Krav om procesrente som følge af bankens forsinkede udbetaling af klagerens del af salgsprovenuet efter salget af en fælles ejendom.
| Sagsnummer: | 442 /2025 |
| Dato: | 23-02-2026 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Janni Visted Hansen og Rolf Høymann Olsen. |
| Klageemne: |
Udlån - bodeling, samlivsophævelse
|
| Ledetekst: | Krav om procesrente som følge af bankens forsinkede udbetaling af klagerens del af salgsprovenuet efter salget af en fælles ejendom. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om procesrente som følge af bankens forsinkede udbetaling af klagerens del af salgsprovenuet efter salget af en fælles ejendom
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank og realkreditinstitut R.
Klageren og klagerens daværende ægtefælle, A, ejede en ejendom, ejendom A, som var finansieret ved realkreditlån i realkreditinstitut R.
Grundet en skilsmisse besluttede klageren og A at sælge ejendommen. Ved købsaftale af 16. oktober 2024 solgte klageren og A ejendommen for 8.500.000 kr. Ejendommen skulle overtages af køberne den 17. marts 2025. Af købsaftalen fremgår herudover blandt andet:
”…
Købesummen (købsaftalens afsnit 13)
…
Frigivelse af hele købesummen til sælger
Den, der berigtiger handlen eller depositar, har pligt til at frigive hele købesummen til sælger, når der er tinglyst endeligt skøde uden præjudicerende retsanmærkninger, dog tidligst på overtagelsesdagen.
Såfremt der er tinglyst skøde med anmærkning om et afgiftspantebrev, er denne anmærkning ikke præjudicerende.
…”
Banken har oplyst, at banken den 31. marts 2025 indgik en aftale om ekspedition af sælgersag og indfrielse af lån ved salg af ejendom. Af aftalen fremgår blandt andet:
”Lån der skal indfris
Vi giver Danske Bank fuldmagt til at indfri og eventuelt opsige følgende lån med renter til betalingsdagen.
|
Hovedstol |
Restgæld |
Kreditor |
Indfrielsesmetode |
|
4.605.000,00 DKK |
4.605.000,00 DKK |
[Realkreditinstitut R] |
Ikke aftalt |
Indfrielsestidspunkt: Når skødet er lyst – dog tidligst på overtagelsesdagen
|
Hovedstol |
Restgæld |
Kreditor |
Indfrielsesmetode |
|
1.713.000,00 DKK |
1.677.664,98 DKK |
[Realkreditinstitut R] |
Ikke aftalt |
Indfrielsestidspunkt: Når skødet er lyst – dog tidligst på overtagelsesdagen
Ejerpantebreve
|
Hovedstol |
Restgæld |
Konto til indfrielse |
|
146.033,00 DKK |
134.379,68 DKK |
[-993] |
Indfrielsestidspunkt: Når skødet er lyst – dog tidligst på overtagelsesdagen
…
Aftale om hel/delvis afregning af provenu
Når et eventuelt overskydende provenu helt/delvist kan udbetales, skal beløbet indsættes på konto [-688].
…”
Af kontoudskrifter for skødekonto -025 og omprioriteringskonto -106 af 22. april 2025 fremgår, at der efter blandt andet indfrielse af realkreditlån og betaling af gebyrer den 22. april 2025 blev overført et provenu på 2.006.948,43 kr. fra konto -025 til konto -106 og herefter videre fra konto -106 til fælleskonto -688.
Den 28. april 2025 skrev klageren til banken:
”…
Hvornår kan vi forvente at få provenuet fra vores boligsag udbetalt til vores respektive private konti?
…”
Den 29. april 2025 svarede banken klageren:
”…
Vi har ikke fået bekræftelse fra [A] om, hvordan I skal dele provenuet. Så hun skal skrive via netbank til [ansat i banken] og fortælle os hvordan hun ønsker provenuet skal deles.
Så vi kan ikke gøre noget så længe [A] ikke har skrevet til os.
…”
Ved e-mail af 8. maj 2025 skrev klagerens advokat til banken:
”…
På vegne af min klient, [klageren], skal jeg anmode om at købesummen fra salget af [ejendommen], straks frigives med halvdelen til hver af sælgerne, [klageren] og [A].
Det fremgår af vilkårene i købsaftalen:
”Frigivelse af hele købesummen til sælger
Den, der berigtiger handlen eller depositar, har pligt til at frigive hele købesummen til sælger, når der er tinglyst endeligt skøde uden præjudicerende retsanmærkninger, dog tidligst på overtagelsesdagen. Såfremt der er tinglyst skøde med anmærkning om et afgiftspantebrev, er denne anmærkning ikke præjudicerende.”
Der foreligger ingen aftale om, at provenuet først kan frigives når begge parterne er enige herom, og derfor skal [klagerens] andel på 50 % overføres til hans konto straks. Ved at tilbageholde min klients midler uberettiget, misligholdes deponeringsvilkårene i købsaftalen.
