Afgørelse

Låneomlægning. Indfrielsesmetode. Rådgivning.

21506118
Låneomlægning. Indfrielsesmetode. Rådgivning.
Klageren havde i sin ejendom et garantilån på 279.000 kr. og et fastforrentet obligationslån på 424.000 kr. til det indklagede realkreditinstitut. Klagerens ægtefælle henvendte sig i starten af 2015 på klagerens vegne til instituttet med henblik på eventuel låneomlægning. Klageren pariopsagde ultimo februar 2015 lånet på 424.000 kr. Såvel opsigelsesblanketten som instituttets Långuide indeholdt en beskrivelse af opsigelse, formålet hermed og fremgangsmåden. Der var efterfølgende samtaler og møder mellem ægtefællen og instituttet, som i marts 2015 førte til et låneomlægningstilbud på et 2 pct. obligationslån på 835.000 kr. Som følge af fejl i lånetilbuddet blev der i maj 2015 udstedt et nyt omlægningstilbud på 892.000 kr. baseret på en samtidig indgået fastkursaftale. I maj 2015 henvendte klageren sig til instituttet, idet hun var utilfreds med sagsforløbet, herunder at hun ikke havde fået mulighed for at optage det nye lån i februar samt opsige lånet på 279.000 kr. Instituttet fastholdt, at der på mødet i februar 2015 var rådgivet om straksindfrielse og fastkursaftale, hvilket klageren ikke havde ønsket, samt at klageren først i midten af maj 2015 gjorde opmærksom på, at tilbuddet fra marts 2015 ikke var korrekt. Instituttet havde i forløbet ydet klageren en kompensation på 2.000 kr. for den manglende pariopsigelse af lånet på 279.000 kr. og afviste at yde yderligere kompensation.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde hende en godtgørelse på 60.000 kr. svarende til det kurstab, hun fik som følge af, at der ikke i februar/marts 2015 blev rådgivet om muligheden for straksindfrielse af lånene. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet kunne ikke nærmere afdække indholdet af den mundtlige rådgivning, som klagerens ægtefælle modtog i forbindelse med drøftelserne af låneomlægningen. Derfor måtte der tages afsæt i det skriftlige materiale, hvoraf muligheden for straksindfrielse tydeligt fremgik. Der var endvidere allerede i lånetilbuddet fra marts 2015 forudsat paristraksindfrielse af lånet på 424.000 kr. At lånet på 279.000 kr. ikke blev forudsat paristraksindfriet på det tidspunkt, skyldtes efter al sandsynlighed, at kursen på det tidspunkt var 105,1, og at obligationsindfrielse derfor var mest fordelagtig. Instituttet havde på trods heraf ydet klageren en kompensation på 2.000 kr. for manglende pariopsigelse af dette lån. Nævnet gennemgik herefter de mulige valg i forhold til låneomlægningsmetoderne og bemærkede, at der ud fra de skriftlige informationer ikke var grundlag for at fastslå, at det var instituttets rådgivning, som førte til de af klageren/ægtefællen foretagne valg. Som følge af det anførte blev realkreditinstituttet frifundet.


K E N D E L S E
afsagt den 26. januar 2016



JOURNAL NR.: 2015-01-06-118-B


INSTITUT: BRFkredit A/S


KLAGEEMNE: Låneomlægning. Indfrielsesmetode.
Rådgivning.

DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 17. december 2015


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Bent Olufsen
Anna Marie Ringive
Søren H. Christiansen
Per Englyst



SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren havde i sin ejendom to lån til det indklagede realkreditinstitut på oprindelig 279.000 kr. som variabelt forrentet obligationslån med renteloft og på oprindelig 424.000 kr. som fastforrentet obligationslån.

I forbindelse med optagelse af det sidste af lånene tiltrådte klageren den 22. september 2010 et rådgivningsskema, hvoraf det fremgik, at klageren havde erfaring med at optage lån, idet hun havde optaget mere end tre lån.

Efter det oplyste henvendte klagerens ægtefælle sig i starten af 2015 på klagerens vegne til indklagede med henblik på at få oplyst mulighederne for låneomlægning.

