Afslag på kassekredit m.v.
| Sagsnummer: | 54 /2000 |
| Dato: | 04-07-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Udlån - låneanmodning
|
| Ledetekst: | Afslag på kassekredit m.v. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens engagement med indklagede 1 og 2, herunder indklagede 1's afslag på klagerens anmodning om en kassekredit.
Sagens omstændigheder.
I
I 1984 blev klagerens faste ejendom solgt på tvangsauktion. I ejendommen var tinglyst et pantebrev til et pengeinstitut, som senere fusionerede med indklagede 1. Der blev efter det oplyste ikke opnået dækning til pantebrevet.
Den 11. november 1986 afgav klageren insolvenserklæring i forbindelse med en fogedforretning, som indklagede 1 havde anmodet om. Indklagedes krav blev opgjort til 64.766,95 kr.
Den 9. august 1999 underskrev klageren et frivilligt forlig med indklagede 1, hvorefter klageren erkendte at skylde 83.690,72 kr. Af gælden skulle klageren afvikle 40.000 kr. med en månedlig ydelse på 500 kr., hvorefter klageren ville modtage saldokvittering.
Indklagede har oplyst, at klageren har overholdt afdragsordningen.
Den 1. december 1999 udløb klagerens kassekredit hos indklagede 1. Kreditten var etableret i et pengeinstitut, der var fusioneret med indklagede. Indklagede ønskede ikke at forlænge kreditten. Klageren blev orienteret herom ved skrivelse af 26. august 1999.
Klageren har anført, at han i november 1999 ansøgte indklagede om en kassekredit på 25.000 kr., men ikke modtog svar. Indklagede har anført, at man ikke kan se at have modtaget ansøgningen, men ikke ønsker at yde klageren en kassekredit.
II
Den 30. juni 1998 blev der på anmodning af indklagede 2 foretaget udlæg i klagerens anpart af en fast ejendom.
Klageren har anført, at indklagede ydede dårlig rådgivning i forbindelse med salg af et rækkehus i 1980.
Indklagede har anført, at man bortset fra tilgodehavendet i henhold til udlæg ikke kan se at have et egentligt kundeforhold med klageren.
Parternes påstande.
Klageren har den 7. februar 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at han gerne vil "opnå og blive prioriteret som et ordentligt menneske med orden i det økonomiske og med adgang til en kassekredit i størrelsesorden 25.000 kr. og en pæn talemåde både skriftlig og telefonisk".
Begge de indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har over for indklagede 1 anført, at han ønsker en kassekredit i størrelsesorden 25.000 kr.
Han finder ikke, at indklagede har behandlet ham på en korrekt måde.
Indklagede I har anført, at Ankenævnet ikke kan pålægge pengeinstituttet at yde lån til en kunde.
Ankenævnet kan heller ikke pålægge pengeinstitutter at indgå på eller ændre indgåede akkordaftaler.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at klageren ikke er bundet af det frivillige forlig med indklagede 1.
Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede 1 at yde klageren en kassekredit.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede 2 har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge over for nogen af de indklagede.