Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Betaling af købesum.

Sagsnummer: 110/1988
Dato: 04-11-1988
Ankenævn: Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Peter Møgelvang-Hansen, Per Overbeck, Jørn Ravn
Klageemne: Rådgivning - omsætning/opførelse af fast ejendom
Ledetekst: Betaling af købesum.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved slutseddel af 19. maj 1987 købte klageren en byggegrund. Købesummen udgjorde 170.000 kr., der skulle betales kontant. Samme dag underskrev klageren en entreprisekontrakt med sælgeren, hvorefter denne skulle opføre et hus på grunden.

Den 29. maj 1987 fik klageren hos indklagedes Farsø afdeling udstedt en check til sælgeren på købesummen for grunden. Checken blev samme dag sendt til sælgeren, der indløste den.

Senere viste det sig, at sælgeren ikke var ejer af den pågældende grund, og klageren, der allerede havde påbegyndt opførelse af hus på grunden, måtte erlægge en købesum til den rette ejer af grunden.

Den oprindelige sælgers bo er nu under konkursbehandling.

Klageren har under denne klagesag nedlagt påstand om, at indklagede kendes erstatningsansvarlig for det tab, klageren har lidt ved at erlægge den kontante købesum til den oprindelige sælger uden at have erhvervet adkomst til den omhandlede grund.

I en brevveksling, der fandt sted mellem klagerens advokat og indklagede forud for denne klagesags begyndelse, har klagerens advokat til støtte for påstanden om, at indklagede er ansvarlig for det af klageren lidte tab, gjort gældende, at klageren den 29. maj 1987 dels aftalte med afdelingens kasserer, at checken skulle sendes direkte til sælgeren, hvilket skete, dels med en anden medarbejder i afdelingen drøftede optagelsen af et byggelån, således at det må have stået afdelingens medarbejdere klart, at checken skulle benyttes til betaling af købesummen for en grund, og at indklagede derfor har pådraget sig et ansvar ved ikke at rådgive klageren, der var uden juridisk bistand, om den korrekte fremgangsmåde ved afvikling af en sådan handel om fast ejendom.

Indklagede, der har afvist at være ansvarlig for det af klageren lidte tab, har til støtte herfor henvist til de synspunkter, som indklagede fremsatte overfor klagerens advokat under den ovenfor omtalte korrespondance.

Indklagede har heri anført, at beløbet på 170.000 kr. skulle hæves på i alt 13 forskellige konti hos indklagede, og at klageren enten forlod filialen eller dog i hvert fald ikke talte med kassereren, mens de nødvendige ekspeditioner blev foretaget. Da klageren vendte tilbage til kassen, blev bøgerne og checken, stilet til sælgeren, udleveret. Indklagede har ikke været spurgt til råds og har ikke fået forevist dokumenter, der kunne oplyse, hvilket formål checken skulle benyttes til.

Det er korrekt, at klageren har forespurgt om byggelån, men forespørgslerne har været af generel, orienterende art, og har drejet sig om rentesatser m.v. Forespørgslerne har ikke været rettet til den, der ekspederede checken, og det har ikke kunnet oplyses, hvornår de har været stillet.

Ankenævnets bemærkninger:

Som sagen foreligger oplyst, kan indklagedes kasserer ikke antages at have haft et sådant kendskab til de nævnte omstændigheder i forbindelse med udstedelsen af den omhandlede check, herunder klagerens manglende sikkerhed, at han burde have rådgivet klageren om en anden og for ham mindre risikabel ekspeditionsform.

Ankenævnet finder derfor ikke, at der foreligger nogen fejl, for hvilken indklagede er ansvarlig.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.