Klageren udfyldte og underskrev den 25. februar 2015 en blanket vedrørende opsigelse af lånet på 424.000 kr. Af udfyldningsvejledningen til formularen fremgår følgende:

”Bemærk
…
Når lånet er opsagt, kan det ikke indfries ved indlevering af obligationer. Ønskes lånet indfriet før den dato til hvilken, det er opsagt, kan dette ske ved straksindfrielse med differencerente.”

Indklagede fremsendte den 3. marts 2015 en bekræftelse til klageren vedrørende opsigelsen af lånet på 424.000 kr. Af opsigelsesbekræftelsen fremgik det, at indfrielsesbeløbet til kurs 100 samt gebyr for indfrielsesafregningen skulle indbetales til indklagede senest den 30. juni 2015, og der var tilføjet følgende:

”Bemærk, at lånet kun kan indfries/nedbringes ved straksindfrielse med differencerente i opsigelsesperioden. Differencerenten beregnes fra indfrielsesdagen og frem til den 01.07.2015.”

Indklagedes Långuide, som indgår som en del af aftalegrundlaget, indeholder følgende om opsigelse af lån:

”Opsigelse
Denne metode er især interessant, hvis kurserne på de obligationer, der ligger bag lånet, er over den kurs, som lånet kan opsiges til – typisk kurs 100. Metoden gør det muligt at indfri lånet til kurs 100 (typisk), selv om kursen egentlig er højere.

For at indfri lånet ved denne metode, skal du opsige lånet skriftligt over for …(indklagede)… Det er vigtigt, at …(indklagede)… har modtaget opsigelsen inden udløbet af den frist, der gælder for det pågældende lån.

Hvis lånet er udstedt på grundlag af obligationer med fire kreditorterminer, kan du opsige lånet med to måneders varsel til indfrielse den sidste bankdag i marts, juni, september og december. Hvis du fx ønsker at opsige et lån til indfrielse i juni termin (sidste bankdag i juni), skal …(indklagede)… have modtaget din opsigelse senest den sidste bankdag i april.

Der findes ældre lån der, har to eller fire debitorterminer om året, mens de obligationer, der ligger til grund for lånet, kun har to kreditorterminer. I disse tilfælde er opsigelsesvarslet mindst 5 måneder.

Hvis du har opsagt et lån, er du forpligtet til at indfri obligationsrestgælden den sidste bankdag i den terminsmåned, hvortil lånet er opsagt.

Med differencerente
Denne indfrielsesmetode kaldes også straksindfrielse eller paristraksindfrielse. Den er på samme måde som ”Opsigelse” interessant, når kurserne er over 100, fordi den gør det muligt at indfri lånet til kurs 100, selv om kursen er højere.

Denne indfrielsesmetode bygger som udgangspunkt på, at lånet skal opsiges og indfries som ovenfor anført til den sidste bankdag i enten marts, juni, september eller december. Hvis der er behov for, at indfrielsen skal ske på et andet tidspunkt, kan man benytte indfrielse med differencerente.

Hvis lånet er opsagt, og du gerne vil indfri det tidligere, skal du betale såkaldt differencerente fra det tidspunkt, du faktisk indfrier lånet til det tidspunkt, som lånet er opsagt til.

Hvis lånet ikke er opsagt, skal du betale differencerente fra det tidspunkt, du faktisk indfrier lånet, til det tidspunkt, lånet kunne have været opsagt til med det gældende varsel.

Differencerenten er forskellen mellem lånets obligationsrente og en rente, som …(indklagede)… tilbyder dig for at modtage indfrielsesbeløbet før tid (genplaceringsrenten). Differencerenten beregnes af den aktuelle obligationsrestgæld. Differencerenten er fradragsberettiget.

Hvis du ønsker at indfri lånet på denne måde uden der samtidigt udbetales et nyt lån i …(indklagede)…, skal du bestille et indfrielsestilbud…”

Der var i forlængelse heraf samtaler og møder mellem klagerens ægtefælle og indklagede, som mundede ud i, at indklagede den 20. marts 2015 fremsendte et lånetilbud til klageren vedrørende omlægning af de indestående lån til et 2 pct. obligationslån på 835.000 kr. I lånetilbuddet var lånet på 424.000 kr. forudsat paristraksindfriet med betaling af differencerente, medens lånet på 279.000 kr. var forudsat obligationsindfriet. Endvidere var et skadesløsbrev forudsat indfriet, og et ejerpantebrev forudsattes at rykke for det nye lån. Af lånetilbuddet fremgår endvidere følgende:

”Låntagers opsigelse
Låntager kan når som helst indfri lånet helt eller delvist ved indlevering af obligationer af samme art (fondskode), som dem, der er udstedt i anledning af lånet til afskrivning på lånets aktuelle restgæld.

