Afgørelse

Indsigelse mod krav på grundlag af håndpantsat livsforsikringspolice, der var bortkommet.

Indledning.

Denne sag vedrører udbetalingen af en forsikringssum til Danske Bank på grundlag af en håndpantsat livsforsikringspolice, der var bortkommet.

Sagens omstændigheder.

Klageren i denne sag er arvingerne efter A, der var kunde i Danske Bank.

I efteråret 1985 tegnede A en livsforsikring med en forsikringssum på 200.000 kr. i forsikringsselskabet Hafnia-Haand i Haand, nu F. Den 2. december 1985 noterede F, at forsikringspolicen var pantsat til banken.

Under sagen er der fremlagt kopi af en håndpantsætningserklæring af 25. marts 1988, hvorefter A håndpantsatte forsikringspolicen og et løsøreejerpantebrev til Bikuben, nu Danske Bank, til sikkerhed for hvad A til enhver tid måtte være eller blive banken skyldig. Håndpantsætningserklæringen erstattede og udvidede en håndpantsætningserklæring af 24. oktober 1985. Løsøreejerpantebrevet blev senere aflyst.

Ved kassekreditkontrakt af 24. februar 1992 ydede banken A en kassekredit med et maksimum på 73.500 kr.

Ved udeblivelsesdom af 31. marts 1993 blev A på grund af misligholdelse af kassekreditkontrakten dømt til at betale 106.731,15 kr. til banken med tillæg af procesrente fra den 9. december 1992 samt sagens omkostninger med 5.060 kr.

Banken forsøgte forgæves at inddrive tilgodehavendet via fogedretten, senest den 18. januar 2007, hvor kravet blev opgjort til 163.050 kr.

Den 13. september 2009 døde A. Banken sendte en opgørelse pr. dødsdagen til boet. Heraf fremgik blandt andet en misligholdt fordring på 106.731,15 kr., idet banken tilføjede:

"…

Vi gør opmærksom på, at ovenstående saldo er excl. renter. Da der ikke har været tilskrevet rente på den misligholdte fordring i en længere periode, kan der være et større beløb i skyldig rente samt omkostninger, som skal tillægges ovenstående saldo.

…"

Ved brev af 18. september 2009 henvendte F sig til banken med henblik på udbetaling af forsikringen. Som grundlag for udbetalingen udbad F sig blandt andet originalpolicen.

Da forsikringspolicen var bortkommet hos banken, blev der indledt en mortifikationssag. I den forbindelse forpligtede banken sig til at holde F skadesløs for et eventuelt tab som følge af udbetaling af forsikringen uden at policen var afleveret.

Ved brev af 13. oktober 2009 opgjorde banken sit krav pr. den 20. oktober 2009 til 162.272,13 kr., svarende til domsbeløbet på 106.731,15 kr. med tillæg af omkostninger, 8.255,54 kr. og renter fra den 1. januar 2005 til den 20. oktober 2009, 47.285,04 kr.

Bankens tilgodehavende blev dækket af F, og det overskydende beløb blev udbetalt til klageren.

Parternes påstande.

Den 1. september 2010 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal udbetale hele forsikringssummen til A’s arvinger.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at Danske Bank ikke havde noget krav på udbetaling i henhold til forsikringen, idet banken ikke kunne fremvise den originale forsikringspolice.

Banken har heller ikke kunnet fremlægge den originale håndpantserklæring.

A’s gæld til banken må i øvrigt anses for bortfaldet ved A’s død.

F sendte en meddelelse arvingerne om livsforsikringen på 200.000 kr., som de efter det oplyste kunne få udbetalt mod at indsende kopi af dåbsattester.

Ifølge bankens opgørelse til skifteretten udgjorde A’s gæld 106.731,15 kr.

Danske Bank har anført, at banken som panthaver var berettiget til at få udbetalt 162.272,13 kr. fra A’s livsforsikring til dækning af gælden i henhold til den misligholdte kassekredit, der var fastslået ved dom.

Det forhold, at banken ikke længere var i besiddelse af den originale forsikringspolice medførte ikke, at panteretten var bortfaldet.

Gælden var ikke bortfaldet som følge af A’s død, og gælden var endvidere ikke forældet, idet banken havde opnået dom for beløbet, og gælden var søgt inddrevet ved fogedretten senest i 2007.

Baggrunden for F’s henvendelse til arvingerne var, at forsikringssummen oversteg bankens tilgodehavende.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indledningsvis bemærkes, at der ikke er grundlag for at fastslå, at bankens krav bortfaldt i forbindelse med A’s død. Der er heller ikke grundlag for at tilsidesætte bankens opgørelse af kravet.

Det må efter det foreliggende lægges til grund, at A pantsatte den omhandlede livsforsikringspolice til Bikuben, nu Danske Bank, og at banken ved A’s død fortsat var noteret som panthaver hos forsikringsselskabet.

Ankenævnet finder, at det under disse omstændigheder måtte påhvile arvingerne ved fremlæggelse af policen eller på anden måde at godtgøre eller i hvert fald sandsynliggøre, at pantsætningen var ophørt forud for A’s død. Da dette ikke er sket, kan klagerens påstand om, at banken skal viderebetale forsikringssummen til arvingerne ikke tages til følge.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.