Udlån, erstatningsansvar.
| Sagsnummer: | 312/1992 |
| Dato: | 19-02-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Lars Pedersen, Søren Geckler, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Udlån, erstatningsansvar. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klagerne overførte i august 1988 deres engagement fra andet pengeinstitut til indklagedes Godthåb afdeling. Ved overførslen etableredes et boliglån på 178.500 kr., en kassekredit med et maksimum på 10.000 kr., en bilkredit på 110.000 kr., en budgetkonto med et maksimum på 50.000 kr., ligesom et mindre studielån overførtes. Ved overførslen udgjorde gælden bortset fra studielånet ca. 284.000 kr.
Ved overførslen indfriedes et lån i det andet pengeinstitut på ca. 45.000 kr., medens indeståendet på budgetkontoen var ca. 8.000 kr. Differencen på 37.000 kr. debiteredes på den nyoprettede budgetkonto. På den oprettede bilkredit blev debiteret ca. 28.000 kr. til betaling af restskat samt ca. 81.000 kr. til indfrielse af billånet i det tidligere pengeinstitut.
Ifølge klageren beror det på en fejl fra indklagedes side, at beløbet på ca. 37.000 kr. blev debiteret den nyoprettede budgetkonto, idet beløbet skulle have været debiteret bilkreditten. Indklagede har anført, at de beløbet blev debiteret budgetkontoen, fordi alternativet ville have været bevilling af et yderligere lån, hvilket der ikke var givet tilsagn om.
I februar 1989 solgte den ene af klagerne sin personbil for 150.000 kr. Med fradrag af udgiften til ny bil opnåedes et provenu på 38.000 kr., som indsattes på klagernes budgetkonto. Indklagede indfriede i denne forbindelse et personalebillån på 112.675 kr. overfor klagerens tidligere arbejdsgiver. I juli 1989 solgte samme klager den ny bil for 95.000 kr., og provenuet tilgik indklagede. Ifølge klageren medførte salget af bilen et direkte tab på 20.000 kr., hvortil kommer et skattemæssigt tab på 40.000 kr. på det første bilsalg som følge af mistet afskrivningsregulering.
Klagerne havde i 1985 købt et hus. Indestående prioriteter i ejendommen efter overtagelsen udgjorde ca. 1.750.000 kr. Som følge af skattereform, kartoffelkur m.v. havde klagerne uagtet en bruttoindkomst på årligt ca. 800.000 kr. ikke mulighed for at beholde ejendommen. Denne er under klagesagens behandling solgt på tvangsauktion den 1. oktober 1992.
Under klagesagen er fremlagt kopi af en betydelig korrespondance med indklagede fra februar 1989 vedrørende klagernes engagement. Korrespondancen omhandler i alt væsentligt klagernes økonomiske problemer i forbindelse med en fortsat bevarelse af ejendommen. Det fremgår, at klagerne forsøgte at opnå aftale om køb af indestående prioriteter i ejendommen til kurs 50, men uden resultat. I 1990 gennemførtes en omprioritering af ejendommen efter lov om tvangsauktionstruede ejendomme.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at dække klagernes tab i forbindelse med konteringen af de 37.000 kr., 60.000 kr. i tab i forbindelse med bilkøb og salg samt klagernes tab ved tvangsauktionen anslået til 1/2 mio. kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at indklagede fejlagtigt konterede de 37.000 kr. på budgetkontoen. Endvidere medførte det første bilsalg en ekstraskat på 40.000 kr. og det andet bilsalg et tab på 20.000 kr. Klagerne blev af indklagede tvunget til at sælge den senest indkøbte bil, da indklagede havde udlagt beløbet til indfrielse af personalebillånet. Klagerne finder endvidere, at indklagede ved behandlingen af klagernes engagement har pådraget sig erstatningsansvar for klagernes tab i forbindelse med den gennemførte tvangsauktion.
Indklagede har anført, at der ikke af indklagede er foretaget dispositioner, som har medført tab for klagerne. Engagementet har fra starten været præget af, at familiens udgifter oversteg indtægterne. Indklagede har ikke ønsket at udvide engagementet siden dets etablering. Med hensyn til konteringen af de 37.000 kr. på budgetkontoen har klagerne ikke lidt noget tab, da beløbet medgik til indfrielse af et tidligere lån. Salget af klagernes bil skete ikke efter krav fra indklagede, hvorfor indklagede ikke kan være erstatningsansvarlig som følge af de dermed forbundne skattemæssige konsekvenser og tabet af den nyerhvervede bil. Den nu på tvangsauktion solgte ejendom var erhvervet af klagerne, inden engagementet overførtes til indklagede, og det fremgår af sagen, at klagerne selv har været opmærksomme på deres kritiske økonomiske situation. Af den i forbindelse med tvangsauktionen udarbejdede salgsopstilling fremgår, at klagerne ikke alene har undladt at afvikle engagementet hos indklagede, men derudover har oparbejdet restancer til øvrige panthavere. Indklagede afviser ansvar for tab i forbindelse med tvangsauktionen. At indklagede har undladt at opsige klagernes engagement, men i stedet deltaget i drøftelser om en mulig løsning bør ikke medføre, at klagerne ikke hæfter for renter påløbet engagementet.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der af indklagede er begået fejl, som kan medføre erstatningsansvar overfor klagerne.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.