Desuden kan lånet helt eller delvist indfries kontant til kurs 100. Dette kræver, at låntager skriftligt har opsagt lånet over for …(indklagede)… Opsigelsen skal være …(indklagede)… i hænde senest 2 måneder før udløbet af en terminsperiode. Et beløb, der er opsagt, skal betales samtidigt med terminsydelsen for den pågældende terminsperiode.”

Indklagede fremsendte den 18. maj 2015 et nyt lånetilbud til klageren vedrørende et 2 pct. obligationslån på 892.000 kr. Lånetilbuddet, som var baseret på en samtidig indgået fastkursaftale, forudsatte ligeledes indfrielse af de to indestående lån.

Ligeledes den 18. maj 2015 fremsendte indklagede en fastkursaftalebekræftelse til klageren, i henhold til hvilken lånet var aftalt udbetalt den 30. juni 2015 til kurs 90,7.

Den 20. maj 2015 tiltrådte klageren et rådgivningsskema, hvoraf følgende fremgår:

”Til brug for rådgivningen har jeg på …(indklagedes)… foranledning oplyst følgende:

-Om min erfaring med lån med sikkerhed i fast ejendom, indenfor de seneste 10 år: Jeg har optaget lån op til tre gange i perioden.”

Den 31. maj 2015 fremsendte klageren følgende brev til indklagede:

”Indsigelse over et temmelig utilfredsstillende sagsforløb. Vedr.: Låneoptagelse …

Efter utallige henvendelser fra …(indklagede)… i januar og februar henvendte jeg mig primo februar for at høre om mine muligheder for fordelagtig låneomlægning.

Dette resulterede i vurdering af ejendom, konsekvensberegning, vurdering af privatøkonomi, og efterfølgende samtaler og møde, hvor det meddeles at jeg var for sent ude med opsigelse og skulle vente til 1.7.

Den 24. februar stiller jeg følgende spørgsmål: ”Hvordan sikrer jeg mig at kurs/rente holder når først lån på 424.000 indfries 1. juli?” Svar: ”dyrt at kurssikre så langt frem”. ”Kan kurssikres senere eller ændre i tilbud?” ”Hvilke lån skal jeg opsige?” Svar: ”424.000” (Bemærk ikke noget om 279.000!).

Jeg får altså at vide, at jeg skal opsige lån på 424.000 men ikke at lån på 279.000 skal opsiges.

Det viser sig senere at lån på 279.000 også skulle være opsagt.

(Jeg er en forsigtig person der går med både seler og livrem samt tidligere har kurssikret mv.)

Denne samtale anser jeg meget vigtig! For jeg får ikke noget at vide om, at låneoptagelse kunne ske her og nu – den 24.3.!! Hvilket jo ville imødegå mine betænkeligheder ved at skulle vente til 1.7.

Dette kom til at betyde utroligt meget (senere yderligere kurstab på ca. 60.000!).

Det kan godt være, at mulighed for låneoptagelse her og nu i februar har været en underforstået mulighed --- men denne mulighed har overhovedet ikke været meddelt. Derfor har jeg været afskåret fra at vælge denne mulighed.

I februar kunne ingen vide hvad det kom til at betyde, men senere skulle den pludselige rentestigning skære, den manglende mulighed for låneoptagelse i februar, ud i pap/sætte i relief – nemlig yderligere kurstab på 60.000.

Låneansøgning med bilag underskrives 25. februar 2015.

På baggrund af dette modtog vi låneaftale.

Denne låneaftale var ikke i overensstemmelse med opgivne oplysninger vedr. ejerpantebrev (ubehæftet) og indeholdt differencerente vedr. lån på 424.000. Gebyr for lån der skulle rykke, gebyr på lån der udbetales på grundlag af garanti, ejerpantebrev garanti på trods af ubehæftet pantebrev og at dette skulle aflyses m.v. Alt sammen ikke i overensstemmelse med oplyste forhold og fakta m.v.

Jeg føler derfor, at jeg har været afskåret fra at igangsætte låneoptagelse i februar og dermed undgået at lide yderligere tab.

Denne vejledning eller mangel på samme er dybt problematisk. Dette vil jeg udtrykke min store beklagelse og mishag over.

Jeg gentager – trods korrekte fakta fra mig, modtager jeg en låneaftale fyldt med fejl, men med baggrund i det mig meddelte og besked om låneoptagelse 1.7., afventer jeg --- indtil jeg offentligt hører om betragtelige rentestigninger og jeg henvender mig til …(indklagede)… den 13.5. omkring middag efter at jeg forgæves har forsøgt at kontakte …(rådgiver hos indklagede)… den 12.5. og om formiddagen. Det skal siges at jeg på vej hjem fra Lyngby kontaktes af …(rådgiveren)… og jeg meddeler her at jeg har afklaret med Lyngby.

På mødet i Lyngby gav jeg udtryk for min store utilfredshed og får at vide at jeg kunne have optaget lån i Overensstemmelse med ”tilbud” af februar/marts til kurs omkring de 96-97 --- En mildest talt overraskende og chokerende oplysning.

Jeg gentog adskillige gange, at jeg følte mig snydt (røvrendt).

På mødet i Lyngby får jeg at vide, at lån 279.000 skulle have været opsagt og der derfor skulle betales diff.rente. Dette fik mig til at sige stop. Man lovede så efter samtale med baglandet at kompensere herfor.

Den 13.5. accepterede jeg 2 procentslån, da det var med mindste terminsbetaling og der også på 2½ procent var betydeligt kurstab og højere ydelse.

Det er derfor trist at konstatere, at eneste fordel ved omlægning medio maj bliver yderligere år med afdragsfrihed og minimal mindre terminsbetaling --- mod samlede omkostninger på ca. 100.000! Det var ikke dette resultat jeg forventede da jeg påbegyndte lånesag.

Jeg forventer ikke blot en meddelelse om, at min fremstilling ikke kan genkendes og anden udenomssnak --- men en reel kompensation for det lidte yderligere kurstab.”

Indklagede fremsendte den 19. juni 2015 følgende redegørelse til klageren:

”I forbindelse med, at du ønskede at høre nærmere om mulighederne for omlægning af obligationslån opr. kr. 424.000 og garantilån opr. kr. 279.000, udarbejdede …(indklagede)… konsekvensberegning af 23. februar 2015. Af de bilag, som du har fremsendt, herunder kopi af konsekvensberegning fremgår håndskrevne notater. Vi kan dog umiddelbart ikke se hvornår disse notater er påført, men hæfter os ved, at der på side 1 med håndskrift er skrevet ”24/2”.

Den 25. februar 2015 holder vores kunderådgiver, …, møde med din mand, … Vi skal for god ordens skyld bemærke, at al korrespondance og dialog i forbindelse med nærværende lånesag er forestået på dine vegne af …(klagerens ægtefælle)… På mødet blev muligheden om straksindfrielse drøftet, men …(klagerens ægtefælle)… gav udtryk for at være tilfreds med at opsigelse kunne ske til kurs 100 (pari) den 1. juli 2015. Der var i øvrigt en længere samtale om muligheden for at indgå fastkursaftale. …(Klagerens ægtefælle)… gav udtryk for at være indforstået med risikoen ved ikke at indgå fastkursaftale, og ville i stedet se tiden an.

Den 20. marts 2015 udarbejdede …(indklagede)… et lånetilbud. I henhold til det i din klage oplyste, opdagede du, at lånetilbuddet ikke var i overensstemmelse med de oplysninger og faktuelle forhold, som du havde oplyst til …(indklagede)… Til trods for, at du opdagede, at der var fejl i det fremsendte lånetilbud, valgte du ikke at reagere herpå.

Af følgeskrivelsen til lånetilbuddet af 20. marts 2015 fremgik: ”Du har ikke aftalt kurssikring, og da kurserne på realkreditlån kan ændre sig, bør du overveje dette. Læs nærmere om kurssikring i Långuiden”.

…(Klagerens ægtefælle)… forsøgte telefonisk at kontakte …(rådgiveren)… den 12. maj 2015, desværre uden held, og henvendte sig herefter personligt hos …(indklagede)… den 13. maj 2015. Under mødet udtrykte …(klagerens ægtefælle)… utilfredshed med, at garantilånet opr. kr. 279.000 ikke var opsagt. Dette var en fejl begået af …(indklagede)…, og som …(indklagede)… allerede har valgt at kompensere dig kr. 2.000 for. Der blev endvidere indgået fastkursaftale, og den 18. maj 2015 udarbejdede …(indklagede)… et nyt lånetilbud, hvilket du har underskrevet den 20. maj 2015.

