Afgørelse

Indsigelse mod bankens rådgivning i forbindelse med ansøgning om finansiering af et påtænkt huskøb.

Indledning

Sagen vedrører klagernes indsigelse mod bankens rådgivning i forbindelse med ansøgning om finansiering af et påtænkt huskøb.

Sagens omstændigheder

Klagerne, der er far (F) og søn (S), var kunder i et andet pengeinstitut. I efteråret 2015 henvendte klagerne sig til Arbejdernes Landsbank og forespurgte om muligheden for at banken finansierede et hus til 2,9 mio. kr., som S og hans kæreste ville købe sammen med F og hans ægtefælle.

Efter klagerne havde givet banken de ønskede økonomiske oplysninger, var de i starten af november 2015 til et møde i banken om det påtænkte huskøb. Banken meddelte klagerne, at den ikke ønskede at finansiere huskøbet.

Banken har oplyst, at afslaget blandt andet skyldtes, at det var bankens holdning, at F og hans ægtefælle skulle have solgt deres nuværende hus inden, de købte et nyt hus, og at S og hans kærestes rådighedsbeløb var for lavt.

Herefter blev muligheden for, at klagerne i forbindelse med huskøbet betalte et større engangsbeløb, således at lånebehovet blev mindre, drøftet. Det blev i den forbindelse drøftet, om F eventuelt kunne få et arveforskud eller et familielån hos sine forældre, hvilket F afviste som en mulighed.

Efterfølgende blev en anden mulighed drøftet, hvor F’s forældre købte halvdelen af huset og indtrådte som debitorer i stedet for F og hans ægtefælle, indtil F og hans ægtefælle havde solgt deres nuværende hus.

Der er mellem banken og klagerne uenighed om, hvem der foreslog den sidstnævnte løsningsmodel.

I en mail af 10. november 2015 til S og hans kæreste, F og hans ægtefælle og F’s forældre afslog banken at finansiere huskøbet og anførte blandt andet:

”…

Jeg har nu haft lejlighed til at kigge de sidste tilsendte papirer igennem.

Vi må desværre meddele, at vi ikke kan finansiere jeres fælles køb af ejendommen. Hverken med en ejerkreds, der hedder [S og hans kæreste samt F og hans ægtefælle] eller [S og hans kæreste samt F’s forældre]

Afslaget på den første ejerkreds er drøftet på vores møde her i banken.

Jeg har drøftet senarie 2 med [F’s far] d.d. i telefonen. Et medejerskab af ejendommen vil medføre en betalingsforpligtelse som det ikke vil være muligt at blive holdt skadesløs fra. Og vi kan ikke godkende de fremtidige rådighedsbeløb på baggrund af dette.

I er velkomne til at kontakte mig for en yderligere uddybning.

…”

S og F klagede herefter over sagsbehandlingen til banken, idet de blandt andet anførte, at banken havde brugt skræmmekampagner over for F’s far, og at en boligberegner på bankens hjemmeside viste, at S og hans kæreste alene ville kunne godkendes til at købe et hus til ca. 2,8 mio. kr.

Banken fastholdt afslaget og anførte, at hvis der blev regnet med et månedligt rådighedsbeløb på 15.000 kr. og en egenfinansiering på 100.000 kr., viste boligberegneren, at S og hans kæreste alene ville kunne købe et hus til ca. 920.000 kr.

Parternes påstande

Den 29. marts 2016 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagernes påstand således, at banken skal betale 100.000 kr. som godtgørelse for de mange timer, som de har brugt på sagen, og officielt give dem en undskyldning for sin handlemåde i sagen.

Arbejdernes Landsbank har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at det var banken, der på mødet i starten af november 2015 foreslog den løsningsmodel, hvor S og hans kæreste købte huset sammen med F’s forældre. Når F og hans ægtefælle havde solgt deres hus, kunne F’s forældre overdrage deres del af huset til F og hans ægtefælle.

Banken gav på mødet tilsagn om, at den ville finansiere huskøbet, hvis ejerkredsen blev S og hans kæreste samt F’s forældre.

Under telefonsamtalen med bankens medarbejder fik F’s far indtryk af, at hvis både S og hans kæreste samt F og hans ægtefælle døde på en gang, så ville han blive økonomisk ruineret. Han sagde derfor nej til at medvirke til denne løsningsmodel.

Der var tale om fejlagtig juridisk rådgivning, som slet ikke hørte ind under den bankforretning/finansiering, som de havde ansøgt banken om.

Der var endvidere tale om en skræmmekampagne fra bankens side vedrørende dødsfald, hvor fire familiemedlemmer skulle dø i en og samme ulykke, som banken brugte for at få F’s far til at skifte mening om løsningsmodellen, som banken selv tidligere havde foreslået.

Arbejdernes Landsbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagerne ikke har været kunder i banken, og at klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at den ikke på noget tidspunkt lovede klagerne at finansiere huskøbet.

Der er ikke i forbindelse med sagen ydet nogen form for rådgivning, der gik ud over det, der med rette kunne forventes i forbindelse med finansiering af huskøb og optagelse af lån.

Banken beklager, at klagerne ikke har været tilfredse med forløbet i banken.

Der er ikke begået fejl eller forsømmelser i banken, og der er ikke noget erstatningsgrundlag. Klagerne har ikke lidt et tab.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises. Det fremgår af Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 5, at en klage også kan angå omstændigheder, der er opstået, inden et egentligt kundeforhold etableres.

I efteråret 2015 henvendte klagerne S og F sig til banken og forespurgte om muligheden for, at banken finansierede et hus til 2,9 mio. kr., som S og hans kæreste ville købe sammen med F og hans ægtefælle.

Banken afviste at finansiere købet.

Efterfølgende blev en anden mulighed drøftet, hvor F’s forældre midlertidigt skulle eje halvdelen af huset og indtræde som debitorer i stedet for F og hans ægtefælle, indtil F og hans ægtefælle havde solgt deres nuværende hus.

I en mail af 10. november 2015 afslog banken at finansiere huskøbet både med den oprindelig påtænkte ejerkreds og med den ejerkreds, hvori F’s forældre indgik i stedet for F og hans ægtefælle.

Det beror på bankens egen kreditmæssige afgørelse, om den kan imødekomme en ansøgning om et lån til finansiering af et påtænkt huskøb.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken har begået fejl eller forsømmelser, der kan begrunde et erstatningsansvar.

Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan føre til, at banken skal pålægges at betale et beløb til klagerne som godtgørelse for den tid, som de har brugt på sagen. For så vidt angår tiden efter indgivelsen af klagen til Ankenævnet følger det af Ankenævnets vedtægter § 25, stk. 1, at ingen af parterne betaler omkostninger ved ankenævnsbehandlingen til den anden part.

Det ligger uden for Ankenævnets kompetence at pålægge banken at give klagerne en undskyldning i forbindelse med sagen.

Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.