Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Omlægning af statsgældsbeviser med udløb 1994 til realkreditobligationer med udløb 2026.

Sagsnummer: 3/1995
Dato: 30-11-1995
Ankenævn: Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Peter Nedergaard, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn
Klageemne: Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Omlægning af statsgældsbeviser med udløb 1994 til realkreditobligationer med udløb 2026.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Ved strakshandler foretaget den 24. februar 1994 i indklagedes Brønshøj Torv afdeling blev en obligationsbeholdning angiveligt tilhørende klagerens mindreårige søn omlagt fra nominelt 347.000 kr. 8 % statsgældsbeviser 1994 III (kurs 100,800) til nominelt 409.000 6 % Danske Kredit 2026 (kurs 89,050).

Klageren har den 15. december 1994 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre omlægningen af depotet, således at der ved statsgældsbevisernes udløb i august 1994 indkøbes Danske Stat 7 % 2004.

Indklagede har ved skrivelse af 6. februar 1995 tilbudt at lade klageren sælge nominelt 403.000 6 % Danske Kredit 2026 til kurs 89,05 svarende til børskursen den 24. februar 1994 (obligationer for 6.000 kr. er i mellemtiden blevet udtrukket) og for provenuet købe nominelt 343.000 kr. 7 % Statslån 2004 til kurs 104,20, der var indklagedes afregningskurs den samme dato. Klageren har afslået dette tilbud. Indklagede har herefter nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at det opsparede beløb stammer fra dobbelt børnebidrag, ekstra og forhøjet børnetilskud, børnefamilieydelse samt løbende renter og udtrækning af obligationer. I forbindelse med hendes besøg i den kontoførende afdeling den 24. februar 1994 rettede en medarbejder henvendelse til hende om sammensætningen af værdipapirdepotet. Klageren følte sig presset til at foretage omlægningen til obligationer udstedt af indklagedes realkreditaktieselskab. Hun bestrider, at hun blev rådgivet om, at obligationer med lang løbetid er mere kursfølsomme end obligationer med kort løbetid. Hun havde hidtil ladet midlerne placere i statspapirer. Hun finder, at indklagedes uanmodede henvendelse til hende var udtryk for utidig indblanding og misforstået formynderi. Indklagede havde en interesse i at presse hende til at købe obligationer udstedt af indklagedes eget realkreditaktieselskab, der da var nystartet, og som var oprettet som modtræk til Realkredit Danmark, Nykredit og BRF. Indklagede bør tilbageføre handlerne, og hun ønsker at blive stillet, som om der ved statsgældsbevisernes udløb i august 1994 var indkøbt 7 % Statspapirer 2004.

Indklagede har anført, at man fortsat vedstår sit tilbud om tilbageførsel af handlerne den 24. februar 1994. Klageren har tidligere gennemført omlægning af papirerne i sønnens depot; man har herved fået den opfattelse, at hun var i stand til at træffe beslutning om investering og vurdere rådgivningen fra indklagedes side. Klageren traf selv beslutningen om den omstridte omlægning af depotet. Det bestrides, at man på nogen måde pressede hende hertil. Det bærer præg af efterrationalisering, når klageren oplyser, at hun ville have beholdt statsgældspapirerne til udløb. Klageren afgav den 24. februar 1994 ordre om salg af papirerne. Klageren havde inden for det sidste 1 ½ år flere gange omlagt værdipapirbeholdningen herunder fra obligationer med kort løbetid til obligationer med længere løbetid.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede på utilbørlig måde har presset klageren til at foretage en omlægning af obligationsbeholdningen den 24. februar 1994. Klagerens påstand om, at hun skal stilles, som om hun havde beholdt den oprindelige beholdning af statsgældsbeviser til disses udløb i august 1994 kan derfor ikke tages til følge.

For så vidt angår klagerens anbringende om, at indklagedes rådgivning i forbindelse med omlægningen af obligationsbeholdningen den 24. februar 1994 var fejlagtig eller mangelfuld, har indklagede ved sit tilbud af 6. februar 1995 efter Ankenævnets opfattelse fuldt ud imødekommet klageren. Indklagede har under sagens forberedelse opretholdt dette tilbud.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.