Såfremt provenuet skulle tilbageholdes indtil endelig bodeling, så skulle der være indgået separat aftale herom.
…”
I perioden fra den 15. maj til den 27. juni 2025 havde klageren, klagerens advokat og banken en dialog for at finde en mindelig løsning.
Den 3. august 2025 gjorde klageren indsigelse mod forløbet. Klageren krævede sin andel af provenuet udbetalt med tillæg af procesrente for perioden fra 22. april 2025 og indtil hans del af provenuet blev udbetalt.
Ved e-mail af den 26. august 2025 svarede banken klageren:
”…
Tak for din mail, hvor du klager over, at banken ikke vil udbetale beløb fra fælleskontoen [-688] uden samtykke fra kontoens medejer.
…
Ifølge aftalen, under punktet ”Aftale om hel/eller delvis afregning af provenuet” (se evt. vedhæftede aftale), står følgende:
”Når et eventuelt overskydende provenu helt/delvist kan udbetales, skal beløbet indsættes på konto [-688].”
Den 22. april 2025 blev beløbet frigivet fra skødedeponeringskontoen, og vi overførte provenuet fra salget på 2.006.948,43 kr. til den aftalte fælleskonto.
Efter en gennemgang af sagen kan vi konstatere, at grunden til, at provenuet blev udbetalt til en fælleskonto, ikke var baseret på en fælles aftale mellem jer, men derimod skyldtes en uoverensstemmelse mellem jer om fordelingen af provenuet.
Selvom beløbet allerede er indsat på fælleskontoen, så har vi kulancemæssigt valgt at frigive provenuet i forhold til jeres respektive ejerandele, hvilket er i overensstemmelse med det finansielle ankenævns praksis.
Vi har derfor bedt din afdeling om at udbetale din ejerandel af provenuet med rente og valør per den 22. april 2025 til den konto, du tidligere har oplyst.
…”
Den 27. august 2025 svarede klageren, at han fastholdt sin indsigelse, da han alene havde modtaget sin andel af provenuet men uden tillæg af procesrente for perioden 22. april til den 27. august 2025.
Klageren har fremlagt en udateret beregning af procesrente, hvoraf fremgår:
”…
Årlig rente Daglig rente
Procesrente 22. april-31-juli 10,75% 0,0295%
Procesrente 1. juli-27. august 9,75% 0,0267%
22. april – 30. juni 20.392,52 kr. …
1. juli-27. august 15.546,98 kr. …
Total procesrenter 35.939,50 kr. …”
Den 4. september 2025 meddelte banken, at den pr. kulance og til fuld og endelig afgørelse af klagerens indsigelse ville betale klageren bankens højeste indlånsrente 1,25 % p.a.
Den 10. september 2025 afviste klageren bankens tilbud og fastholdt sit krav om betaling af procesrente.
Parternes påstande
Den 18. september 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal betale ham en procesrente på 35.959,50 kr.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hverken han eller A ved indgåelse af aftale om sælgersag blev gjort opmærksomme på, at provenuet af ejendomshandlen udelukkende ville kunne frigives efter skriftlig anmodning fra begge kontoejere. Det var en selvfølgelig, at hans private midler – halvdelen af provenuet – skulle udbetales til hans private konto.
Banken har forårsaget, at de midler, som han skulle have efter frigivelsen af provenuet, og som han havde fuld ret til selv at råde over, de facto var utilgængelige for ham. Dette skete på trods af både købsaftale og tinglyst skøde. Hans del af provenuet stod uretmæssigt indefrosset fra den 22. april til den 27. august 2025. Provenuet blev forrentet med 0 % på fælleskonto -688.
Banken erkendte sin fejl og frigav hans andel af provenuet efter hans indsigelse. Banken burde vedkende sig, at han led et tab af potentielle renteindtægter af sit indestående for perioden, hvor hans midler har været uretmæssigt låst. Det er ret og rimeligt, at han kompenseres for det tab, jf. rentelovens bestemmelser om procesrente.
Danske Bank har anført, at klagerens indsigelse vedrører klagerens krav på procesrente for perioden, hvor klageren ikke havde rådighed over sin andel af provenuet efter salget af den fælles ejendom.
Banken har kompenseret klageren ved at frigive klagerens andel af provenuet med rentevalør pr. den 22. april 2025 til den aftalte konto, hvorfor der ikke længere foreligger et økonomisk udestående. Der foreligger ikke et erstatningsgrundlag for banken, da det ikke er en påregnelig følge af bankens forsøg på at opnå enighed om fordelingen af provenuet, at banken skulle betale procesrente til klageren, da midlerne efter aftale var overført fra skødekontoen og indsat på fælleskontoen, og da klageren heller ikke har lidt et påregneligt økonomisk tab eller ført bevis herfor, hvorfor de almindelige betingelser for erstatning ikke er opfyldt.
