Afgørelse

Indsigelse om uansvarlig långivning.

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod Danske Banks långivning til ham.

Sagens omstændigheder

Klageren M kiggede i april 2008 på hus sammen med sin daværende kæreste K hos en ejendomsmægler. Mægleren henviste parret til Danske Bank med henblik på en drøftelse af deres økonomi. Banken har anført, at banken på baggrund af en udarbejdet behovsanalyse og økonomiberegning frarådede klageren og K at købe fast ejendom. Banken afslog at tilbyde finansiering. Klageren har modsat anført, at banken var villig til at låne parret op i mod 2 mio. kr. til køb af hus. De fik et lånetilbud med hjem, som klageren ikke længere er i besiddelse af. Banken har anført, at klageren formentlig henviser til økonomiberegningen.

I maj 2008 blev klageren kunde i Danske Bank. Han havde et billån på ca. 46.000 kr. i et andet pengeinstitut. Klageren optog et lån på 279.204,08 kr. med en variabel rente på 8,5 % i Danske Bank til brug for indfrielse af billånet i det andet pengeinstitut samt køb af en båd. Den månedlige ydelse på lånet var 3.500 kr., og sidste ydelse var beregnet til at forfalde i 2018. Banken har anført, at klageren havde en sund økonomi med en årlig indkomst på 364.000 kr. og kun få faste udgifter, da klageren boede hos sine forældre. Klageren dokumenterede sine indkomstforhold ved nogle lønsedler, som banken grundet interne arkivregler ikke længere er i besiddelse af. Klageren bestrider, at han skulle have haft så stor en indtægt. Han viste banken to lønsedler, hvoraf det fremgik, at han fik udbetalt mellem 10.000 kr. - 13.000 kr. kr. pr. måned. Hans arbejde var kun midlertidigt og ville stoppe indenfor 3-4 måneder, da han skulle på barsel med sin søn. Han havde udgifter på ca. 7.000 – 8.000 kr., da han havde billån, betalte husleje til sine forældre og udgifter til bil. Banken var bekendt med disse forhold. Klageren har under sagens forberedelse fremlagt sine årsopgørelser for 2007 og 2008, der viser en personlig indkomst på henholdsvis ca. 140.000 kr. og 218.000 kr. Banken har anført, at lånet blev bevilget på baggrund af de på lånetidspunktet dokumenterede indkomstforhold. Klageren oplyste, at han havde en fast stilling. Årsopgørelsen for 2008 viser, at klagerens indtægtsforhold efterfølgende må have ændret sig. Banken var ikke bekendt med, at klageren ønskede at gå på forældreorlov.

Den 17. november 2008 blev klagerens lån ved et tillæg til låneaftalen forhøjet med 44.234,69 kr., hvorefter hovedstolen udgjorde 269.322,54 kr. Den månedlige ydelse på lånet var 4.600 kr., og sidste ydelse var beregnet til at forfalde i 2017. Banken har anført, at klageren ønskede at sælge båden og i stedet købe en campingvogn. Banken har oplyst, at klageren desuden havde fået bevilget en kassekredit på 25.000 kr. på sin lønkonto samt en erhvervskredit på 25.000 kr. Gælden på kassekreditten og erhvervskreditten er siden steget til ca. 33.000 kr. og 35.000 kr. inkl. renter og omkostninger.

Banken har videre oplyst, at klageren kom i restance med betalingerne til banken. Lånet blev i januar 2010 overgivet til bankens inkassoafdeling, der var i dialog med klageren om en afvikling af gælden. Parterne nåede ikke til enighed om en afvikling.

Parternes påstande.

Klageren har den 3. marts 2011 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal nedsætte hans gæld til banken og slette registreringen i "RKI".

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at banken skal tage ansvar og nedsætte gælden.

Han skal nok bære sin del af ansvaret - men han synes, at 310.000 kr. i gæld uden at have hverken "det ene eller andet er meget".

Han blev sammen med sin ekskæreste henvist til banken af en ejendomsmægler for at få lavet et budget. Men banken havde meget mere i tankerne. De ville hellere låne penge ud til alt andet.

Banken tilbød ham lån på op mod 450.000 kr. til køb af bil og båd – selvom han kun havde en indkomst på ca. 11.000 kr. pr. måned efter skat.

Han gjorde banken opmærksom på, at han ikke havde mulighed for at betale beløbet tilbage. Det mente banken ikke var noget problem – "det finder vi nok ud af".

Han takkede først "Nej", men blev efter nogen tid ringet op af banken, der tilbød guld og grønne skove. Banken sagde, at det ville være godt for ham at skifte til dem.

Rådgiveren sagde, at den månedlige ydelse på lånet bare kunne blive fastsat ud fra hans lønforhold.

Alt dette - selvom banken vidste, at han ikke havde råd og han havde en søn på vej.

Grundlaget for bankens udlån var meget tyndt.

Han indgik ikke en aftale med banken om en afvikling af lånet, da banken ikke ville påtage sig sin del af skylden og stoppe alle renter på alle lån.

Han har skrevet under på lånedokumenterne, men han følge sig i den grad presset til dette.

Danske Bank har bl.a. anført, at klageren selv ønskede at optage lånet.

Klageren indgik med sin underskrift på lånedokumenterne en bindende aftale om optagelse af lånet samt den efterfølgende forhøjelse.

Lånet blev bevilget ud fra klagerens egne – og dokumenterede oplysninger – om sin økonomi.

Bevillingen af lånet var økonomisk forsvarligt ud fra klagerens indtægtsforhold og rådighedsbeløb.

Forudsætningerne for, at banken vil medvirke til, at klageren slettes fra "RKI", er ikke opfyldt.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende.

Banken kan ikke genkende klagerens beskrivelse af forløbet.

Det er uden for Ankenævnets kompetence at tage stilling til akkordforslag.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, som kan medføre, at Danske Banks krav mod ham vedrørende lånet, som han optog i maj 2008 og fik forhøjet i november 2008, skal nedsættes eller bortfalde.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.