Krav om udbetaling af indestående på konto pantsat af entreprenør i forbindelse med et byggeri over for klageren som bygherre. Verserende retssag om, hvem der er berettiget til at modtage beløbet mellem klageren og entreprenørens konkursbo.
| Sagsnummer: | 328/2016 |
| Dato: | 14-03-2017 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Flemming Pristed, George Wenning, Troels Hauer Holmberg og Anna-Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Pant - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Krav om udbetaling af indestående på konto pantsat af entreprenør i forbindelse med et byggeri over for klageren som bygherre. Verserende retssag om, hvem der er berettiget til at modtage beløbet mellem klageren og entreprenørens konkursbo. |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klagerens krav om udbetaling af indestående på en konto pantsat af entreprenøren i forbindelse med et byggeri over for klageren som bygherre. Verserende retssag om, hvem der er berettiget til at modtage beløbet mellem klageren og entreprenørens konkursbo.
Sagens omstændigheder
Klageren og H indgik i november 2014 en entrepriseaftale med anpartsselskabet E om opførelse af et sommerhus. Det fremgik af entrepriseaftalen, at bygherren inden byggestart skulle stille en bankgaranti på 750.000 kr. over for E, og at parterne var enige om, at AB Forbruger var vedtaget. Det var ikke anført i aftalen, at E skulle stille sikkerhed for sine forpligtelser over for bygherren.
E var kunde i Nykredit Bank og rettede i februar 2015 henvendelse til banken, fordi det efterfølgende var blevet aftalt, at E skulle stille en sikkerhed på 100.000 kr. over for klageren og H i forbindelse med entreprisen. E ønskede, at sikkerheden blev stillet i form af en sikringskonto i Nykredit Bank.
Banken har oplyst, at den ikke havde noget kundeforhold med klageren og H. Den fik alene kendskab til entreprisen, fordi den havde et kundeforhold med E. Banken udarbejdede ikke vilkårene for sikkerhedsstillelsen, men modtog den 26. februar 2015 en mail fra en medarbejder i E med følgende instruks:
”…
Ring mig gerne op vedr. nedenstående.
Sikkerhedsstillelse:
Modtager:
[Klageren og H]
Beløb:
100.000 DKK
Garantitekst:
Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle krav, som forbrugeren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget betalt entreprisesum.
Udløbsdato:
31/5-2014”
Den 4. marts 2015 oprettede banken en sikringskonto -538 i E’s navn og sendte i overensstemmelse med instruksen i mailen fra E en notering til både klageren og H og E med følgende indhold:
”Nykredit Bank A/S skal herved notere, at indeståendet kr. 100.000,- på konto [-538] efter aftale med [E] er håndpantsat til [klageren og H].
Beløbet er håndpantsat og sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle krav, som forbrugeren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav vedrørende eventuelle ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget betalt entreprisesum.
Kontoen er spærret, og indeståendet kan først frigives/udbetales, når betingelserne for frigivelse/udbetaling er opfyldt.
Udløbsdato 31/5-14.”
E færdiggjorde ikke byggeriet som aftalt, og klageren og H samt deres advokat afholdt et møde med E i forsøg på at få en dialog omkring det videre forløb. I forlængelse af mødet sendte advokaten den 7. april 2015 et tillæg til entreprisekontrakten til klageren og H samt E. Af tillægget til entreprisekontrakten fremgik blandt andet, at den stillede entreprenørgaranti på 100.000 kr. blev stående til 1 års gennemgang efter § 58 i AB Forbruger.
Banken har oplyst, at den ikke modtog tillægget til entreprisekontrakten og heller ikke blev orienteret om ændringer til entreprisekontrakten, herunder om forlængelse af sikkerheder.
Den 21. september 2015 ophævede klageren og H entreprisekontrakten med E på grund af misligholdelse.
Den 23. november 2015 anmodede klageren og H banken om udbetaling af det indestående beløb på 100.000 kr. på sikringskontoen.
Banken afviste at udbetale beløbet under henvisning til udløbsdatoen.
