Afgørelse

Spørgsmål om tilsidesættelse af pensionsplejeaftale. Omlægning af investeringsbeviser baseret på obligationer til investeringsbeviser baseret på udenlandske aktier.

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig et ansvar i forbindelse med investering af kapitalpensionsmidler i henhold til en pensionsplejeaftale, herunder ved omlægning af investeringsbeviser baseret på obligationer til investeringsbeviser baseret på udenlandske aktier.

Sagens omstændigheder.

Den 10. december 2000 underskrev klagerens nu afdøde ægtefælle, M, der var født i 1959, en aftale med indklagede om pensionspleje, der omfattede M's kapitalpen- sionskonto med tilhørende værdipapirdepot. Af aftalen fremgår bl.a.:

I forbindelse med indgåelsen af pensionsplejeaftalen meddelte indklagede, at pensionsordningen fra 1. januar 2001 ville blive plejet efter følgende retningslinjer:

"Banken foretager efter behov nyinvesteringer/omlægninger uden forudgående kontakt til Dem, men der fremsendes sædvanlig handelsnota. Investering foretages i BankInvest jvfr. vedlagte INVESTERINGSNØGLEN, idet der tages udgangspunkt i risikoprofilen 'Almindelig risiko'. De anførte procentsatser er anslåede fordelinger og er de p.t. gældende. Vi anvender en pensionsalder på 62 år som tidshorisont."

Der var mulighed for at vælge en anden risikoprofil og en anden tidshorisont. Ifølge investeringsnøglen blev "almindelig risiko" defineret som: "Stor vægt på stabilitet. Udsigt til lidt større afkast og lidt større kursudsving undervejs". Ved almindelig risiko og en investeringshorisont på over 10 år blev der anbefalet 100 % investering i BankInvest basisaktieforeninger, der omfattede udenlandske aktier, europæiske aktier, danske aktier, danske Small Cap aktier og KFX aktier.

Pr. den 31. december 2000 udgjorde værdien af M's kapitalpensionsordning 113.301,55 kr. Heraf var ca. 2/3 placeret i BankInvest Lange Danske Obligationer, og ca. 1/3 var placeret i BankInvest Indeksobligationer.

I løbet af 2001 blev der indkøbt yderligere obligationsbaserede investeringsbeviser for mindre beløb, og beholdningen af BankInvest Lange Danske Obligationer blev omlagt til investeringsbeviser i en obligationsafdeling, der var rettet mod pensioner og erhverv.

Pr. den 31. december 2001 udgjorde værdien af kapitalpensionen 115.973,15 kr.

Den 16. januar 2002 blev investeringsbeviserne i obligationsafdelingerne solgt, og for det samlede provenu på ca. 113.000 kr. blev der indkøbt 871 stk. investeringsbeviser i BankInvest Udenlandske Aktier til kurs 129,40.

Den 13. september 2002 døde M.

Som følge af dødsfaldet blev kapitalpensionen i oktober 2002 udbetalt til klageren. I forbindelse med opgørelsen blev investeringsbeviserne solgt til kurs 75,95, svarende til en kursværdi på 66.152,45 kr.

Indklagede afviste et krav om erstatning fra klageren.

Parternes påstande.

Den 31. oktober 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre omlægningen af pensionsmidlerne pr. den 16. januar 2002, således at det værditab, som omlægningen medførte, bliver erstattet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede som følge af misligholdelse af pensionsplejeaftalen bør erstatte det tab, som hun er blevet påført som følge af omlægningen fra obligationer til aktier i januar 2002.

Ifølge pensionsplejeaftalen skulle der investeres i investeringsbeviser baseret på obligationer, indeksobligationer og aktier med henblik på at opnå en attraktiv risikospredning. En attraktiv risikospredning må betyde, at investeringen som minimum sker i de to af de anførte typer papirer. Placeringen af samtlige midler i BankInvest Udenlandske Aktier var således i strid med aftalen.

Ifølge investeringsnøglen fra slutningen af 2000 skulle der med en almindelig risiko og med en tidshorisont på over 10 år investeres 100 % i basisaktieforeninger. I hele 2001 var der imidlertid udelukkende investeret i obligationer og først pr. den 16. januar 2002 blev der investeret i overensstemmelse med det anførte i investeringsnøglen.

Skiftet fra obligationer til aktier medførte næsten en halvering af formuen. Det resultat stemmer ikke overens med aftalen om investering med almindelig risiko.

Det fremgår ikke af aftalen, at man kan/bør protestere over gennemførte handler. I givet fald ville der ikke være nogen grund til at indgå en investeringsplejeaftale. Man må som almindelig bankkunde kunne gå ud fra, at indklagede overholder aftalebetingelserne, og at der investeres ud fra almindelig sund fornuft.

Indklagede har anført, at M ved aftalen om pensionspleje valgte at tilslutte sig indklagedes investeringsstrategi. Aftalen kunne ændres, hvis M ønskede en anden ordning. M var bekendt med, at investering ville ske i basisaktieforeninger, idet dette fremgik af den investeringsnøgle, som han modtog ved aftalens indgåelse. M reagerede ikke på de handelsnotaer, der blev fremsendt gennem hele forløbet.

Pensionsmidlerne blev forvaltet efter bedste evne og ud fra de tilgængelige oplysninger om markedet.

Ved investering via investeringsforeninger foretages altid en risikospredning. Den omhandlede afdeling investerede i mere end 40 forskellige aktier.

En række europæiske og amerikanske nøgletal pegede i de første tre kvartaler af 2001 i retning af en afmatning i økonomien. Da man ikke ville investere i aktier på et tidspunkt, der ikke var gunstigt, afventede man udviklingen. I sidste kvartal af 2001 indtraf en vending, der indikerede stigende aktiemarkeder og faldende obligationer, hvorfor investeringerne blev omlagt i januar 2002.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået fejl eller forsømmelser, som kan medføre et erstatningsansvar i anledning af faldet i værdien af det omhandlede kapitalpensionsdepot.

Det må lægges til grund, at M accepterede indklagedes anbefaling om investering i investeringsbeviser baseret på aktier, hvilket fremgik af investeringsnøglen og efterfølgende af de tilsendte notaer.

Placeringen må ses i lyset af den dengang forventede investeringshorisont på mere end 10 år.

Der er ikke grundlag for tilsidesætte indklagedes skøn om, på hvilket tidspunkt det var mest hensigtsmæssigt at omlægge M's obligationsbaserede investeringer til aktiebaserede investeringer.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.