Deponeringskonto.
| Sagsnummer: | 103/1991 |
| Dato: | 14-07-1991 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Modregning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Deponeringskonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 1. marts 1989 håndpantsatte klageren et ejerpantebrev nominelt 175.000 kr. med pant i klagerens ejendom i Farum. Håndpantsætningen skete til yderligere sikkerhed for en erhvervskassekredit på 100.000 kr. ydet af indklagedes Gammel Torv afdeling, København. I håndpantsætningserklæringen var anført:
"Til yderligere sikkerhed for betaling af nærværende kredit, renter, provision, omkostninger m.v., samt tillige for kredittagers og pantsætters øvrige forpligtigelser overfor bankens - nuværende og fremtidige - stilles som håndpant af [klageren]"
Som følge af et utilfredsstillende resultat med hensyn til driften af klagerens erhvervsvirksomhed besluttede klageren i 1989 at afhænde ejendommen i Farum. Ifølge klageren blev der herefter indgået mundtlig aftale med afdelingen om, at et eventuelt overskud ved salget af Farum ejendommen skulle anvendes til nedskrivning af klagerens gæld til indklagede.
Ejendommen i Farum blev solgt til overtagelse 1. november 1989. I forbindelse med handelen deponerede køber 130.000 kr. i indklagedes Gammel Torv afdeling.
I februar 1990 omlagdes klagerens kassekredit i afdelingen til et lån på 282.300 kr. Lånet skulle afvikles med en fast ydelse på 30.000 kr. månedligt, som skulle trækkes på klagerens erhvervsindlånskonto. Af lånedokumentet fremgår, at klageren håndpantsatte et skadesløsbrev og et ejerpantebrev begge med pant i en ejerlejlighed i København.
Ved skrivelse af 27. juli 1990 til afdelingen frigav den berigtigende advokat vedrørende købet af Farum ejendommen indeståendet på deponeringskontoen, som efter betaling af restancer m.v. udgjorde 23.378,90 kr. Den 3. september 1990 overførte afdelingen dette beløb til klagerens erhvervsindlånskonto, som da udviste et overtræk på 34.245,20 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 23.378,90 kr. til klageren.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at det ikke er godtgjort, at det med afdelingen var aftalt, at det omstridte beløb skulle tilgå indklagede som afdrag på klagerens engagement. Klageren havde oprindelig indgået mundtlig aftale med indklagede om, at et eventuelt overskud ved salget af Farum ejendommen skulle anvendes til nedskrivning af hans gæld til indklagede. Efter omlægningen af kassekreditten til et fast lån i februar 1990, for hvilket lån der håndpantsattes et skadesløsbrev og et ejerpantebrev med pant i ejerlejligheden, blev det oplyst for klageren, at alle tidligere aftaler dermed var annulleret. Klageren måtte således gå ud fra, at også den tidligere aftale med hensyn til provenuet vedrørende Farum ejendommen var annulleret, og dette så meget mere, som der ikke i gældsbrevet er anført noget vedrørende ejerpantebrevet i Farum ejendommen.
Indklagede har anført, at klageren den 1. marts 1989 håndpantsatte det omhandlede ejerpantebrev på 175.000 kr. til sikkerhed for nuværende og fremtidige mellemværender med indklagede. Indklagede indvilgede i at frigive ejerpantebrevet på 175.000 kr. i forbindelse med salget af Farum ejendommen, dog på betingelse af, at provenuet tilgik indklagede som afdrag på klagerens engagement. Baggrunden for, at ejerpantebrevet på 175.000 kr. er uomtalt i lånedokumentet vedrørende omlægningen af kassekreditten, er, at indklagede på tidspunktet for omlægningen havde indvilget i at frigive ejerpantebrevet mod, at provenuet fra Farum ejendommen tilgik indklagede. Hertil kommer, at klagerens erhvervskonto den 3. september 1990 udviste et forfaldent overtræk, hvorfor indklagede endvidere var berettiget til at foretage modregning i det indestående beløb på deponeringskontoen efter beløbets frigivelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt, at klagerens erhvervskonto den 3. september 1990 udviste et overtræk på 34.245,20 kr. Da indklagede således havde et forfaldent modkrav mod klageren, samt da frigørelsestiden for indeståendet på deponeringskontoen var indtrådt, findes modregningsbetingelserne at være opfyldt, hvorfor den foretagne modregning allerede af denne grund findes berettiget.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.