Indsigelse mod hævninger i 2001-2010
| Sagsnummer: | 191/2016 |
| Dato: | 14-03-2017 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Flemming Pristed, Troels Hauer Holmberg og Anna-Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Indlån - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod hævninger i 2001-2010 |
| Indklagede: | Kreditbanken |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod hævninger i 2001-2010.
Sagens omstændigheder
I 1997 blev klageren kunde i Kreditbanken.
I 2001-2010 lå klagerens arbejdsplads i udlandet.
Klageren har anført, at han i 2001 fik en opringning fra banken om restance på tre terminsbetalinger på i alt 96.000 kr. På det tidspunkt blev hans bankrådgiver bortvist med øjeblikkelig virkning, men banken forsikrede ham om, at rådgiveren ikke havde taget fra hans konto. Hverken banken eller hans daværende samlever kunne forklare, hvor de 96.000 kr. var blevet af. Realkreditinstituttet bekræftede restancen, men undrede sig over, at der var gået tre terminer, før han blev rykket. Han kontaktede sin advokat, der mente, at det ville være svært at anklage banken, og han betalte derfor restancen. Samtidig sørgede han for, at hans konto blev lukket, således at det kun var ham, der kunne hæve.
Klageren har endvidere anført, at han i 2010 opdagede, at samleveren igennem flere år havde bedraget ham. Samleveren havde på grundlag af falske fuldmagter hævet i alt cirka 600.000 kr. på hans konto i banken. Samtidig var regninger på i alt cirka 460.000 kr. vedrørende hans udgifter ikke blevet betalt, og samleveren havde aftalt afdragsordninger med de pågældende kreditorer. Samleveren havde endvidere på grundlag af hans lønsedler skaffet sig lån i andre pengeinstitutter, og samleveren havde hævet hans datters børneopsparing.
Den 24. juni 2011 blev klagerens engagement med Kreditbanken overført til et andet pengeinstitut.
Parternes påstande
Den 24. maj 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Kreditbanken skal betale erstatning.
Kreditbanken har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken bør betale erstatning for samleverens uberettigede hævninger på hans konto.
På baggrund af forløbet i 2001 sammenholdt med, at samleveren var tidligere straffet for svindel og dokumentfalsk, aftalte han med banken, at hans konto blev lukket, så det kun var ham, der kunne hæve, og at der kun skulle betales regninger, der var udstedt til han. Hver måned overførte han penge til samleveren. Banken må derfor have undret sig over samleverens hævninger med fuldmagter, som var falske.
Der er blevet udbetalt store beløb på f.eks. 28.000 kr., 45.800 kr. og 11.800 kr. og betalt regninger, som ikke var udstedt til ham.
Et forsikringsselskab udbetalte tre beløb på henholdsvis 160.000 kr., 68.000 kr. og 45.000 kr. til samleverens konto vedrørende en arbejdsskade, som han havde pådraget sig. Baggrunden var, at samleveren havde anført sit eget kontonummer på en opgørelse fra arbejdsskadestyrelsen, der blev sendt til forsikringsselskabet. Banken vidste, at det var hans arbejdsskade, og burde derfor have informeret ham.
Da bedrageriet blev opdaget, blev han modarbejdet af banken. Bankrådgiveren hjalp ham med at skaffe kopi af kontoudtog vedrørende samleveren samt lån, men blev fyret på den baggrund.
Han forlod samleveren straks efter, at han opdagede, at hun havde ødslet hans penge væk. Han anmeldte hende til politiet, og hun blev dømt fire måneder betinget og 130 timers samfundstjeneste.
Han er nu teknisk insolvent og ejer intet mere.
Kreditbanken har anført, at banken ikke har konstateret anvendelse af falske fuldmagter til udbetalinger eller betaling af regninger fra klagerens konto.
Der var problemer med den tidligere samlever, og klageren skulle bruge meget energi på at få styr på økonomien. Der blev afholdt flere møder med klageren.
De påståede uregelmæssigheder er forældede.
Bilag, fuldmagter mv. findes ikke længere.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren har anført, at en del af hævningerne på hans konto i Kreditbanken i perioden 2001-2010 skete uden hans samtykke på grundlag af falske fuldmagter, som blev forevist af hans daværende samlever. Klageren har endvidere anført, at bankens rådgivning i forbindelse med engagementet var mangelfuld.
Ankenævnet finder ikke, at det på nuværende tidspunkt kan pålægges Kreditbanken at fremlægge dokumentation for hævningerne i 2001-2010 på klagerens konto i banken.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at banken er forpligtet til at betale ham noget beløb.
Ankenævnet finder endvidere, at et eventuelt krav mod banken vedrørende mangelfuld rådgivning er forældet, jf. forældelsesloven 3, stk. 1, hvorefter forældelsesfristen er tre år.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.