På baggrund af sagens omstændigheder, herunder, at …(rådgiveren)… under mødet den 25. februar 2015 har rådgivet om straksindfrielse samt fastkursaftale, at du har valgt ikke at straksindfri eller indgå fastkursaftale, at du først den 12./13. maj 2015 gør …(indklagede)… opmærksom på, at lånetilbuddet af 20. marts 2015, efter din opfattelse, ikke er korrekt samt at du allerede er blevet kompenseret kr. 2.000, kan …(indklagede)… ikke imødekomme dit ønske om yderligere kompensation.

Medfører besvarelsen ikke et for dig tilfredsstillende resultat, kan du klage til: …”

Det tilbudte lån blev den 30. juni 2015 udbetalt i overensstemmelse med fastkursaftalen med følgende låneafregning:

”Endeligt provenu for …
Nyt lån, Obligationslån
Hovedstol 892.000,00 kr.
Kursværdi af nyt lån til kurs 90,700 809.044,00 kr.
+Ekspeditionsgebyr for låneetablering 0,00 kr.
-Fast tinglysningsafgift 1.660,00 kr.
-Fast tinglysningsafgift 1.660,00 kr.
-Kurtage 2.022,61 kr.
Provenu af det nye lån 803.701,39 kr.

Modregninger:
Indfrielse: …(indklagede)…, Garantilån, lånenr … opr. 279.000,00 kr.
-Indfrielsesbeløb 294.824,13 kr.
Indfrielse: …(indklagede)…, Obligationslån, lånenr…., opr. 424.000,00 kr.
-Indfrielsesbeløb 424.750,00 kr.
Indfrielse: Skadesløsbrev, opr. 80.000,00 kr.
-Indfrielsesbeløb 68.337,05 kr.
-Gebyr for TinglysningsService 3.500,00 kr.
Samlet overskud/underskud 12.290,21 kr.

Fordeling af provenu:
Overført til konto … 12.290,21 kr.

Bemærk: I ovennævnte indfrielsesbeløb for lån administreret i …(indklagede)… er der ikke medregnet terminsydelse med forfaldsdag i de sidste 45 dage. Vi forudsætter derfor, at denne terminsydelse er eller bliver betalt særskilt og rettidigt.

Beregning af udbetalingskursen på det nye lån fremgår af ”Bekræftelse af kursaftale”, som vi tidligere har fremsendt til dig.

Oplysninger om obligationshandlen ved indfrielse sendes separat.”
De to indestående lån blev samtidig kontantindfriet. For lånet på 424.000 kr. skete indfrielsen til kurs 100, og for lånet på 279.000 kr. skete indfrielsen til kurs 105.

Klageren var fortsat utilfreds med rådgivningen i forbindelse låneomlægningen og indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at yde hende en godtgørelse på 60.000 kr. svarende til det kurstab, hun fik som følge af, at der ikke i februar/marts 2015 blev rådgivet om muligheden for straksindfrielse af lånene.


Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren og hendes ægtefælle anfører, at hele problemet i sagen er, hvorvidt de i februar/marts 2015 fik oplysning/tilbud om straksindfrielse eller ej og derved kunne have undgået et yderligere kurstab på ca. 60.000 kr.

De fik i februar/marts 2015 kontakt med indklagedes rådgiver, som arbejdede hjemme, og som oplyste, at de var for sent på den til opsigelse den 1. april 2015. Derfor var eneste mulighed omlægning pr. 1. juli 2015. På den baggrund spurgte de den 24. februar 2015 om kurssikring og fik at vide, at det var alt for dyrt at sikre frem til 1. juli 2015.

Hvorfor skulle de vælge usikkerhed i 3-4 måneder, når de kunne have straksindfriet i februar/marts? Alt taler for, at de har ret i det fremførte, for hvis de var tilbudt straksindfrielse, havde de dermed sikret lav rente til en pæn kurs – også med kurssikring. Hvorfor skulle de tage chancen forbundet med en uvis låneomlægning den 1. juli?

Mødet den 25. februar 2015 var ikke aftalt. Hendes ægtefælle mødte op for at aflevere udbedt materiale, og i den forbindelse blev han budt indenfor, for at rådgiveren kunne tjekke, om alt var i orden. Det er korrekt, at de med baggrund i det allerede meddelte om 1. juli 2015 og manglende meddelelse om straksindfrielse affandt sig med, at låneomlægning først kunne ske den 1. juli 2015. Mødet var i store træk en udveksling af erfaringer med ejendomsmarkedet, herunder rådgiverens ejerlejlighed, rådgiverens forestående ferie m.v. mere end selve lånesagen.

De fik på intet tidspunkt på mødet eller forud for dette orientering om straksindfrielse. I givet fald havde de handlet anderledes.

De er bekendt med, at udskydelse af en klage kan svække eller have betydning for klagens oprigtighed. Dette har imidlertid ingen relevans her, idet der, før de den 12. maj 2015 blev orienteret om, at de kunne have valgt straksindfrielse i februar/marts 2015, intet grundlag var for at klage. At lånetilbuddet var fyldt med fejl har ingen betydning for klagen, idet disse ting kunne rettes til senere og ikke hastede. Alt blev i øvrigt rettet den 12. maj 2015.

Indklagede henviser i sin redegørelse af 19. juni 2015 til, at det af tilbuddet fremgår, at ”Du har ikke aftalt kurssikring … læs nærmere om kurssikring i Långuiden”. Hertil bemærkes, at de den 24. februar 2015 fik oplysning om, at det var for dyrt at kurssikre. Desuden blev Långuiden først udleveret i forbindelse med fremsendelsen af lånetilbuddet af 18. maj 2015. Indklagedes klagebehandler har ikke givet fyldestgørende klagevejledning, og indklagedes låneguide er forældet, for så vidt angår gebyr.

De har følgende bemærkninger til indklagedes udtalelse:

Indklagede anfører, at klageren har oplyst, at hun har erfaring med ejendomsmarkedet og en god indsigt i lånesager. Hendes ægtefælle, som forestod kontakten til indklagede, har imidlertid haft en blodprop i hjernen, som har påvirket hans langtidshukommelse. Derfor skal han have repeteret almindelig viden, som er gået tabt, og derfor kan indklagede ikke henholde sig til, at hun og ægtefællen har prøvet det før. Ægtefællens tale har endvidere været påvirket af blodproppen, ligesom der har været og stadig er problemer med at huske ord.

Klageren synes, at indklagede kommer med en noget særpræget udtalelse: ”havde ægtefællen oplyst … ville rådgivning være givet under hensyntagen …”

Herved tilkendegiver indklagede en aktuel manglende rådgivning, som hun hele tiden har påstået. Rådgivning er givet under forudsætning af, at hun besidder gammel viden og er derfor ikke givet så grundigt, som de havde behov for.

At ægtefællen virkede kvik og frisk er korrekt, idet man ikke kan se på ham, at han har haft en blodprop. Han er heldigvis uden lammelser og kan i dag i høj grad beherske talesprog. Der er dog fortsat besvær med langtidshukommelsen, men derimod ikke problemer med korttidshukommelsen og således heller ikke med at huske forløbet af den aktuelle sag. Han har en krystalklar hukommelse af det forløbne.

Uanset blodprop gad hun i øvrigt nok se de låntagere, der i detaljer om muligheder kan huske gamle lånesager uden at blive ajourført på ny.

I disse EDB-tider, hvor alt kan rettes efterfølgende, rejser klageren i øvrigt tvivl om værdien af referater eller resumeer af samtaler. De ville have ønsket, at deres sag var behandlet af medarbejdere fra indklagedes hovedkontor, hvorfra det meddeles, at samtaler bliver båndet.

Det af indklagede anførte om tidligere lånoptagelse er korrekt, da hun tidligere har optaget lån. Men hun har ikke selv oplyst, at hun har erfaring med at optage lån. Det er noteret af indklagede uden hendes medvirken. Klageren besidder alene almen viden om ejendomsmarkedet.

Det første mangelfulde og stærkt fejlbehæftede lånetilbud har hun ikke underskrevet. Dermed har hun ikke underskrevet, at hun har fået oplysning om straksindfrielse. Straksindfrielse nævntes første gang som mulighed ved hendes forespørgsel i maj 2015, jf. det ovenfor anførte.

