Indsigelse mod at hæfte for ikke-vedkendte korttransaktioner på en bar i udlandet.
| Sagsnummer: | 476/2024 |
| Dato: | 29-01-2025 |
| Ankenævn: | Ankenævnets næstformand, Helle Korsgaard Lund-Andersen i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22. |
| Klageemne: |
Afvisning - bevis § 5, stk. 3, nr. 4
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger Betalingstjenester - ubegrænset hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod at hæfte for ikke-vedkendte korttransaktioner på en bar i udlandet. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse mod at hæfte for ikke-vedkendte korttransaktioner på en bar i udlandet.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -030.
Den 14. juni 2024 blev klagerens betalingskort -030 anvendt til at foretage en betaling på 51.750 HUF (ungarske forint) til betalingsmodtager A og to betalinger på 200.000 HUF og 280.000 HUF til betalingsmodtager B svarende til i alt 10.142,56 DKK.
Banken har anført, at alle transaktioner blev gennemført ved brug af klagerens pinkode, og at den sidste betaling herudover blev gennemført ved aflæsning af betalingskortets chip. Banken har fremlagt en transaktionsoversigt, hvoraf det blandt andet fremgår:
”…
|
CARD NUMBER |
DATE TIME |
BUSINESS |
… |
TRANS AMOUNT |
… |
ISS AMOUNT |
… |
POS |
CVM |
STATUS |
|
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
… |
|
-030 |
14-06-2024 02:32 |
[Betalingsmodtager A] |
… |
51.750 [HUF] |
… |
987,08 [DKK] |
… |
Contactless EMV |
PIN |
Approved |
|
-030 |
14-06-2024 00:34 |
[Betalingsmodtager B] |
… |
200.000 [HUF] |
… |
3814,78 [DKK] |
… |
Contactless EMV |
PIN |
Approved |
|
-030 |
14-06-2024 00:43 |
[Betalingsmodtager B] |
… |
280.000 [HUF] |
… |
5340,70 [DKK] |
… |
Chip |
PIN |
Approved |
…”
Klageren har fremlagt en kontoudskrift, hvoraf der blandt andet fremgår, at de tre betalinger i HUF svarede til i alt 10.243,97 DKK.
Banken har oplyst, at der af transaktionslisten er en tidsforskydning, da alle transaktioner fremstår som foretagne to timer tidligere end realtid. Banken har herudover oplyst, at modposteringerne i DKK i transaktionslisten er uden transaktions- og valutaomkostninger og derfor en anelse lavere, end hvad der fremgår af klagerens kontoudskrift.
Af transaktionsoversigten fremgår herudover, at der i minutterne efter transaktionen på 280.000 HUF blev foretaget tre forsøg på transaktioner blandt andet en transaktion på 180.000 HUF hos betalingsmodtager B, der blev afvist af systemet, hvorefter betalingskortet blev spærret. Herudover fremgår, at der i tidsrummet 03:05 til 07:53 blev afvist en række transaktioner til forskellige betalingsmodtagere, herunder tre overførsler på 500 DKK til en konto i pengeinstitut P. Banken har oplyst, at kontoen i pengeinstitut P er klagerens egen. Klageren har oplyst, at han forsøgte at sende penge til sin konto i pengeinstitut P, fordi han ønskede at overføre penge til en veninde, som skulle hæve pengene til ham, så han kunne betale en tandlægeregning, hvis han ikke kunne få sit betalingskort åbnet.
Banken har oplyst, at klageren kl. 09.34 samme dag rettede henvendelse til bankens kundeservice for at få genåbnet sit betalingskort. Under samtalen blev klageren spurgt, om han havde forsøgt at gennemføre en transaktion på 180.000 HUF, hvilket han bekræftede. Betalingskortet blev herefter genåbnet. Klageren har anført, at det var en misforståelse, at han bekræftede, at han forsøgte at hæve 180.000 HUF. Det havde han ikke. Han troede spørgsmålet vedrørte to hævninger på i alt 150.000 HUF ved 23-tiden, som han havde foretaget.
Den 17. juni 2024 gjorde klageren indsigelse mod betalingerne. Af indsigelsesblanketten fremgår blandt andet:
”…
Hvordan har kortet været opbevaret? …
i min pung
Har kortet været lånt ud på noget tidspunkt? …
Nej
…
Hvordan blev du opmærksom på transaktionerne? …
Opdagede nogen transaktioner som var reserverede, som jeg ikke har foretaget 14/6, om aftenen
…
Øvrige oplysninger? …
Brugte mit kort på en klub i [udlandet] til 2 drinks, og forsøgte at hæve via deres ATM efterfølgende, hvor det var spærret, og forstod ikke hvorfor før dagen efter. Inden den klub hævede jeg 150.000 HUF så om det er der eller i klubben det er sket, ved jeg ikke, fik det åbnet inden jeg opdagede de transaktioner, men tænker det er på [betalingsmodtager B]
…
[X] Jeg har hverken deltaget i eller godkendt ovennævnte transaktion(er) …
Kortet var i min besiddelse på tidspunktet for den eller de ikke-godkendte transaktioner … [X]
…”
Banken har oplyst, at banken den 19. juni 2024 afviste at dække transaktionerne, hvorefter klageren på ny gjorde indsigelse til banken, og at banken den 12. juli 2024 på ny afviste indsigelsen.
