Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
| Sagsnummer: | 462/2025 |
| Dato: | 22-01-2026 |
| Ankenævn: | Katrine Waagepetersen, Inge Kramer, Majken Christoffersen, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsler, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto og netbankadgang.
Den 15. januar 2025 blev der foretaget tre netbanksoverførsler på henholdsvis 22.000 kr., 21.900 kr. og 5.800 kr., i alt 49.700 kr., fra klagerens konto i banken til en tredjemandskonto i pengeinstitut P, som klageren ikke kan vedkende sig.
Om baggrunden for overførslerne har klageren oplyst, at han den 15. januar 2025 blev ringet op af en person, som udgav for at være person R fra Nordea Danmark. Personen oplyste over for klageren, at uvedkommende var i gang med at overføre penge fra hans konto i banken til en konto i Holland. Det var derfor vigtigt, at klageren reagerede hurtigt og overførte penge fra sin konto i banken til en intern, sikret, konto. Personen havde alle klagerens personlige oplysninger, herunder kontonummer, CPR-nummer og kodeord til MitID.
Umiddelbart efter hændelsen ringede klageren til banken og gjorde indsigelse mod overførslerne. Hændelsen blev endvidere anmeldt til politiet.
Den 21. januar 2025 afviste banken klagerens indsigelse. Banken anførte i sin afgørelse, at den havde kontaktet pengeinstitut P for at forsøge at få returneret de overførte beløb, og at det var lykkedes banken få 2.000 kr. tilbageført. Beløbet ville blive debiteret klagerens konto i banken. Klagerens tab udgjorde herefter 47.700 kr. Banken anførte endvidere, at klageren selv hæftede for den resterende del af tabet, da klageren selv havde foretaget overførslerne ved brug af MitID.
Banken har oplyst, at overførslerne blev foretaget via klagerens netbank ved brug af klagerens MitID og ved godkendelse med klagerens MitID nøgleapp -8581.
Banken har fremlagt en udskrift af en SMS-log for telefonnummer -3464, hvoraf det blandt andet fremgår:
|
Timestamp |
… |
Status |
… |
Content |
|
2025-01-15 13:28:54 |
… |
Successfully Delivered |
… |
Overførsel på 5.800 kr. gennemføres, […] |
|
2025-01-15 13:28:54 |
… |
Successfully Received |
… |
Ja |
|
2025-01-15 13:28:38 |
… |
Successfully Delivered |
… |
OBS! Hvis en anden har bedt dig overføre penge, kan det være svindel. […] Bekræft overførsel af 5.800 kr. til konto […] 200. Svar JA, hvis den skal gennemføres – NEJ, hvis den ikke skal gennemføres […] |
|
2025-01-15 13:19:09 |
… |
Successfully Delivered |
… |
Overførsel på 21.900 kr. gennemføres […] |
|
2025-01-15 13:19:09 |
… |
Successfully Received |
… |
Ja |
|
2025-01-15 13:18:56 |
… |
Successfully Delivered |
… |
OBS! Hvis en anden har bedt dig overføre penge, kan det være svindel. […] Bekræft overførsel af 21.900 kr. til konto […] 200. Svar JA, hvis den skal gennemføres – NEJ, hvis den ikke skal gennemføres […] |
|
2025-01-15 12:45:22 |
… |
Successfully Delivered |
… |
Overførsel på 22.000 kr. gennemføres […] |
|
2025-01-15 12:46:22 |
… |
Successfully Received |
… |
Ja |
|
2025-01-15 12:45:18 |
… |
Successfully Delivered |
|
OBS! Hvis en anden har bedt dig overføre penge, kan det være svindel. […] Bekræft overførsel af 22.000 kr. til konto […] 200. Svar JA, hvis den skal gennemføres – NEJ, hvis den ikke skal gennemføres […] |
Banken har oplyst, at overførslerne er korrekt registreret, korrekt bogført og ikke har været ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Parternes påstande
Den 25. september 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal tilbageføre ham det fulde beløb, subsidiært tilbageføre ham det fulde beløb fratrukket en selvrisiko.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han ønsker at få enten det fulde beløb retur eller det fulde beløb med fradrag af en selvrisiko på enten 375 kr. eller 8.000 kr.
Personen bag svindlen havde både hans kontonummer, CPR-nummer samt kodeord til MitID. Personen skabte et hårdt tidspres, som fik ham til at overføre pengene.
Da personen havde alle hans personlige oplysninger, herunder kontonummer, må oplysningerne stamme fra et sikkerhedslæk hos banken. Han er sikker på, at han ikke på noget tidspunkt har videregivet oplysningerne til nogen.
Nordea Danmark har anført, at overførslerne er korrekt registreret, korrekt bogført og ikke har været ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Overførslerne blev godkendt i netbank ved brug af stærk kundeautentifikation i form af klagers MitID, ligesom klageren ved SMS’erne også bekræftede overførslerne på trods af SMS’ernes indhold om risiko for svindel.
Klageren har selv anført, at samtlige af de tre overførsler blev godkendt af ham selv.
Da klageren selv har foretaget overførslerne, er der tale om autoriserede betalinger efter betalingslovens § 82. Som følge heraf finder betalingslovens § 100 vedrørende tredjemandsmisbrug og hæftelsesgrader herfor ikke anvendelse, idet bestemmelsen alene finder anvendelse på uautoriserede transaktioner.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende. Klageren hæfter derfor selv for sit tab på 47.700 kr.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde en konto og netbankadgang.
Den 15. januar 2025 blev der foretaget tre netbanksoverførsler på i alt 49.700 kr., fra klagerens konto i banken til en tredje-mandskonto i pengeinstitut P, som klageren ikke kan vedkende sig.
Om baggrunden for transaktionerne har klageren oplyst, at han den 15. januar 2025 blev ringet op af en person, som udgav for at være person R fra Nordea Danmark. Personen oplyste over for klageren, at uvedkommende var i gang med at overføre penge fra klagerens konto i banken til en konto i Holland. Det var derfor vigtigt, at klageren reagerede hurtigt og overførte penge fra sin konto i banken til en intern, sikret, konto. Personen havde alle klagerens personlige oplysninger, herunder kontonummer, CPR-nummer og kodeord til MitID. Umiddelbart efter hændelsen gjorde klageren indsigelse over for banken.
Den 21.januar 2025 afviste banken klagerens indsigelse. Banken anførte blandt andet, at det var lykkedes banken at få 2.000 kr. retur fra pengeinstitut P, og at klagerens tab herefter udgjorde 47.700 kr.
Tre medlemmer – Katrine Waagepetersen, Inge Kramer og Majken Christoffersen – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at han selv foretog overførslerne, finder vi, at transaktionerne blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionerne i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at Nordea Danmark på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr., ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 39.700 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.