var tale om et ikke ubetydeligt beløb, uagtet det forhold, at banken havde finansieret hele købet og ombygningen. For at spare omkostninger, var der ikke tinglyst ejerpantebrev til banken, hvorfor banken betragtede belåningen som et væsentligt tillidsbrud.

Banken rykkede flere gange kautionisten (D) for kreditten vedrørende dennes kautionsløfte, hvilket han dog ikke levede op til. D er nu taget under konkursbehandling efter en forudgående betalingsstandsning anmeldt i januar 2009. D havde i øvrigt oplyst over for banken, at han ikke havde afgivet personlig kaution over for andre pengeinstitutter, hvilket har vist sig at være en sandhed med modifikationer.

Det er bankens opfattelse, at ejendommens værdi i efteråret 2008 ikke udgjorde mere end 8.000.000 kr. Dette skal sammenholdes med, at der på kreditten var trukket ca. 7.100.000 kr., og at klageren samtidig havde foretaget ganske betydelig belåning af ejendommen.

Tillidsbruddet og udsigten til at tabe millioner på engagementet med både klageren og Æ i personligt regi samt Æ’s virksomhed medførte, at banken så sig nødsaget til at ophæve samtlige konti.

I forbindelse med ophævelsen af de samlede engagementer besluttede banken at indgive konkursbegæring, idet banken vurderede, at betingelserne i konkurslovens § 20 var opfyldte. Da banken samtidig kunne konstatere, at der var foretaget en ganske betydelig belåning af ejendommen, var det bankens opfattelse, at konkursbetingelserne i konkurslovens § 17 var opfyldte.

Banken har under hele forløbet haft en løbende dialog med Æ, som i alle henseender har tegnet klageren i forhold til banken. Æ har således gentagende gange tilkendegivet, at han ikke ønskede klageren involveret i sit økonomiske mellemværende med banken.

For så vidt angår opgørelsen af klagerens og Æ’s engagement i banken havde klageren stillet sikkerhed for kreditkontrakten samt Æ’s frikundekonto (-962). I henhold til bankens engagement med Æ kunne øvrige lån indfries via frikundekontoen, hvorved kontoen pr. 14. november 2008 blev opgjort til 1.880.964 kr. Banken anvendte indeståendet på 2.958.871 kr. på klagerens sikringskonto (-096) til indfrielse af Æ’s engagement på frikundekontoen.

Engagementet på kreditten udgjorde 7.102.347 kr., som banken modregnede i klagerens indeståender. Det resterende beløb på sikringskontoen (-096) blev anvendt til nedbringelse af klagerens og Æ’s fælles engagement, der herefter udgjorde 6.056.681 kr.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det fremgår af bankens almindelige forretningsbetingelser for forbrugere under punktet "Særlige bestemmelser for kreditter i Nørresundby Bank", at banken var berettiget til at opsige kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks, såfremt klageren havde overskredet kreditrammen uden bankens tilladelse og ikke havde betalt 8 dage efter, at banken havde sendt rykkerbrev til klageren på den af banken senest kendte adresse.

Klageren og Æ havde i oktober 2008 overskredet kreditrammen med ca. 1.700.000 kr. Klageren har anført, at overtrækket skete med bankens tilsagn, hvilket banken har bestridt.

Uanset om klageren og Æ havde fået bankens tilsagn om overskridelse af kreditrammen eller ej, må det lægges til grund, at banken ikke forud for opsigelsen af 14. november 2008 havde fremsendt rykkerbrev til klageren, eller havde anmodet klageren om yderligere sikkerhed for engagementet.

Herefter og idet en opsigelse af Æ’s erhvervsengagement ikke i sig selv kunne give grundlag for ophævelse af klagerens engagement uden varsel, finder Ankenævnet, at det var uberettiget, at banken den 14. november 2008 opsagde kreditaftalen, ligesom det var uberettiget, at banken uden varsel allerede den 13. november 2008 spærrede klagerens dankort og Visa/Dankort.

På baggrund af ovenstående finder Ankenævnet, at banken har handlet ansvarspådragende.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :