Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om salg af pantsatte værdipapirer til indfrielse af to kreditter skete i henhold til aftale.

Sagsnummer: 443/2019
Dato: 15-05-2020
Ankenævn: Henrik Waaben, Ida Marie Moesby, Søren Geckler, Mikkel Prehn og Jesper Claus Christensen
Klageemne: Pant - realisation
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Spørgsmål om salg af pantsatte værdipapirer til indfrielse af to kreditter skete i henhold til aftale.
Indklagede: Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører om Sydbanks salg af klagerens pantsatte værdipapirer til indfrielse af to kreditter skete i henhold til aftale.

Sagens omstændigheder

Klageren drev en kro som personligt ejet virksomhed. Virksomheden havde to kassekreditter i Sydbank. Klageren havde et værdipapirdepot i banken. Depotet var pantsat til banken til sikkerhed for kreditterne. Kreditaftalerne og pantsætningsdokumenterne er ikke fremlagt under sagen.

Den 3. juli 2017 blev der solgt værdipapirer fra depotet til nedbringelse af kreditterne.

Den 10. juli 2017 blev der afholdt et møde mellem klageren og banken, hvor der blev udarbejdet en samarbejdsplan for kroen for 2017-2018. Af samarbejdsplanen fremgik blandt andet:

”…

Emne

Bemærkninger

Dato

Kreditter

Drøftelse af nærmere afviklingsplan for kreditterne i relation til strategien om kontrolleret nedlukning af kroen i løbet af 2018.

Januar 2018

 

 

Strategi for nedlukning/over­dra­gelse af kroen

I relation til strategien om nedlukning/overdragelse af kroen følges nærværende handlingsplan:

  • Kreditterne afvikles/indfries ved hjælp af salg/overdragelse eller salg af værdipapirer fra depot […]
  • Engagementet skal være nedbragt inden udgangen af 2018.

Januar 2018

…”

 

 

Den 22. januar 2018 blev der solgt værdipapirer fra depotet til nedbringelse af kreditterne.

Den 24. oktober 2018 blev der solgt værdipapirer fra klagerens depot for 325.927,57 kr., der blev overført til kreditterne, som hermed blev indfriet.

Den 27. november 2018 klagede klageren til banken over værdipapirsalget den 24. oktober 2018. Klageren anførte blandt andet:

”…

Jeg har været kunde i banken siden 1992 og har altid overholdt mine aftaler med banken.

Nu er der sket følgende:

Jeg blev ringet op den 24.10.18 kl. 15.50 af […], som meddelte mine aktier i depot, ville blive solgt til indfrielse af mine kreditter i banken.

Den 25.10.18 modtager jeg en mail fra banken i samme sag. Aktierne blev solgt den 24.10.18 kl. 16.04.32 ! kurtagen udgjorde kr.1637,83.

Jeg har aldrig underskrevet et tilsagn om salg af aktier, tværtimod bad jeg om et møde, hvor sagen kunne drøftes ordentligt, hvilket var umuligt.

3. Hvorfor var det ikke muligt at udskyde aktiesalg til efter 1.1.2019, hvor en del kunne sælges til lav beskatning?

Jeg kan oplyse, at jeg kunne have skaffet midler andetsteds, til indfrielse af mine kreditter, hvis jeg havde fået en rimelig frist. Dermed havde aktiesalget været undgået.

Jeg forventer godtgørelse af mit skattetab, mine ekstraudgifter til revisor for beregning af skattetab, tilbageførelse af beregnet kurtage. Opstår der yderligere udgifter ønsker jeg også disse godtgjort af banken.

…”

Den 17. december 2018 svarede banken på klagen. Banken anførte blandt andet:

”…

Vi er kede af situationens drejning, med baggrund i vores opfattelse af, at der var en aftale om indfrielsen af kreditterne via salg af Sydbank aktierne d. 24. oktober 2018. Du er ikke enig i den betragtning.

Baggrund for indfrielse var de tidligere dialoger om, at kreditterne senest skulle være indfriet ultimo 2018. Samtidigt med dette var tanken at spare renteudgifterne resten af året.

Ovenstående handling er helt i tråd med den samarbejdsplan som er udarbejdet den 10. juli 2017. …

Vi tager dit synspunkt til overvejelse vedr. dit udsagn om muligt skattetab. Vi forslår derfor, at vi gør regnestykket op d. 2. januar 2019, hvorefter vi vil tage en dialog om dit mulige skattetab.

…”

I januar 2019 skiftede klageren til et andet pengeinstitut.

Den 23. maj 2019 sendte klagerens repræsentant følgende tabsopgørelse til banken:

”…

Opgjort tab ved salg af aktier

24.10.2018

02.01.2019

Salg uden samtykke (1.858 stk.)

325.927

284.274

Oprindelig købspris

-55.740

-55.740

Fortjeneste

270.287

228.534

Beskatning heraf, 42%

113.479

95.984

Burde være solgt under grænse, 27%

72.950

61.704

Tab ved merbeskatning af aktieavance

30.639

25.916

Endvidere kommer tilbagebetaling af pensionstillæg for [klageren] samt hustru på op  til kr.


100.000


100.000

Erstatningskrav i alt

130.639

125.916

…”

Det var bankens opfattelse, at klageren ikke var blevet påført et tab som følge af aktiesalget. I et brev af 29. maj 2019 til klagerens repræsentant anførte banken blandt andet:

”…

… Efter vores opfattelse skal der i beregningen tages højde for, at der ville være en forskel i provenuet ved salg på de to nævnte datoer. Salg den 24. oktober 2018 giver p.gr.a. kursen et højere provenu. En beregning, hvor både beskatning og provenu indgår, viser, at [klageren] ikke har lidt et tab ved salg af aktierne den 24. oktober 2018. Vores beregning vedlægges her.

Et eventuelt tilbagebetalingskrav af pensionstillæg skal ikke indgå i beregningen af følger af salget den 24. oktober 2018. Det skyldes, at salget var en realisation af pantsatte aktiver, som lå til sikkerhed for [klagerens] skyld til banken.

Opgjort tab ved salg af aktier mv.           24.10.2018        02.01.2019

Salg (1.858 stk.)                                               325.927             284.274

Oprindelig købspris                                           -55.740              -55.740

Fortjeneste før skat                                           270.187             228.534

Fortjeneste ved salg 22/1-18
Salgspris ifølge nota                                           97.970
Anskaffelsessum              392               30          11.760
                                                                            86.210
Bruttoudbytte                                                       21.014
Aktieindkomst før salg 24/10                            107.224

Progressionsgrænse – aktieindkomst              105.800             108.000

Beskatning af fortjeneste ved salg 24/10-18

                                              -            27%                    -

                                  270.187            42%        113.479
Aktieavancebeskatning                                     113.479

Beskatning af fortjeneste ved salg 2/1-19

                                  108.000            27%                                    29.160                                  120.534            42%                                    50.624                                                                                                79.784

Fortjeneste efter skat                                        156.708             148.750

Erstatningskrav som følge af salg i 2018                                      -7.959

…"

Parternes påstande

Den 10. december 2019 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal betale erstatning.

Sydbank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at det var uberettiget, at banken solgte værdipapirerne og indfriede kreditterne. Han havde ikke givet samtykke, og kreditterne var uopsagte.

Det drejer sig ikke om kursværdi eller om skat, men om erstatning over måden det blev gjort på, uden nogen indsigelsesmulighed for ham. Det kunne jo være, at han kunne have indfriet bankens tilgodehavende på anden måde, men det blev han slet ikke spurgt/orienteret om.

Banken bør erkende, at det var en useriøs måde at behandle en gammel kunde på. Derfor ønsker han en form for erstatning.

Sydbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen vedrører en erhvervsdrivende virksomhed. Klageren, der driver erhvervsvirksomheden, har stillet sikkerhed for virksomhedens engagement i banken. Klagen falder derfor uden for Ankenævnets kompetence, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 4.

Endvidere er der mellem klageren og banken ikke enighed om, hvorvidt der er indgået en aftale om salg af de pantsatte værdipapirer. En afdækning af de faktiske forhold vil derfor kræve en bevisførelse, hvorfor sagen ikke er egnet til behandling i Ankenævnet, jævnfør Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Sydbank anført, at det var aftalt, at engagementet skulle afvikles inden udgangen af 2018. Baggrunden var en beskeden drift og indtjening i virksomheden. Klageren havde god tid til at afvikle engagementet. I planen var salg af værdipapirer anført som en af mulighederne for afviklingen.

Den 24. oktober 2018 kontaktede banken telefonisk klageren. Det blev drøftet, at et salg af værdipapirerne nu var hensigtsmæssigt, idet en indfrielse af kreditterne med provenu fra salget ville spare yderligere renteudgifter på kreditterne. Endvidere kunne kursrisikoen i den resterende del af 2018 undgås.

Efter salget erklærede klageren sig tilfreds med, at salget var sket på et gunstigt tidspunkt, idet kursen på de solgte værdipapirer efterfølgende var faldet.

Engagementet var ikke opsagt. Salget skete som led i en aftalt afvikling af engagementet. Klageren har ikke lidt et tab ved salget.

Salget var en realisation af pantsatte aktiver, som lå til sikkerhed for klagerens virksomheds engagement. Virksomheden blev drevet som enkeltmandsvirksomhed, hvorfor pantet reelt sikrede klagerens skyld til banken.

Efter afsendelsen af brevet af 29. maj 2019 hørte banken ikke fra klageren eller dennes repræsentant, før klageren den 10. december 2019 indgav klagen til Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet behandler ifølge vedtægternes § 2, stk. 3, klager vedrørende private kundeforhold. Klager fra erhvervsdrivende kan behandles, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Klageren i denne sag er en mindre erhvervsdrivende, og det spørgsmål, som klagen angår, adskiller sig ikke væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Ankenævnet finder derfor ikke, at klagen skal afvises på grund af erhverv.

Klageren havde et værdipapirdepot i Sydbank. Depotet var pantsat til banken til sikkerhed for to kreditter, som klagerens personligt ejede virksomhed havde i banken.

Den 24. oktober 2018 blev værdipapirerne i depotet solgt og kreditterne indfriet. Ifølge banken skete salget i henhold til aftale med klageren, hvilket klageren har bestridt. Ifølge klageren burde salget og indfrielserne tidligst være sket den 2. januar 2019.

Ankenævnet finder, at banken burde have sikret sig, at klageren var indforstået med salg af værdipapirer, da salget fandt sted.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at klageren ikke har lidt noget tab ved, at værdipapirerne blev solgt den 24. oktober 2018 i stedet for den 2. januar 2019. Allerede som følge heraf kan klageren ikke få medhold i sin påstand om erstatning.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen