Afgørelse

Indsigelse om manglende vurdering af kreditværdighed i september 2023 fremsat over for oprindelig långiver efter, at fordringerne i februar 2024 var solgt til tredjemand.

Sagsnummer:	422/2024
Dato:	28-08-2025
Ankenævn:	Kristian Korfits Nielsen, Inge Kramer, Karin Duerlund, Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen.
Klageemne:	Udlån - hæftelse Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Indsigelse om manglende vurdering af kreditværdighed i september 2023 fremsat over for oprindelig långiver efter, at fordringerne i februar 2024 var solgt til tredjemand.
Indklagede:	Facit Bank A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om manglende vurdering af kreditværdighed i september 2023 fremsat over for oprindelig långiver efter, at fordringerne i februar 2024 var solgt til tredjemand.

Sagens omstændigheder

Den 7. august 2023 indgav klageren, der var født i 1985, en låneansøgning til Facit Bank. Banken har oplyst, at det ikke lykkedes at komme i kontakt med klageren, hvorfor låneansøgningen ikke kunne imødekommes.

Den 14. september 2023 optog klageren et lån på 52.000 kr. i Facit Bank. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.032,43 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 15 % om året. Gældsbrevet er ikke fremlagt i sagen.

Den 21. september 2023 optog klageren et yderligere lån på 15.600 kr. i banken. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 353,67 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 12,84 % om året. Gældsbrevet er ikke fremlagt i sagen.

Banken har oplyst, at den til brug for kreditvurderingen indhentede oplysninger fra klageren selv, eSkat, KreditStatus, RKI/Debitorregisteret samt fra den kontooplysningstjeneste, som banken samarbejdede med, der leverede klagerens transaktionsdata til banken på et aggregeret niveau (PSD2 data). Banken fik gennem kontooplysningstjenesten adgang til udvalgte transaktioner fra klagerens løbende konto i hans daværende pengeinstitut i 365 dage forud for ansøgningstidspunktet. Disse oplysninger var en del af det grundlag, som banken brugte for at fastlægge klagerens budget.

Banken har endvidere oplyst, at låneformålet for begge lån af klageren blev angivet til at være reparation af bil. Klageren oplyste i sine ansøgninger at have lønindtægt via job i en kommune, og at han boede hjemme hos sine forældre uden at betale husleje og derfor ikke havde boligudgifter. Banken indhentede som dokumentation for klagerens indtægt lønsedler for maj til august 2023 via eSkat, der viste en lønindtægt på ca. 14.500 kr. efter skat. De indhentede PSD2 data fra klagerens konto i hans daværende pengeinstitut viste ligeledes, at klageren fik udbetalt mellem 13.248 kr. og 14.646 kr. om måneden.

Banken har fremlagt klagerens årsopgørelse for 2022 fra SKAT, hvoraf fremgik, at klageren havde en indkomst på 205.836 kr. hovedsagelig i form af pensioner, dagpenge, stipendier m.v., renteudgifter på 1.371 kr. til andre pengeinstitutter, og en gæld på 2.921 kr. Det fremgik endvidere, at klageren havde en restskat på 4.395 kr.

Banken har oplyst, at den via opslag i eSkat og RKI/Debitorregisteret kunne konstatere, at klageren ikke havde anden gæld end de 2.921 kr. og ikke var registreret i RKI. Klageren oplyste ligeledes, at han ikke havde anden gæld, hvilket både blev bekræftet af de oplysninger, banken kunne finde ved opslag i Kreditstatus samt via dokumentation fra den kontooplysningstjeneste, som leverede klagerens transaktionsdata til banken på aggregeret niveau.

Banken har fremlagt budgetter for klageren, som den udarbejdede, samt kreditrapporter for klageren både vedrørende lånet på 52.000 kr. og lånet på 15.600 kr., der indeholdt bankens kreditmæssige begrundelser for at bevilge lånene.

Af det fremlagte budget udfærdiget af banken inden bevilling af lånet på 52.000 kr. fremgik blandt andet:

Budget	Referencebudget i kr.	Kundebudget i kr.
Indtægter	13.333,13	13.784,73
Udgifter i alt	5.865,28	2.607,43
Boligudgifter	0,00	0,00
Transportudgifter	3.060,78	1.050,00
Personlige udgifter	1.710,00	159,00
Udgifter til gæld	1.094,49	1.398,43
Rådighedsbeløb	7.467,86	11.177,30

Budget	Referencebudget i kr.	Kundebudget i kr.
Formue	261,00	261,00
Gæld	54.921,00	54.921,00
Netto formue	-54.660,00	-54.660,00

Af den fremlagte kreditrapport udfærdiget af banken i forbindelse med bevilling af lånet på 52.000 kr. fremgik blandt andet:

”Kd oplyser at bo i en længe på forældres hus – betaler ikke for at bo hjemme, men hjælper med vedligehold. Ok”

…

Årsopgørelse restskat 4395 /366 lagt til bank ydelse.

Indkomst vurderes stabil – kd ansat hos […] kom det sidste halve år.

…

Indtægt vurderes stabil – kd i fast job sidste år. Udgifter dokumentere + samtale med kd. Kd har ingen gæld i dag. Dette vurders ok.”

Af det fremlagte budget udfærdiget af banken inden bevilling af lånet på 15.600 kr. fremgik blandt andet:

Budget	Referencebudget i kr.	Kundebudget i kr.
Indtægter	13.333,13	13.785,30
Udgifter i alt	5.051,71	7.982,10
Boligudgifter	0,00	5.000,00
Transportudgifter	2.957,98	1.200,00
Personlige udgifter	1.678,00	59,00
Udgifter til gæld	415,73	1.723,10
Øvrige udgifter	0,00	0,00
Rådighedsbeløb	8.281,43	5.803,20

Budget	Referencebudget i kr.	Kundebudget i kr.
Formue	261,00	261,00
Gæld	70.521,00	70.521,00

Af den fremlagte kreditrapport udfærdiget af banken i forbindelse med bevilling af lånet på 15.600 kr. fremgår blandt andet:

”Jeg har påført 1000 kr. til transport. 200 kr. til vægtafgift.

Der er også påført 5 t.kr. til husleje som proforma, grundet kds alder og hjemmeboende.

…

Kd oplyser ingen gæld og ingen kassekredit.

Kd oplyser, at det var til reparation af bilen. Regningen var dog større end forventet, hvorfor han søger igen nu.

Kd er ansat i […] Kommune og arbejder udenfor.

Kd betaler ikke for at bo hjemme og har ikke planer om at flytte ud.”

Banken har oplyst, at klageren den 11. oktober 2023 via bankens samarbejdspartner ansøgte om et samlelån på 250.000 kr., som blev afslået af bankens samarbejdspartner.

I februar 2024 og fremefter gjorde klagerens mor på vegne klageren indsigelse over for banken mod bankens kreditværdighedsvurdering af klageren.

Banken afviste klagerens indsigelse.

Banken har oplyst, at begge klagerens lån som følge af misligholdelse den 29. februar 2024 blev solgt til et finansieringsselskab, F.

Den 16. august 2024 indbragte klagerens mor på vegne klageren sagen for Ankenævnet.

Klageren har under sagens forberedelse oplyst, at han i perioden fra den 16. juni 2023 til den 8. januar 2024 udover lånene i banken optog yderligere lån.

Fra den 16. juni til den 27. juni 2023 optog han lån på i alt 15.000 kr. hos et andet pengeinstitut, P1. Lånene blev sendt til inkasso den 19. januar 2024. Han blev registreret i RKI i februar 2024. Lånene blev i slutningen af februar 2024 indfriet af hans forældre i forbindelse med, at han skiftede bank. Han afdrager pt. på gælden til sine forældre.

Den 27. juli 2023 optog klageren et lån på 10.000 kr. hos et finansieringsselskab L. Han fik tre rykkere i perioden fra den 6. september 2023 til den 7. november 2023, og han begyndte herefter at afvikle lånet.

Den 13. juli 2023 og den 8. januar 2024 optog klageren lån på i alt 7.000 kr. hos et pengeinstitut, P2. Lånene blev delvis misligholdt og indfriet af hans forældre i forbindelse med, at han skiftede bank. Han afdrager pt. på gælden til sine forældre.

Klageren har under sagens forberedelse fremlagt kontoudskrifter for perioden fra den 31. maj 2023 til den 1. august 2023 for sin løbende konto i sit daværende pengeinstitut, som banken via kontooplysningstjenesten indhentede transaktionsdata fra til brug for udarbejdelse af hans budget. Klageren har endvidere fremlagt sit budget for 2025, samt en oversigt til sin gæld til sine forældre i perioden fra 4, maj 2021 til den 29. november 2024. Det fremgår heraf, at klagerens gæld til sine forældre pr. den 29. november 2024 udgjorde 92.729 kr.

Klageren har yderligere fremlagt markedsføringsmateriale fra en google-søgning på finansieringsselskab L vedrørende L’s formidling af lån for banken og flytning af kundeforholdet fra L til banken.

Klageren har ligeledes fremlagt et uddrag fra bankens udlånsvilkår, hvoraf fremgår:

”Du har afgivet kreditsamtykke i låneansøgningen og/eller kreditaftalen, hvorefter Facit Bank A/S indhenter oplysninger fra tredjemænd, herunder, men ikke begrænset til andre pengeinstitutter, Det Centrale Personregister, Facit Bank A/S´ koncernforbundne selskaber, 3C Retail og DER A/S, kreditoplysningsbureauer og advarselsregistre. Facit Bank A/S opdaterer oplysningerne løbende.”

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at låneaftalerne indgået mellem Facit Bank og ham skal tilsidesættes som ugyldige.

Facit Bank A/S har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken ikke har godtgjort, at den foretog en reel undersøgelse af hans økonomiske situation, da han optog lånene i september 2023. Banken har udvist alvorlig forsømmelse og manglende manuel personlig dømmekraft i sin kreditvurdering, især i forbindelse med opstilling af hans budget.

De af banken indhentede transaktionsdata/PSD2 data havde ikke nogen værdi i forbindelse med kreditvurderingen og hans budget, dels fordi hans faste udgifter blev betalt fra hans forældres konto, og dels fordi hævningerne på hans konto primært bestod af kontanthævninger, overførsler til hans forældres konto samt overførsler til forskellige spilleudbydere/onlinespil.

De af banken indhentede oplysninger har været mangelfulde og ufyldestgørende til brug for at lave et korrekt budget og udregne rådighedsbeløbet. På trods af dette har banken ikke anmodet om eller indhentet fyldestgørende dokumenterede oplysninger. Budgettet er primært baseret på estimater fra bankens personale og hans egne åbenlyse utroværdige oplysninger.

Den indtægt, som banken anvendte i budgetterne, vedrørte hans tidsbegrænsede ansættelse hos kommunen i perioden fra den 17. april til den 30. september 2023. Før den 17. april 2023 og efter den 30. april 2023 har han modtaget dagpenge. Fra august 2025 vil han ikke længere være berettiget til at modtage dagpenge og overgå til at modtage kontanthjælp.

Banken har oplyst, at den i budgettet for lånet på 15.600 kr. har påført proforma husleje på 5.000 kr. og forhøjet biludgiften til 1.200 kr., som skulle dække benzin, vægtafgift og forsikring. Desuden har banken oplyst, at den ikke har medtaget udgifter til A-kasse og fagforening. Dette beløb ville, hvis det var medtaget, normalt udgøre 742 kr. Disse beløb er ikke medtaget i budgettet for det store lån på 52.000 kr.

Desuden er 159 kr. til personlige udgifter useriøst og helt hen i vejret. Dette gælder også 1.200 kr. til samlet biludgift. Yderligere kan det undre, at A-kasse/fagforening ikke er medtaget, da udgiften hertil var tilgængelig på hans årsopgørelse fra SKAT for 2022.

Han har gentagne gange forgæves anmodet banken om indsigt i PSD2 bankdata budgetoplysninger/transaktionsoplysninger fra hans daværende pengeinstitut. Hvorfor dette ikke er effektueret, kan han kun gisne om, måske indeholder disse data oplysninger eller manglende oplysninger, som gør bankens budgetberegning forkert.

De fremlagte kontooversigter for perioden fra den 31. maj til den 1. august 2023 for hans konto i hans daværende pengeinstitut viser kontanthævninger, hævninger til spil og hævning/overførsel til hans forældres konto, da hans udgifter bliver betalt via hans forældres konto, fordi han er dårlig til at varetage sin økonomi og altid har været det. Overførslen til hans forældre inkluderer desuden hans bidrag på 2.000-3.000 kr. for at bo hjemme samt sporadisk afdrag på gælden til hans forældre, som pt. udgør 92.729 kr. Banktransaktionerne viser desuden indtægt fra et lån på i alt 15.000 kr. optaget i perioden 16. til 27. juni 2023 hos P1 samt fra et lån på 10.000 kr. optaget den 27. juli 2024 hos L.

Banken har tilsidesat muligheden i bankens udlånsvilkår for at indhente oplysninger til brug for kreditværdighed fra søsterselskabet/det koncernforbundne selskab L. I september 2023 havde han allerede misligholdt sit lån hos L, og denne oplysning burde have givet anledning til, at hans ansøgning om lån i banken var blevet afvist.

Han har først efterfølgende gjort indsigelse mod bankens kreditvurdering, da han ved lånenes optagelse kæmpede med ludomaniske tendenser og først nu har fået hjælp til at gennemgå sin gæld og økonomi i det hele taget. Han er ligeledes nu blevet kreditspærret på borger.dk, idet det er en betingelse for, at han fortsat kan bo hjemme.

Forholdene ved lånenes optagelse, herunder den manglende dokumentation for en grundig kreditvurdering fra banken, det forhold at banken burde have haft kendskab til hans misligholdelse af et lån hos søsterselskabet/det koncernforbundne selskab L, og bankens urealistisk lave vurdering af hans faste omkostninger i de opstillede budgetter, medfører, at bankens kreditvurdering ikke i tilstrækkeligt omfang har belyst hans evne til afdrage lånene, især i forhold til den høje rentesats.

Det er ikke korrekt, at fordringerne er solgt til et eksternt finansieringsselskab F, som banken har anført. F er et søsterselskab til banken, og banken og F er forbundne selskaber. Banken solgte sine fordringer mod ham for at undgå at blive juridisk ansvarlig for hans indsigelser mod bankens kreditvurdering, da den konstaterede, at fordringerne var højrisiko lån.

Facit Bank A/S har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der ikke eksisterer et konkret økonomisk mellemværende mellem banken og klageren. Begge fordringer blev den 29. februar 2024 solgt til et finansieringsselskab F. Sagen skal derfor afvises i henhold til Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 2.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken blandt andet anført, at banken i forbindelse med begge lån foretog fyldestgørende kreditværdighedsvurderinger af klageren, og at banken har indhentet tilstrækkelig dokumentation for klagerens indtægter og udgifter, jf. kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1.

De indhentede oplysninger har i kombination med bankens kreditpolitik, herunder de kreditregler der anvendes af banken ved kreditværdighedsvurderinger, dannet grundlag for bankens kreditværdighedsvurderinger.

Banken har ikke været bekendt med, at klageren havde optaget anden gæld i andre pengeinstitutter.

