| Sagsnummer: | 364/2021 |
| Dato: | 15-02-2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Karin Duerlund, Tina Thygesen og Poul Erik Jensen |
| Klageemne: | Udlån - hæftelse Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed i 2019, jf. kreditaftalelovens § 7 c. |
| Indklagede: | Basisbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om uansvarlig långivning og manglende vurdering af kreditværdighed i 2019.
Sagens omstændigheder
Klageren, der var født i 1994, var kunde i Basisbank, hvor hun havde optaget et lån -943 på 5.200 kr., som blev udbetalt den 14. november 2016. Lånet blev afviklet med en månedlig ydelse på 299,62 kr.
Den 6. april 2017 optog klageren et lån -792 i Basisbank på 20.000 kr. Lånet blev afviklet med en månedlig ydelse på 657,26 kr.
Banken har oplyst, at klageren i forbindelse med låneansøgningen i 2017 oplyste, at hun havde en årsindkomst før skat på 288.000 kr. og en nettoindtægt på 16.000 kr. pr. måned. Klageren oplyste endvidere, at hun boede til leje, boede alene og ikke havde nogen børn eller bil. Låneansøgningen er ikke fremlagt i sagen.
Banken har yderligere oplyst, at grundet den persondataretlige lovgivning er øvrige oplysninger på sagen i banken blevet slettet. Banken indhentede på daværende tidspunkt ikke årsopgørelse eller e-skatteoplysninger, ligesom budget heller ikke blev lavet.
Banken har endvidere oplyst, at klageren i perioden fra april 2017 til 1. marts 2019, hvor lån -943 blev indfriet, uden anmærkninger betalte en samlet månedlig ydelse på lån -943 og lån -792 på 956,88 kr.
Den 14. august 2019 blev lån -792 forhøjet med 20.000 kr., idet klageren optog et lån -495 i banken med en hovedstol på 38.477,88 kr., heraf stiftelsesomkostninger på 2.850,21 kr., som skulle afvikles med 72 månedlige ydelser á 1.105,01 kr. Renten var variabel, for tiden 2,16 % pr. måned. Årlige omkostninger i procent var 36,38 %. Lån -792 blev indfriet med 15.627,67 kr. af låneprovenuet, og der blev udbetalt 20.000 kr. til klagerens NemKonto.
Banken har fremlagt klagerens årsopgørelse for 2018 samt de oplysninger fra eSkat, som den indhentede i forbindelse med låneforhøjelsen i 2019. Banken har oplyst, at der ikke blev lavet et budget.
Af klagerens årsopgørelse for 2018 fremgik, at hendes personlige indkomst var 175.404 kr., hendes skattepligtige indkomst var 109.367 kr., hendes restskat var 45.154 kr., ”indestående i pengeinstitutter, obligationer, pantebreve” var 2.999 kr. og ”gæld til realkredit, reallån, pengeinstitutter” var 121.984 kr.
Banken har oplyst, at klageren stort set hver måned modtog en rykker, førend hun betalte på lån -495. Klageren har på intet tidspunkt gjort indsigelser mod lånet overfor banken.
Banken har oplyst, at der blev sendt en fogedrekvisition vedrørende lån -495 til fogedretten den 24. februar 2020 grundet restance, men sagen blev efterfølgende tilbagekaldt, da restancerne blev indbetalt. Der blev på ny indgivet fogedrekvisition den 28. april 2020, som efterfølgende blev tilbagekaldt, da restancerne ligeledes blev betalt. Sagen blev på ny sendt til fogedretten den 25. maj 2021, men fogedrekvisitionen blev tilbagekaldt, idet klageren den 19. august 2021 indgav en klage over banken til Nævnenes Hus, der videresendte klagen til Ankenævnet.
Den 21. oktober 2021 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet.
Af et brev af 20. april 2022 fra Lowell til klageren om inkassovarsel fremgik blandt andet, at hendes gæld til Basisbank på daværende tidspunkt kunne opgøres til 38.993,63 kr., og at Lowell var kreditor, det vil sige, at gælden var overdraget til Lowell til eje.
