Gebyr, "andet arbejde". Budgetkonto, tilbageførsel. Rådgivningsansvar. Medvirken ved bodeling.
| Sagsnummer: | 695/1993 |
| Dato: | 22-08-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - øvrige spørgsmål
Gebyr - øvrige spørgsmål Budgetkonto - bodeling/samlivsophævelse Budgetkonto - tilbageførsel |
| Ledetekst: | Gebyr, "andet arbejde". Budgetkonto, tilbageførsel. Rådgivningsansvar. Medvirken ved bodeling. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klageren ophævede i 1991 samlivet med sin daværende samlever S, og parternes fælles faste ejendom, som herefter beboedes af S, blev sat til salg. Samtidig skulle deres engagement hos indklagede gøres op. Indklagede havde bl.a. et ejerpant i ejendommen til sikkerhed for klagerens og S's lån.
Ejendommen blev solgt ved slutseddel af 12. november 1993 umiddelbart inden en berammet tvangsauktion, der således blev afværget.
I perioden fra december 1991 til foråret 1993 indbetalte parterne beløbene til afholdelse af ejendommens faste omkostninger, herunder terminsydelser, på en budgetkonto hos indklagede. Kontoen var oprindelig en fælles konto, men blev pr. 2. juli 1992 ændret således, at S alene var kontohaver. Klageren modtog dog også efter denne dato PBS-oversigter.
Klageren anmodede i foråret 1993 om tilbageførsel af 7.564 kr., der af ham var overført til kontoen til dækning af halvdelen af den førstkommende terminsbetaling. Indklagede afviste tilbageførsel med henvisning til, at han ikke var kontohaver, hvorfor tilbageførsel krævede accept fra S.
Klageren overførte pr. 1. oktober 1993 sit engagement til et andet pengeinstitut. Af et kontoudtog fra en opsagt konto fremgik, at indklagede den 14. september samme år havde debiteret kontoen 2.000 kr. På klagerens anmodning oplyste indklagede i skrivelse af 11. oktober 1993, at der var tale om et gebyr til dækning af arbejdsopgaver udført af indklagede på klagerens foranledning, herunder:
"Forhandling og vurdering af bodeling, herunder vurdering af salgsopstilling.
Forhandling med Realkredit Danmark vedrørende udsættelse af tvangsauktion.
Adskillige budgetændringer.
Diverse telefonsamtaler og møde i banken.
Gebyret er udregnet efter afvejning af vort tidsforbrug i denne sag."
Indklagede har opkrævet 900 kr. i gebyr hos S.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale ialt 14.564 kr. til dækning af gebyret på 2.000 kr., manglende tilbageførsel af de 7.564 kr. samt erstatning for dårlig rådgivning, 5.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han i foråret 1993, hvor ejendommen endnu ikke var solgt, ønskede at ophøre med terminsbetalingerne, hvilket også blev meddelt realkreditinstituttet og S. Han anmodede derfor indklagede om at tilbageføre 7.564 kr., der var overført af ham til dækning af halvdelen af førstkommende termin. Først på det tidspunkt blev han bekendt med, at han pr. 2. juli 1992 var blevet slettet som kontohaver. Han bestrider at have indgået aftale eller modtaget meddelelse herom. Da han i hele perioden modtog kontoudtog og PBS-meddelelser, har han ikke haft grund til tro andet, end at han kunne disponere over kontoen. På trods af hans indsigelser betalte indklagede den pågældende termin, hvorved tvangsauktion blev udskudt. Vedrørende gebyret har klageren anført, at han ikke har bedt indklagede om et vurdere bodeling og salgsopstilling eller om at føre forhandlinger med realkreditinstituttet, men at indklagede i egen interesse er gået ind i sagen som "sagsbehandler". Henvendelser pr. telefon og ved personligt fremmøde har hovedsagligt været i forbindelse med oprettelse af konto til hans nuværende ægtefælle og oprettelse af lån til køb af ny bil, hvilket er denne sag uvedkommende. Indklagede har på intet tidspunkt forbeholdt sig at opkræve gebyr for "andet arbejde", og gebyret fremgår ikke af indklagedes prisliste. Indklagede har med sin rådgivning varetaget egne og S's interesser.
Indklagede har anført, at man på grundlag af samtaler med klageren og S blev bibragt den opfattelse, at der skulle arbejdes på at undgå tvangsauktion, hvilket på grund af ejerpantet også var i indklagedes interesse. Sletningen af klageren som kontohaver på den hidtil fælles budgetkonto fandt sted efter anmodning fra klageren og var et led i opsplitningen af engagementet som følge af samlivsophævelsen. Det forhold, at klageren i perioden har modtaget PBS-oversigter beror alene på, at man ikke slettede de "dobbelte kontoudskrifter", som parterne hidtil havde modtaget. Da klageren på tidspunktet for anmodningen om tilbageførsel fra budgetkontoen ikke var kontohaver, kunne tilbageførsel ikke finde sted uden S's accept. Et eventuelt erstatningskrav bør rettes mod S. Vedrørende gebyret har indklagede anført, at det var en klar forudsætning, at man skulle have vederlag for den meget udførlige rådgivning, der skulle til for at udrede de økonomiske forhold. Beløbet er skønsmæssigt fastsat ud fra notater om afholdte møder, udregning af budgetopstillinger, afklarende telefonsamtaler, samt rådgivning af økonomisk karakter i forbindelse med afhændelse af ejendommen, ligesom man har ført telefonsamtaler med realkreditinstituttet vedrørende udsættelse af tvangsauktionen efter parternes ønske. Da den største del af rådgivningsarbejdet skete over for klageren, blev gebyret delt med 2.000 kr. til klageren og 900 kr. til S.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at indklagede var afskåret fra at efterkomme klagerens anmodning om tilbageførsel af beløbet på 7.564 kr. fra den omhandlede budgetkonto, fordi kontoen på dette tidspunkt alene havde klagerens tidligere samlever som kontohaver. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes forklaring om, at ændringen vedrørende kontoens ejerforhold var foretaget efter aftale med klageren, ligesom det lægges til grund, at ændringen fremgik af kontoudskrifterne. Det må endvidere lægges til grund, at beløbet er blevet anvendt til dækning af halvdelen af en terminsydelse vedrørende den ejendom, som klageren var medejer af. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren beløbet.
Der findes heller ikke at være grundlag for at pålægge indklagede at betale erstatning for dårlig rådgivning.
Det er ubestridt, at indklagede ikke forud for debiteringen af gebyret på 2.000 kr. havde gjort klageren opmærksom på, at man ville forlange betaling for det arbejde, der blev udført i forbindelse med salget af parternes faste ejendom og delingen af deres engagement. Efter karakteren af dette arbejde findes indklagede herefter ikke at have været berettiget til at beregne sig vederlag herfor. Klagerens påstand om tilbagebetaling af gebyret tages derfor til følge, idet beløbet findes at burde forrentes som nedenfor bestemt.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger til klageren betale 2.000 kr. med tillæg af rente efter renteloven fra den 14. september 1993, til betaling sker. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.