Banken havde ingen grund til at betvivle klagerens oplysninger, herunder om at han boede hjemme og ikke havde anden gæld, da disse oplysninger blev bekræftet ved oplysninger indhentet via Kreditstatus, årsopgørelsen for 2022 fra SKAT samt den kontooplysningstjeneste, som banken samarbejdede med. Oplysningerne fra kontooplysningstjenesten viste, at der blev trukket meget få faste udgifter fra klagerens konto i hans daværende pengeinstitut, som klageren oplyste var hans eneste konto.

Klagerens rådighedsbeløb blev på baggrund af den indhentede dokumentation beregnet til henholdsvis 11.177 kr. i forbindelse med lånet på 52.000 kr. og til 5.803 kr. i forbindelse med lånet på 15.600 kr., hvilket banken vurderede var acceptabelt for at kunne yde lånene. Baggrunden for faldet i rådighedsbeløbet i forbindelse med lånet på 15.600 kr. skyldtes, at banken i klagerens budget indregnede et beløb på 5.000 kr. til husleje, selv om klageren oplyste, at han boede hos sine forældre og derfor ikke havde boligudgifter.

Baseret på de foreliggende oplysninger, ligningstal, modtagen dokumentation og klagerens informationer fandt banken ingen indikationer på, at klageren ikke skulle have været vurderet kreditværdig på de tidspunkter, hvor lånene blev udbetalt.

I forbindelse med kommunikationen med klageren fik banken heller ingen indikationer på, at klageren skulle være en sårbar person, herunder at han led af ludomani, og at banken på den baggrund burde have afvist klageren.

Bankens system kontrollerer offentlige registre for at tjekke, om kunden er registreret under værgemål eller, om der er foretaget en kreditspærring på borger.dk for at kunne identificere sårbare personer.

Banken har ikke været bekendt med, at klageren havde optaget et lån i L. Banken og L har samme reelle ejer, men banken og L er ikke koncernforbundne. Klageren blev onboardet direkte i banken, og der udveksles ikke kundeoplysninger mellem banken og L. De af klageren fremlagte bilag fra en google-søgning om markedsføringen i L er forældede og stammer fra dengang L var formidler for banken.

Der udveksles heller ikke kundeoplysninger mellem banken og F.

Ankenævnets bemærkninger

Den 14. september 2023 optog klageren, der var født i 1985, et lån på 52.000 kr. i Facit Bank. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.032,43 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 15 % om året.

Banken har oplyst, at den til brug for kreditvurderingen indhentede oplysninger fra klageren selv, eSkat, KreditStatus, RKI/Debitorregisteret samt fra den kontooplysningstjeneste, som banken samarbejdede med, der leverede klagerens transaktionsdata til banken på et aggregeret niveau (PSD2 data). Banken fik gennem kontooplysningstjenesten adgang til udvalgte transaktioner fra klagerens løbende konto i klagerens daværende pengeinstitut i 365 dage forud for ansøgningstidspunktet. Disse oplysninger var en del af det grundlag, som banken brugte for at fastlægge klagerens budget.

Banken har endvidere oplyst, at låneformålet for begge lån af klageren blev angivet til at være reparation af bil. Klageren oplyste i sine ansøgninger at have lønindtægt via job i en kommune, og at han boede hjemme hos sine forældre uden at betale husleje og derfor ikke havde boligudgifter. Oplysningerne fra kontooplysningstjenesten viste, at der blev trukket meget få faste udgifter fra klagerens konto i hans daværende pengeinstitut, som klageren oplyste var hans eneste konto.

Klagerens rådighedsbeløb blev på baggrund af den indhentede dokumentation beregnet til henholdsvis 11.177 kr. i forbindelse med lånet på 52.000 kr. og til 5.803 kr. i forbindelse med lånet på 15.600 kr., hvilket banken vurderede var acceptabelt for at kunne yde lånene under hensyntagen til det af klageren oplyste. Baggrunden for faldet i rådighedsbeløbet i forbindelse med lånet på 15.600 kr. skyldtes, at banken i klagerens budget indregnede et beløb på 5.000 kr. til husleje, selv om klageren oplyste, at han boede hos sine forældre og derfor ikke havde boligudgifter.

