Inkassoomkostninger.
| Sagsnummer: | 385/1993 |
| Dato: | 30-11-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Rente - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Inkassoomkostninger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 15. september 1992 opsagde indklagedes City afdeling, Århus, klagerens kassekredit i afdelingen til fuld indfrielse som følge af, at lånet trods tidligere påmindelser var i restance (overtrukket) med 5.281,45 kr. Gælden blev i den forbindelse opgjort til 40.281,45 kr. Den 22. oktober 1992 anmodede indklagedes kreditkontor klageren om inden 8 dage at fremkomme med forslag til afvikling af beløbet.
Den 30. oktober 1992 meddelte klageren, at hans mor, der havde kautioneret for lånet, havde indbragt en klage for Ankenævnet, og at klageren forbeholdt sig ret til at afvente svar fra Ankenævnet. Den 4. november 1992 meddelte kreditkontoret klageren, at den for Ankenævnet indbragte sag alene vedrørte kautionsforpligtelsen og derfor ikke påvirkede klagerens afvikling af engagementet. Klageren blev samtidig meddelt en frist på 8 dage til at rette henvendelse til indklagede, idet sagen ellers ville blive overgivet til retslig inkasso uden yderligere varsel. Den 25. november 1992 meddelte klageren, at han afventede indklagedes oplæg vedrørende afvikling af kreditten.
Den 26. november 1992 meddelte indklagedes advokat, at kravet var overdraget ham til retslig inkasso. Hovedstolen var i den forbindelse opgjort til 44.359,64 kr. og inkassoomkostninger til 2.462,50 kr., i alt 46.822,14 kr. med tillæg af rente 17,25% p.a. af hovedstolen fra den 22. oktober 1992.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at inkassoomkostningerne ikke kan pålægges ham, at kreditten forrentes med 12,75% p.a., samt at indklagede tilpligtes at godtgøre ham et gebyr på 500 kr. vedrørende spærring af dankort.
Indklagede har godtgjort klageren de 500 kr. vedrørende gebyr i forbindelse med spærring af dankort, men har derudover nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede til trods for, at han reagerede på indklagedes skrivelser overgav sagen til retslig inkasso med deraf følgende omkostninger. Indklagede beregner sig en rente på 17,25% af kassekreditten, selv om han i en anden af indklagedes afdelinger har fået oplyst, at en sådan kredit maksimalt forrentes med 12,75%. Klageren finder ikke, at indklagede kan være berettiget til at opkræve en sådan overrente, særligt når henses til, at engagementet er sikret ved kaution.
Indklagede har anført, at klageren, forinden den forfaldne fordring blev sendt til inkasso, blev adviseret herom ved indklagedes skrivelser af 22. oktober og 4. november 1992. Renten på en ikke misligholdt kassekredit er p.t. 17% p.a., hvortil kommer overtræksprovision på 0,5% pr. kvartal og overtræksrente på 8% p.a. for selvbestaltede overtræk. Den på klagerens kassekredit beregnede rente ligger således væsentlig under renten på en ikke misligholdt kassekredit. Den af klageren oplyste rente på 12,75% hidrører fra indklagedes direkte bank og kan ikke sammenlignes med rentesatsen på indklagedes produkter.
Ankenævnets bemærkninger:
Da klageren ikke inden udløbet af den frist, indklagede havde fastsat i skrivelsen af 4. november 1992, rettede henvendelse til indklagede med tilbud om en afviklingsordning, og da klageren - som anført i indklagedes skrivelse - ikke i denne forbindelse kunne påberåbe sig, at spørgsmålet om kautionistens forpligtelse var indbragt for Ankenævnet, var indklagede berettiget til at overgive sagen til retslig inkasso. Klageren er derfor forpligtet til at betale de hermed forbundne omkostninger.
Efter det foreliggende finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge indklagede at nedsætte den krævede rente på 17,25% p.a.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.