Basisbank har over for Ankenævnet oplyst, at banken er ophørt med at drive virksomhed i Danmark fra udgangen af juni måned 2022 og har afleveret sin banklicens. Det er aftalt, at den verserende klagesag ved Ankenævnet fortsættes med Lowell som repræsentant for banken.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Basisbank skal frafalde renter og gebyrer på lånet, således at hun alene skal tilbagebetale hovedstolen på lånet med fradrag af allerede betalte ydelser.
Basisbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken ikke burde have bevilget hende lånet.
Hun havde lånt penge i banken, som hun var næsten færdig med at betale tilbage i august 2019. Banken tilbød hende at låne penge på ny, selv om hun ikke var kreditværdig og blev afvist af flere andre lånevirksomheder. Hun var dybt forgældet på daværende tidspunkt. Banken tilbød hende via mail at låne flere penge (forhøjelse), som hun takkede ja til.
Ifølge Forbrugerombudsmandens sager om kreditaftalelovens § 7 c, burde banken ikke have lånt hende pengene.
Hovedstolen var på ca. 18.000 kr., men renter og omkostninger har hobet sig op, så det samlede beløb er på knap 40.000 kr.
Basisbank har anført, at banken ikke har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til kreditaftaleloven. Der henvises i den forbindelse til retspraksis.
Banken indhentede klagerens årsopgørelse for 2018 samt oplysninger fra eSkat, forinden banken bevilgede lån -495 i august 2019.
I perioden fra april 2017 til 1. marts 2019, hvor lån -943 blev indfriet, betalte klageren uden anmærkninger en samlet månedlig ydelse på lån -943 og lån -792 på 956,88 kr. Ydelsen på lån -795 udgjorde 1.105,01 kr., hvilket var 148,13 kr. mere end klageren hidtil havde betalt på sine to lån i banken.
Lån -792 med en månedlig ydelse på 657,26 kr. blev indfriet med 15.627,67 kr. af låneprovenuet fra lån -495.
Der henvises i øvrigt til Østre Landsrets kendelse afsagt den 7. december 2021 i sag B-650-21, hvor landsretten lægger vægt på, at det ikke gjorde nogen forskel, såfremt banken forud for en senere låneoptagelse ikke indhentede nye oplysninger om klagerens økonomiske forhold, henset til at banken indhentede sådanne oplysninger forud for en tidligere låneoptagelse sammenholdt med størrelsen på hovedstolen og de månedlige afdrag.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Basisbank hvor hun havde optaget et lån -943 på 5.200 kr., som blev udbetalt den 14. november 2016. Lånet blev afviklet med en månedlig ydelse på 299,62 kr.
Den 6. april 2017 optog klageren et lån -792 i Basisbank på 20.000 kr. Lånet blev af-viklet med en månedlig ydelse på 657,26 kr.
Banken har yderligere oplyst, at klageren i perioden fra april 2017 til 1. marts 2019, hvor lån -943 blev indfriet, uden anmærkninger betalte en samlet månedlig ydelse på lån -943 og lån -792 på 956,88 kr.
Den 14. august 2019 blev lån -792 forhøjet med 20.000 kr., idet klageren optog et lån -495 i banken med en hovedstol på 38.477,88 kr., som skulle afvikles med 72 månedlige ydelser á 1.105,01 kr. Lån -792 blev indfriet med 15.627,67 kr. af låneprovenuet, og der blev udbetalt 20.000 kr. til klagerens NemKonto.
Det følger af kreditaftalelovens § 7 c, at kreditgiveren inden kreditaftalens indgåelse skal vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren, og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.
Efter forarbejderne til kreditaftalelovens § 7 c kan tilsidesættelse af pligten til at foretage behørig kreditværdighedsvurdering, sanktioneres med påbud eller danne grundlag for politianmeldelse. Bestemmelsen regulerer derimod ikke det aftaleretlige spørgsmål om kreditaftalens ugyldighed.
Ankenævnet finder, at en eventuel tilsidesættelse af pligten efter kreditaftalelovens § 7 c kan indgå ved vurderingen af, om en låneaftale skal tilsidesættes helt eller delvis i medfør af aftalelovens regler, navnlig § 38 c, jf. § 36. Det bemærkes, at såfremt en låneaftale erklæres ugyldig på grund af tilsidesættelse af kreditaftalelovens § 7 c, vil det medføre, at hver part skal tilbagelevere det modtagne, således at låntageren skal tilbagebetale lånebeløbet med fradrag af eventuelt betalte renter og gebyrer.