Parternes påstande
Den 27. september 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal godtgøre ham det fulde tab.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken skal godtgøre ham 10.500 DKK, da han er blevet svindlet. Banken skal ikke affeje ham ved at sige, at han selv har foretaget hævningerne og kalde ham en bedrager. Han har skrevet under på en tro og love-erklæring og har selv forsøgt at finde ud af, hvad der var sket. Han meldte først svindlen til banken, da han var sikker på, at han var blevet svindlet.
Den 13. juni 2024 hævede han i alt ca. 7.000 DKK i en hæveautomat ad to omgang. Han brugte disse penge resten af aftenen, indtil han kom til en bar kl. 02:31, hvor han købte to drinks med sit betalingskort. Han betalte 231 DKK for disse drinks. Banken har oplyst, at PIN-koden ikke blev anvendt ved købet af de to drinks, så den kan ikke have været blevet afluret på dette tidspunkt, men han kan huske, at han skulle indtaste PIN-koden. Ifølge banken blev der to minutter efter hævet ca. 1.000 DKK på en bar, som han ikke havde været på. Indenfor ti minutter var der hævet yderligere 9.500 DKK ad to omgange, inden betalingskortet blev spærret.
Han lover i Kongens navn, at han ikke har foretaget de omstridte transaktioner, men han kan ikke sige, hvordan det er sket. Han kan huske alt fra aftenen. Han ville aldrig bruge 10.000 DKK på ti minutter sidst på aftenen, og slet ikke dagen inden han skulle betale en tandlægeregning.
Spar Nord Bank har anført, at det ikke er sandsynligt, at tredjemand skulle være i besiddelse af klagerens pinkode, der som sagen foreligger oplyst ikke er anvendt i mere end tre timer forud for det hævdede misbrug.
Umiddelbart inden den første omstridte transaktion foretog klageren kl. 02.29 et køb med sit kort på 12.000 HUF hos betalingsmodtager B. Dette blev gennemført uden brug af pinkode. Klagerens pinkode er senest anvendt ved to kontanthævninger kl. 23.11 og 23.18, hvilket var mere end 3 timer forud for den første omstridte transaktion.
De tre transaktioner er gennemført ved brug af klagerens personlige sikkerhedsforanstaltning, de er korrekt registrerede og bogførte og har ikke været ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
På baggrund heraf og på baggrund af de to overførsler, som klageren har gennemført i sin netbank i samme tidsrum samt ikke mindst klagerens vedkendelse overfor bankens kundeservice af, at han selv havde forsøgt at hæve 180.000 HUF – et forsøg, der fandt sted med brug af pinkode og klagerens fysiske kort 38 sekunder efter seneste omtvistede transaktion - er det bankens opfattelse, at de omtvistede transaktioner er foretaget af klageren selv eller med klagerens accept.
Banken gør derfor gældende, at der er tale om autoriserede transaktioner, jf. betalingsloven § 82, stk. 1. Betalingslovens § 100 finder ikke anvendelse.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnets formand er i medfør af Ankenævnets vedtægter § 22, jf. bemyndigelse af 26. april 2023 fra Ankenævnets stifterorganisationer, bemyndiget til på Ankenævnets vegne at træffe afgørelse i klagesager, hvor der foreligger en fast praksis.
Klageren var kunde i Spar Nord Bank, hvor han blandt andet havde en konto med et tilknyttet betalingskort -030.
Den 14. juni 2024 blev klagerens betalingskort -030 anvendt til at foretage en betaling på 51.750 HUF (ungarske forint) til betalingsmodtager A og to betalinger på 200.000 HUF og 280.000 HUF til betalingsmodtager B svarende til i alt 10.243,97 DKK med tillæg af transaktions- og valutatillæg.
Banken har anført, at transaktionerne blev gennemført ved brug af klagerens pinkode, og at den sidste betaling herudover skete ved aflæsning af betalingskortets chip. Der er tale om autoriserede transaktioner, jf. betalingsloven § 82, stk. 1. Betalingslovens § 100 finder ikke anvendelse.
Klageren har anført, at banken skal godtgøre ham hans fulde tab, da han er blevet svindlet. Han har ikke selv foretaget hævningerne og er ikke en bedrager, hvorfor han skrev under på tro og love-erklæringen. Han har selv forsøgt at finde ud af, hvad der var sket og meldte først svindlen til banken, da han var sikker på, at han var blevet svindlet.
Ankenævnet lægger til grund, at transaktionerne er korrekt registrerede og bogførte.
Af betalingslovens § 98 følger, at registrering af brug af et betalingsinstrument ikke i sig selv er bevis for, at betaleren har godkendt transaktionen, at betaleren har handlet svigagtigt, eller at betaleren har undladt at opfylde sine forpligtelser, jf. betalingslovens § 93.
Afgørelsen af sagen beror på, om der må antages at være tale om tredjemandsmisbrug.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen hertil forudsætter en yderligere bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted ved domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle klagen.
Klagerne får klagegebyret tilbage.