De er uenige i indklagedes beskrivelse af, at det var deres valg at vente med omlægningen til 1. juli 2015. Deres reaktion i forhold til at vente til 1. juli 2015 var foranlediget af rådgivningen som beskrevet ovenfor, og de var ikke frivilligt indforstået med situationen, for der blev ikke nævnt valgmuligheder.

De fik at vide, at de skulle opsige lån på 424.000 kr., og at kurssikring var for dyr. Deres spørgsmål i den relation viser med al tydelighed deres forsigtighed. Disse spørgsmål var irrelevante, hvis de var blevet rådgivet om straksindfrielse.

At henvise til et rådgivningsskema fra 2006 giver ingen mening, jf. førnævnte om blodprop, og det kan vel ikke være god tone, at man nu henviser til 9 år gamle ting for at lappe på manglende rådgivning og manglende fremsendelse af Långuide.

Generelt:
Det kan ikke være meningen, at låntager ud fra diverse påberåbte sider i diverse dokumenter og Långuide skal kunne overskue alt. Man må forvente, at den løbende rådgivning fører låntager frem til at vælge de bedste muligheder.

Der er en formodning for, at deres udlægning af hændelsesforløbet er korrekt.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indledningsvist bemærker indklagede, at al korrespondance og dialog i forbindelse med lånesagen blev forestået af klagerens ægtefælle på vegne af klageren.

Ægtefællen kontaktede i februar 2015 indklagede, idet klageren ønskede at høre nærmere om mulighederne for omlægning af de indestående lån.

Den 24. og 25. februar 2015 havde ægtefællen drøftelser vedrørende låneomlægningen med indklagedes rådgiver. Klageren/ægtefællen havde erfaring med ejendomsmarkedet og havde en god indsigt i lånesager. Det fremgår af rådgivningsskema af 22. september 2010 og af rådgivningsskema af 20. maj 2015.

Det er fast procedure, at indklagedes rådgivere drøfter opsigelsesmulighederne med kunderne. Rådgiveren og ægtefællen drøftede blandt andet muligheden for straksindfrielse, muligheden for at indgå fastkursaftale samt risikoen ved ikke at indgå en sådan. Ægtefællen gav udtryk for, at klageren var indforstået med risikoen ved ikke at indgå fastkursaftale og i stedet ville se tiden an.

Klageren valgte selv, at opsigelse skulle ske til kurs 100 (pari) den 1. juli 2015, og klageren opsagde selv obligationslånet opr. 424.000 kr. den 25. februar 2015. Det skete ved at udfylde en formular til opsigelse af lån. Af vejledningen til udfyldelse af formularen fremgår mulighed for straksindfrielse med differencerente.

Indklagede fremsendte den 20. marts 2015 et lånetilbud til klageren. Det er fast procedure, at indklagede i forbindelse med fremsendelse af lånetilbud fremsender et eksemplar af indklagedes Långuide, som udgør en del af aftalegrundlaget. Långuiden findes endvidere elektronisk på indklagedes hjemmeside, således at denne til enhver tid er let tilgængelig for indklagedes kunder. I Långuiden findes et afsnit, som omhandler indfrielse af realkreditlån, og hvori indfrielsesmetoderne er beskrevet, herunder straksindfrielse. Klageren optog realkreditlån hos indklagede i 2006, hvor klageren også fik fremsendt Långuiden, som også på dette tidspunkt udgjorde en del af aftalegrundlaget.

På baggrund af ovennævnte er det indklagedes opfattelse, at klageren i februar og marts 2015 modtog relevant og nødvendig rådgivning om indfrielsesmulighederne, herunder straksindfrielse.

-0-

Klageren har først i forbindelse med klagesagen tilkendegivet, at hendes ægtefælle har haft en blodprop. Denne oplysning har indklagedes kunderådgiver ikke tidligere modtaget af klageren. Rådgivningen er udført på baggrund af klagerens/ægtefællens oplysninger, herunder deres erfaring inden for ejendomsmarkedet, samt at klageren flere gange tidligere har optaget realkreditlån. Havde klageren oplyst kunderådgiverne om blodproppen, ville rådgivningen være givet under hensyntagen til denne omstændighed. Eksempelvis kunne indklagede have sendt et fyldestgørende resumé af rådgivningssamtalerne som en hjælp til ægtefællen med at huske, hvad der konkret var blevet drøftet.