Det er individuelt, hvor stort et rådighedsbeløb en person har brug for. Kreditgiveren skal vurdere, at rådighedsbeløbet er tilstrækkeligt til, at forbrugeren vil være i stand til at betale ydelserne på kreditten til tiden. Som pejlemærke for rådighedsbeløbets størrelse kan kreditgiveren anvende taksterne fra den til enhver tid gældende gældssaneringsbekendtgørelse.
Er renterne og/eller omkostningerne på det pågældende lån variable, skal forbrugerens økonomi kunne tåle en vis stigning i renten og/eller omkostningerne. Kreditgiveren skal vurdere, om forbrugeren fortsat kunne afvikle lånet, hvis der sker en passende rentestigning.
Under sagen er der fremlagt klagerens årsopgørelse for 2018 samt de oplysninger fra eSkat, som banken indhentede i forbindelse med låneforhøjelsen i 2019 til brug for sin kreditværdighedsvurdering af klageren. Banken har oplyst, at der ikke blev lavet et budget.
Af klagerens årsopgørelse for 2018 fremgik, at hendes personlige indkomst var 175.404 kr., hendes skattepligtige indkomst var 109.367 kr., hendes restskat var 45.154 kr., ”indestående i pengeinstitutter, obligationer, pantebreve” var 2.999 kr., og ”gæld til realkredit, reallån, pengeinstitutter” var 121.984 kr.
Tre medlemmer - Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen og Karin Duerlund - udtaler:
Efter en samlet vurdering af grundlaget for låneaftalen, herunder de oplysninger om klageren, som banken havde indhentet, og med særlig vægt på den omstændighed, at der ved optagelsen af lån -495 var tale om en forhøjelse af klagerens gæld til banken med ca. 23.000 kr. og en forhøjelse af hendes månedlige ydelse til banken, efter indfrielse af lån -792, med ca. 450 kr. om måneden, finder vi, at der ikke foreligger sådanne omstændigheder, som kan begrunde, at låneaftalen helt eller delvis kan tilsidesættes som ugyldig i medfør af aftalelovens § 38 c, jf. § 36.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer - Tina Thygesen og Poul Erik Jensen - udtaler:
Vi finder ikke, at Basisbank har foretaget en fyldestgørende kreditværdighedsvurdering i henhold til kreditaftalelovens § 7 c. Dette er begrundet i, at banken først ved låneforhøjelsen i 2019 indhenter dokumentation for låntagers økonomi. Endvidere finder vi, at dokumentationen indhentet i 2019 ikke er fyldestgørende.
Vi finder, at dokumentation for fyldestgørende kreditværdighedsvurdering påhviler långiver.
Vi finder, at det er en forudsætning, at kreditgiver kender låneansøgers udgifter for at kunne foretage en fyldestgørende kreditværdighedsvurdering. Det er ikke muligt at fastslå, om lånet kan tilbagebetales, uden at kende låntagers udgifter og indtægter, som ligger til grund for beregning af rådighedsbeløb. Vi deler denne opfattelse med Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden, jf. Finanstilsynet og Forbrugerombudsmandens Vejledning om kreditværdighedsvurdering, hvoraf det fremgår, at kreditgiver skal indhente fyldestgørende oplysninger om forbrugerens faktiske faste udgifter og dokumentation for udgifterne, såfremt der er tale om simple erklæringer.
Vi finder herefter, at Basisbank groft har tilsidesat sine forpligtelser i medfør af kreditaftalelovens § 7 c.
Ud fra en samlet vurdering af klagerens økonomiske forhold, herunder klagerens indtægt og gæld, der fremgik af årsopgørelsen for 2018, finder vi, at låneaftale -792 og låneaftale -495 skal tilsidesættes som ugyldige i medfør af aftaleloven §§ 38 c jf. 36, og at banken skal frafalde renter, gebyrer og omkostninger på låneaftalerne.
Sagen afgøres efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.