Banken har oplyst, at begge klagerens lån som følge af misligholdelse den 29. februar 2024 blev solgt til et finansieringsselskab, F.

Det følger af gældsbrevslovens § 1, at den, der udsteder et gældsbrev, ikke derved mister indsigelser fra det retsforhold, der gav anledning til gældsbrevets udstedelse, medmindre andet er aftalt eller følger af særlige omstændigheder. Ankenævnet finder ikke, at klagen over banken skal afvises, selv om banken har solgt lånene til F i februar 2024, da klagen vedrører spørgsmålet, om der foreligger ugyldighed i det retsforhold, der gav anledning til låneaftalernes udstedelse.

Efter kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, skal kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren, og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser. Der er ikke fastsat nærmere regler om, hvilke oplysninger kreditgiveren skal indhente til brug for vurderingen af forbrugerens kreditværdighed i henhold til kreditaftalelovens § 7 c.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at kreditgiveren altid vil skulle indhente fyldestgørende oplysninger og på baggrund af disse oplysninger foretage en vurdering af forbrugerens kreditværdighed, og at oplysningerne efter kreditgiverens skøn kan indhentes hos forbrugeren og ved søgning i relevante databaser, f.eks. hos kreditoplysningsbureauer (Folketingstidende 2009-10, tillæg A, lovforslag nr. L 91, side 51).

Efter forarbejderne til kreditaftalelovens § 7 c kan tilsidesættelse af pligten til at foretage behørig kreditværdighedsvurdering sanktioneres med påbud eller danne grundlag for politianmeldelse. Bestemmelsen regulerer derimod ikke det aftaleretlige spørgsmål i forbindelse med kreditaftalens ugyldighed.

Ankenævnet finder, at en eventuel tilsidesættelse af pligten efter kreditaftalelovens § 7 c kan indgå ved vurderingen af, om en låneaftale skal tilsidesættes helt eller delvis i medfør af aftalelovens regler, navnlig § 38 c, jf. § 36. Det bemærkes, at såfremt en låneaftale erklæres ugyldig på grund af tilsidesættelse af kreditaftalelovens § 7 c, vil det medføre, at hver part skal tilbagelevere det modtagne, således at låntageren skal tilbagebetale lånebeløbet med fradrag af eventuelt betalte renter og gebyrer.

En kreditgivers vurdering af en forbrugers kreditevne beror på et skøn, og det er derfor ikke ethvert svigt i denne vurdering, der kan føre til en tilsidesættelse af kreditaftalen som ugyldig. Det er i retspraksis lagt til grund, at der efter kreditaftalelovens § 7 c og forarbejderne hertil skal foreligge en vis grovere tilsidesættelse af pligten fra kreditgivers side til at foretage kreditvurdering, hvis en kreditaftale helt eller delvist skal tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.

Det fremgår af sagen, at banken foretog en kreditværdighedsvurdering af klageren forinden lånene blev bevilget ud fra de indhentede oplysninger om klagerens økonomi, jf. de af banken fremlagte budgetter og kreditrapporter. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte bankens vurdering af klagerens kreditevne.

Efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder at klageren i forbindelse med låneansøgningerne ikke gav banken retvisende oplysninger om sin økonomi, finder Ankenævnet, at der ikke er godtgjort sådanne omstændigheder, som kan begrunde, at låneaftalerne helt eller delvist kan tilsidesættes som ugyldige i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Kontakt

Indsigelse om manglende vurdering af kreditværdighed i september 2023 fremsat over for oprindelig långiver efter, at fordringerne i februar 2024 var solgt til tredjemand.