Klagerens ægtefælle virkede i øvrigt kvik og frisk, hvorfor kunderådgiveren ikke vidste eller burde vide, at han havde haft en blodprop.

Den omstændighed, at klageren har haft en blodprop beviser eller dokumenterer ikke, at indklagede har givet klageren mangelfuld rådgivning.

De af indklagede udarbejdede rådgivningsskemaer er lavet på baggrund af de oplysninger, klageren/ægtefællen har givet til indklagede. Klageren har selv skrevet under på, at klageren har oplyst indklagede om, at klageren har erfaring med at optage realkreditlån.

Klagevejledningen i indklagedes skrivelse af 19. juni 2015 er efter indklagedes opfattelse ikke mangelfuld. Klageren bliver oplyst om klagerens videre klagemuligheder, såfremt klageren ikke er tilfreds med indklagedes redegørelse. Det er ikke et krav, at indklagede oplyser klageren om fremgangsmåden ved at klage til Realkreditankenævnet. Klageren får i indklagedes skrivelse af 19. juni 2015 tilstrækkelige oplysninger om sin videre klagemulighed samt oplysning om kontaktinformation til Realkreditankenævnet.


ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende,

at klageren har erfaring med og indsigt i realkreditlån,

at klageren er blevet orienteret om forskellige indfrielsesmetoder ved realkreditlån,

at klageren er blevet såvel rådgivet som orienteret om muligheden for straksindfrielse,

at klageren på oplyst grundlag selv har valgt at opsige eksisterende lån til indfrielse pr. 1. juli 2015,

at klageren på oplyst grundlag har fravalgt at kurssikre det nye lån,

at indklagede har ydet relevant og nødvendig rådgivning og vejledning, og

at indklagede som følge heraf ikke er ansvarlig for et opstået kurstab.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Indledningsvis bemærker Nævnet i relation til rådgivningen, at Nævnet ikke kan lægge afgørende vægt på det forhold, at klageren i rådgivningsskemaerne fra 2010 og 2015 om sin erfaring med lån med sikkerhed i fast ejendom inden for de seneste 10 år har oplyst, at hun ”har optaget lån op til tre gange i perioden”. Som sagen er oplyst, lægger Nævnet endvidere til grund, at indklagede ikke havde kendskab til, at der eventuelt skulle vises særlige hensyn ved rådgivningen af klagerens ægtefælle. Nævnet finder i øvrigt, at det overordnet er klagerens eget ansvar, at hun under disse omstændigheder lader sin ægtefælle varetage sine interesser i forbindelse med en låneomlægning.

Det er ikke muligt for Nævnet nærmere at afdække indholdet af den mundtlige rådgivning, som klagerens ægtefælle modtog i forbindelse med drøftelserne af låneomlægningen. Der må derfor tages afsæt i det skriftlige materiale, og deraf fremgår det tydeligt, at der er mulighed for straksindfrielse. Der er endvidere allerede i lånetilbuddet fra 20. marts 2015 forudsat paristraksindfrielse af lånet på 424.000 kr. At lånet på 279.000 kr. ikke forudsættes paristraksindfriet på det tidspunkt, skyldes efter al sandsynlighed, at kursen på det tidspunkt er 105,1, og at obligationsindfrielse derfor var mest fordelagtig. Indklagede har på trods heraf ydet klageren en kompensation på 2.000 kr. for den manglende pariopsigelse af dette lån.

Hvis resultatet af låneomlægningen skulle være sikret, stod valget for klageren imellem følgende to metoder: 1) Pariopsigelse af lånene og indfrielse af disse til termin med en fastkursaftale på det nye lån. 2) Straksoptagelse af det nye lån med paristraksindfrielse af de gamle lån mod betaling af differencerente. Uden sikkerhed for resultatet, men med sparede omkostninger til enten kurssikring eller differencerente, kunne klageren alternativt have ventet med at indfri til opsigelsesterminen. Ud fra de skriftlige informationer er der ikke grundlag for at fastslå, at det var indklagedes rådgivning, som førte til de af klageren/ægtefællen foretagne valg.

Som følge af det anførte

b e s t e m m e s

Indklagede, BRFkredit A/S, frifindes.



Henrik Waaben / Susanne Nielsen