I marts 2016 udtog klageren og H stævning mod E for et beløb på 339.700 kr. med tillæg af renter. Den 12. april 2016 blev E erklæret konkurs, og konkursboet ønskede ikke at indtræde i sagen. Den 30. maj 2016 fik klageren og H dom over konkursboet efter E for det påstævnte beløb.
Klageren og H anmeldte herefter deres krav i E’s konkursbo som et sikret krav. Kurator afviste, at kravet var sikret ved pant i konto -538.
Den 13. oktober 2016 indgav klageren en klage over Nykredit Bank til Ankenævnet.
I cirkulæreskrivelse nr. 5 af 31. oktober 2016, der var et referat fra mødet om fordringsprøvelse i konkursboet, anførte kurator blandt andet følgende:
”…
Med baggrund i ovenstående forløb er det min vurdering, at denne forlængelse af håndpantsætningsaftalen ikke blev tinglig sikret. Det er videre min opfattelse, at konkursboet uden videre ekstingverede forlængelsen ved afsigelsen af konkursdekretet, og da konkursboet samme dag oplyste Nykredit Bank A/S om konkursen, kunne Nykredit Bank A/S ikke længere betale til [klageren og H] med frigørende virkning.
…
Jeg henledte [klageren og H’s advokat] opmærksomhed på konkurslovens § 133, stk. 1, hvorefter sag mod konkursboet skal anlægges senest fire uger efter fordringsprøvelsen, og at min indstilling vil være endelig, hvis sagsanlæg ikke sker rettidigt.”
Den 28. november 2016 udtog klageren og H stævning mod E under konkurs med påstand om, at konkursboet skulle anerkende, at det indestående beløb på sikringskonto -538 skulle udbetales til dem.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Nykredit Bank skal udbetale det indestående beløb på 100.000 kr. på konto -538 til ham.
Nykredit Bank har principalt nedlagt påstand om afvisning og subsidiært om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken er forpligtet til at udbetale beløbet til ham og H, idet der er etableret en entreprenørgaranti med en fejlagtig udløbsdato. Der er tale om en åbenbar skrivefejl, idet det ikke gav mening at stille en sikkerhed med en udløbsdato, der lå forud for tidspunktet for sikkerhedsstillelsen.
Aftalegrundlaget mellem E og ham og H er AB Forbruger. Det følger heraf, at udløbsdatoen burde være 1 år og 30 dage efter færdiggørelse, jf. § 10, stk. 5. Udløbsdatoen burde derfor rettelig være den 31. maj 2016 og ikke den 31. maj 2014.
Tillægget til entrepriseaftalen var ikke en ny aftale, men en rettelse/præcisering af den eksisterende aftale og indeholdt ikke en forlængelse af garantien, men alene en præcisering af, at garantien var omfattet af AB Forbruger.
Nykredit Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sager hvis behandling i henhold til lovgivningen er henlagt til offentlige myndigheder, falder uden for Ankenævnets kompetence, jf. vedtægternes § 4. Det følger af § 133, stk. 1 i konkursloven, at indsigelser mod kurators fordringsprøvelse skal ske ved anlæggelse af sag ved skifteretten.
Endvidere er sagen ikke egnet til behandling i Ankenævnet, da den vil kræve en mundtlig forklaring fra parterne, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som alene kan finde sted ved domstolene. Ankenævnet må derfor ligeledes afvise at afgøre sagen i henhold til vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 4.
Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at banken ikke kunne udbetale det sikrede beløb til klageren og H som følge af den angivne udløbsdato. Uanset om AB Forbruger var vedtaget mellem parterne, skal banken altid påse, om udbetaling sker i overensstemmelse med vilkårene for sikkerhedsstillelsen.
Der foreligger en tvist mellem E under konkurs og klageren og H om vilkårene for sikkerhedsstillelsen. Banken har ikke udarbejdet vilkårene. Vilkårene er udtryk for det mellem parterne aftalte, og banken kan ikke pålægges et erstatningsansvar.
Parterne burde selv have påset, at vilkårene for sikkerhedsstillelsen, herunder udløbsdatoen, var korrekt angivet.
Klageren har udvist passivitet ved ikke at have reageret på den fejlagtige udløbsdato og har som følge heraf under alle omstændigheder fortabt sin ret til at gøre et eventuelt krav gældende mod banken.
Banken har ikke modtaget underretning om tillægget til entreprisekontrakten, og banken har aldrig modtaget behørig denunciation om, at sikkerhedsstillelsen skulle gælde frem til 1 års gennemgangen. Da sikringsakten efter gældsbrevslovens § 31 ikke er iagttaget, kan den forlængede sikkerhedsstillelse ikke gøres gældende. Klageren og H havde således ikke håndpant over kontoen på tidspunktet for anmodning om udbetaling. Det bemærkes i øvrigt, at klageren var repræsenteret af en advokat under forløbet, herunder også i forbindelse med tillægget til entreprisekontrakten.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren og H, der ikke havde noget kundeforhold med Nykredit Bank, indgik i november 2014 en entreprisekontrakt med anpartsselskabet E om opførelse af et sommerhus. Det var ikke i aftalen anført, at E skulle stille sikkerhed for sine forpligtelser over for klageren og H.
E, der var kunde i Nykredit Bank, gav i en mail af 26. februar 2015 banken en instruks om, at E skulle stille en sikkerhed på 100.000 kr. over for klageren og H i forbindelse med entreprisen på nærmere angivne vilkår, blandt andet med en udløbsdato angivet til den 31. maj 2014. E ønskede, at sikkerheden blev stillet på en sikringskonto i banken.
Den 4. marts 2015 oprettede banken konto -538 i E’s navn med et indestående på 100.000 kr. og sendte en notering af pantsætningen, der var udfærdiget i overensstemmelse med instruksen i E’s mail af 26. februar 2015, til både E og klageren og H.
E færdiggjorde ikke byggeriet som aftalt og blev erklæret konkurs den 12. april 2016. Klageren og H anmeldte deres krav i E’s konkursbo som et sikret krav. Kurator afviste, at kravet var sikret ved pant i konto -538.
Den 28. november 2016 udtog klageren og H stævning mod E under konkurs med påstand om, at konkursboet skulle anerkende, at det indestående beløb på sikrings-konto -538 skulle udbetales til dem.
Ankenævnet finder ikke, at sagen skal afvises.
Der er ikke tale om, at banken på vegne af sin kunde E stillede en egentlig entreprenørgaranti over for klageren og H konciperet af banken mod betaling af sædvanlig garantiprovision.
Ankenævnet lægger i overensstemmelse med det oplyste til grund, at E gav banken instruks om, at sikkerhedsstillelse skulle ske ved håndpant i en konto i E’s navn, og om vilkårene for sikkerhedsstillelsen. Banken oprettede herefter en konto og foretog notering af vilkårene for sikkerhedsstillelsen i overensstemmelse hermed.
Banken havde ikke påtaget sig en forpligtelse til at udbetale det indestående beløb på kontoen til klageren og H på anfordring. Det fremgår af noteringspåtegningen, at indeståendet på kontoen først kan frigives/udbetales, når betingelserne for frigivelse/udbetaling er opfyldt. Yderligere er udløbsdatoen angivet som den 31. maj 2014.
Under disse omstændigheder finder Ankenævnet, at banken var berettiget til at afvise at udbetale det indestående beløb på kontoen til klageren og H, når E som kontohaver var uenig i, at betingelserne for udbetaling var opfyldt.
Hertil kommer, at E efterfølgende er gået konkurs, og at kurator i konkursboet har afvist, at klageren og H’s krav mod E er sikret ved pant i kontoen, idet den fornødne sikringsakt ikke blev foretaget. Ankenævnet finder på den baggrund, at banken er berettiget til at afvente udfaldet af den verserende sag mellem klageren og H og E under konkurs, forinden udbetaling af det indestående beløb på konto -538 kan finde sted.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.