Banken har frigivet klagerens andel af provenuet af salget på tidspunktet for indgivelsen af klagen til Ankenævnet, hvorfor der ikke foreligger et retsligt grundlag for, at banken skal betale den krævede procesrente. Dette følger også af Ankenævnets praksis, hvor Ankenævnet har fundet, at procesrente under alle omstændigheder først kan beregnes fra tidspunktet for indgivelse af klagen til Ankenævnet.
Banken har ikke i øvrigt begået ansvarspådragende fejl eller forsømmelser i forbindelse med sagen.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank og realkreditinstitut R.
Klageren og klagerens daværende ægtefælle, A, ejede en ejendom, som var finansieret ved realkreditlån i realkreditinstitut R.
Grundet en skilsmisse besluttede klageren og A at sælge ejendommen. Ved købsaftale af 16. oktober 2024 solgte klageren og A ejendommen for 8.500.000 kr. Ejendommen skulle overtages af køberne den 17. marts 2025.
Banken har oplyst, at banken den 31. marts 2025 indgik en aftale om ekspedition af sælgersag og indfrielse af lån ved salg af ejendom. Af aftalen fremgår blandt andet, at den med salgssummen ville indfri klageren og A’s realkreditlån i realkreditinstitut R, og at et eventuelt overskydende provenu ville blive indsat på fælleskonto -688, når dette helt eller delvist kunne udbetales.
Af kontoudskrift for skødekonto -025 og omprioriteringskonto -106 af 22. april 2025 fremgår, at der efter blandt andet indfrielse af realkreditlån og betaling af gebyrer den 22. april 2025 blev overført et provenu på 2.006.948,43 kr. fra konto -025 til konto -106 og herefter videre fra konto -106 til fælleskonto -688.
Den 28. april 2025 anmodede klageren banken om at oplyse, hvornår han ville modtage sin andel af provenuet efter salget af ejendommen. Den 8. maj 2025 anmodede klagerens advokat banken om straks at frigive halvdelen af provenuet.
Den 3. august 2025 gjorde klageren indsigelse mod forløbet. Klageren krævede sin andel af provenuet udbetalt med tillæg af procesrente for perioden fra 22. april 2025, og indtil hans del af provenuet blev udbetalt.
Den 26. august 2025 svarede banken, at den kunne konstatere, at grunden til, at provenuet blev udbetalt til fælleskonto -688 ikke var baseret på en fælles aftale mellem klageren og A, men i stedet skyldes en uoverensstemmelse mellem klageren og A om fordelingen af provenuet, og at den pr. kulance ville udbetale klagerens andel af provenuet med tillæg af rente og med valør pr. den 22. april 2025.
Den 27. august 2025 svarede klageren, at han fastholdt sin indsigelse, da han alene havde modtaget sin andel af provenuet men uden tillæg af procesrente for perioden 22. april til den 27. august 2025.
Af § 54 i ægtefælleskifteloven fremgår, at ægtefæller beholder rådigheden over deres bodele under skiftet, medmindre skifteretten fratager en ægtefælle rådigheden over aktiver, der helt eller delvis er delingsformue.
Klageren og A ejede ejendommen i lige sameje. Ejendommen blev solgt i forbindelse med klagerens og A’s skilsmisse. Provenuet fra salget af ejendommen blev indsat på en fælleskonto -688 i banken med både klageren og A som kontohavere.
Provenuet fra salget af ejendommen tilkommer parterne med halvdelen til hver. Den ene halvdel af provenuet udgør en del af klagerens bodel, og den anden halvdel af provenuet udgør en del af A’s bodel. Klageren og A er ikke frataget rådigheden over deres bodele, jf. ægtefælleskiftelovens § 54. Henset hertil finder Ankenævnet, at banken var forpligtet til at udbetale halvdelen af provenuet til klageren.
Da forfaldsdagen for klagerens krav om udbetaling af provenu ikke var fastsat i forvejen, jf. rentelovens § 3, stk. 2, finder Ankenævnet, at forfaldsdagen er den 7. juni 2025, hvilket er 30 dage efter den 8. maj 2025, hvor klagerens advokat fremsatte et påkrav om betaling.
Renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 8 %, jf. rentelovens § 5, stk. 1.
Ankenævnet finder derfor, at banken skal betale klageren en årlig rente, der svarer til Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 8 % for perioden 7. juni til 27. august 2025 modregnet en eventuel allerede betalt rente.
Ankenævnets afgørelse
Danske Bank skal inden 30 dage betale klageren et beløb som anført ovenfor med tillæg af procesrente fra sagens indbringelse for Ankenævnet den 18. september 2025, og indtil betaling sker.
Klageren får klagegebyret tilbage.