Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Modregning ved indløsning af check.

Sagsnummer: 220/1990
Dato: 05-11-1990
Ankenævn: Peter Blok, Arnold Kjgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Modregning - øvrige spørgsmål
Check - indløsning
Ledetekst: Modregning ved indløsning af check.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Den 21. maj 1990 henvendte klageren sig i indklagedes Nykøbing F. afdeling for at få udbetalt en til ham udstedt krydset check på 49.684,74 kr. kontant. Den ekspederende medarbejder i afdelingen foretog fra et lokale i tilknytning til ekspeditionslokalet en opringning. Efter at have legitimeret sig endosserede klageren checken og overgav den til indklagedes medarbejder, hvorefter han fik oplyst, at udbetaling af beløbet ikke kunne ske, idet det ville blive sat ind på en konto.

I skrivelse af 22. maj 1990 meddelte afdelingen klageren, at der fra den konto, hvor checken var indsat, var hævet 29.281,56 kr. til indfrielse af en veksel, og at det resterende beløb var aconto indbetalt på klagerens kassekredit.

Efter at have brevvekslet med indklagede, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren 49.684,74 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for den nedlagte påstand anført, at han havde foranlediget slagtning af en besætning tilhørende en tredjemand og fra slagteriet modtaget afregning i form af checken. Da klageren ønskede at afregne kontant overfor ejeren af kreaturerne, henvendte han sig i indklagedes afdeling for at få checken omvekslet. Indklagede må derfor være uberettiget til at tilegne sig checken, så meget mere som beløbet tilhører tredjemand. Subsidiært har klageren anført, at de fordringer, for hvilke der er foretaget modregning, forlængst er forældede. Det kan ikke antages, at forældelsen har været afbrudt, idet der ikke har været gennemført nogen tvangsakkord, men alene søgt gennemført en mere privat ordning, der ikke førte til fyldestgørelse.

Indklagede har anført, at da klageren ikke tidligere havde haft forbindelse med indklagedes Nykøbing afdeling, men derimod med indklagedes Maribo afdeling, ønskede førstnævnte afdeling ikke at udbetale checkbeløbet, men indsatte det på en anfordringskonto i klagerens navn. Indklagedes mellemværende med klageren stammer fra en i 1977 bevilget kassekredit samt fra en primaveksel udstedt den 21. juni 1982. Indklagede bestrider, at disse krav skulle være forældede, idet der i 1982-83 søgtes gennemført en frivillig ordning med klageren gennem dennes daværende advokat. Ordningen blev imidlertid ikke overholdt af klageren, og indklagede har alene i december måned 1983 modtaget et acontobeløb på 3.461,96 kr.

Ankenævnets bemærkninger:

Det må lægges til grund, at klageren ved sin henvendelse i indklagedes afdeling anmodede om at få checkbeløbet udbetalt kontant og overgav den endosserede check til indklagedes medarbejder med henblik på dette. Indklagede har herefter ikke været berettiget til at tilegne sig checkbeløbet ved i stedet at indsætte dette på en konto i klagerens navn og derefter foretage modregning heri.

Ankenævnet finder anledning til at bemærke, at man finder indklagedes fremgangsmade særdeles kritisabel.

Som følge af det anførte

Indklagede bør inden 4 uger betale 49.684,74 kr. til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.