Spørgsmål om lånetilsagn til køb af ny bolig var givet
| Sagsnummer: | 76 /2015 |
| Dato: | 14-09-2015 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Morten Bruun Pedersen, Astrid Thomas, Andreas Moll Årsnes |
| Klageemne: |
Udlån - låneanmodning
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om lånetilsagn til køb af ny bolig var givet |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører om lånetilsagn til køb af ny bolig var givet.
Sagens omstændigheder
Klagerne H og M var kunder i Nordea Bank. I oktober 2013 satte klagerne deres hus til salg for 2.895.000 kr.
I juni 2014 modtog klagerne et bud på huset på 2.800.000 kr. Den 22. juni 2014 anførte M i en besked til klagernes rådgiver i banken, R:
”… Hvis vi siger ja-tak til de 2.800.000 kr., og ender med en gæld på 200.000 kr. [forbrugsgæld], hvordan stiller det os så i det videre forløb? Hvad kan vi blive godkendt til at købe for hvis, vi ønsker at købe en andels- eller ejerlejlighed? Øvrige forudsætninger er, at vi sælger den store, og dyreste bil ... og at jeg pr. 1. august stiger med 2.361 kr./mdr. … da jeg er færdig med at betale min uddannelse …”
Den 25. juni 2014 udarbejdede banken rådighedsberegninger med udgangspunkt i salgsopstillinger for to lejligheder. Beregningerne viste et rådighedsbeløb over 23.000 kr. Klagerne har anført, at R på et møde med M den 26. juni 2014 oplyste, at rådighedsbeløbet i beregningerne var tilfredsstillende, og at hun ”ikke kunne se, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre”, at klagerne købte en lejlighed, men at bankens kreditafdeling skulle give den endelige godkendelse.
Klagerne solgte herefter huset for 2.800.000 kr. eller 95.000 kr. under det oprindelige udbud.
Den 2. juli 2014 udarbejdede banken to rådighedsberegninger vedrørende en andelslejlighed, som klagerne ønskede at købe. Beregningerne viste et månedligt rådighedsbeløb på henholdsvis 26.347 kr. og 27.107 kr. I beregningerne indgik et forbrugslån på 150.000 kr. med en løbetid på henholdsvis 10 år og 30 år. Samme dag udarbejdede banken endvidere et finansieringsforslag om finansiering af andelslejligheden med et 30-årigt lån i banken på 2.857.000 kr.
Klagerne skrev efter det oplyste under på en købsaftale vedrørende andelslejligheden på et tidspunkt mellem den 2. og den 15. juli 2014.
Den 15. juli 2014 meddelte bankens kreditafdeling, at klagerne som følge af deres historik i banken ikke kunne godkendes til køb af andelslejligheden, og at klagerne skulle afdrage betydeligt på deres forbrugsgæld, før banken ville foretage en fornyet kreditvurdering af dem.
Parternes påstande
tab-stops:0cm 42.55pt 3.0cm 127.6pt 170.15pt 212.7pt 255.25pt 297.75pt 340.3pt 382.85pt 425.4pt">Den 24. februar 2015 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal betale 95.000 kr. til dem.Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at bankens rådgivning var mangelfuld. De tog initiativ til mødet den 26. juni 2014, da de ønskede at være klar over konsekvenserne ved et salg til 2.800.000 kr. På mødet oplyste R, at rådighedsbeløbet var tilfredsstillende, og at hun ikke kunne se, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre, at de købte en lejlighed, men at bankens kreditafdeling skulle give den endelige godkendelse. De opfattede dette som et tilsagn om, at de kunne låne til at købe en lejlighed, men at de muligvis kunne blive kreditgodkendt til et lavere beløb i forhold til beregningerne af 25. juni 2014. De solgte huset på baggrund af bankens tilkendegivelser og købte andelslejligheden efter aftale med R. Risikoen for ikke at kunne blive kreditgodkendt blev på intet tidspunkt nævnt. I stedet stillede banken krav om et månedligt rådighedsbeløb på mindst 25.000 kr.
Det efterfølgende afslag var begrundet i deres historik i banken. Banken tillagde i sidste ende ikke rådighedsbeløbet betydning. Banken var bekendt med historikken og burde have oplyst dem om risikoen for manglende kreditgodkendelse inden salget. Hvis de havde været bekendt med risikoen, ville de enten have solgt huset til udbudsprisen eller være blevet boende. Bankens påstand om, at de ikke havde råd til at blive boende i huset, er udokumenteret. De ønskede at sælge huset, da de ville flytte i lejlighed tættere på byen.
De blev frataget muligheden for at nedbringe deres gæld med 95.000 kr. som følge af bankens mangelfulde rådgivning.
Nordea Bank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende, heller ikke ved rådgivningen på mødet den 26. juni 2014. Det blev udtrykkeligt oplyst, at det var bankens kreditafdeling, der skulle give den endelige godkendelse til bevilling af lån til køb af ny bolig. Klagerne fik ikke tilsagn om et fremtidigt engagement i banken.
Huset blev sat til salg, da klagerne ikke havde råd til at blive boende, når afdragsfriheden udløb i juli 2015. Klagerne havde en negativ formue på ca. 490.000 kr. Klagerne havde problemer med at betale ydelser på det afdragsfrie lån og havde de seneste år haft et overforbrug med deraf følgende overtræk.
Banken rådgav ikke om, hvilken pris klagerne skulle sælge huset til. Banken rådgiver aldrig om prisfastsættelsen på fast ejendom.
Der foreligger ikke et erstatningsberettiget tab. Der er tale om skuffede forventninger. Det opgjorte tab er ikke forårsaget af bankens rådgivning og var ikke en påregnelig følge af rådgivningen. Klagerne valgte selv at sælge huset til 2.800.000 kr. uden at have modtaget tilsagn fra banken om fremtidig belåning.
Ankenævnets bemærkninger
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at Nordea Bank på mødet den 26. juni 2014 eller senere gav klagerne et bindende løfte om, at de kunne kreditgodkendes til køb af en lejlighed. Ankenævnet bemærker, at det er ubestridt, at banken tog forbehold om, at bankens kreditafdeling skulle give den endelige godkendelse.
Det er endvidere ikke godtgjort, at banken i øvrigt har begået fejl eller forsømmelser, der kan begrunde et erstatningsansvar.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.