Afgørelse

Spørgsmål om valutaterminsforretning var aftalt i 2008. Forældelse

Indledning

Denne sag vedrører, om klageren og Spar Nord Bank i maj 2008 indgik en tre måneders valutaterminsforretning og i modsat fald, hvorvidt klagerens krav i anledning af bankens afregning af forretningen er forældet.

Sagens omstændigheder

Klageren, der nu har bopæl på Island, solgte i 2008 en ejendom i Danmark. Den 14. maj 2008 sendte han en e-mail til Spar Nord Bank, hvor han spurgte banken, om det var muligt at lave en fastkursaftale for køb af islandske kroner (ISK), idet han fandt, at kursen på DKK/ISK var meget fordelagtig ”lige nu”.

Klageren blev efterfølgende ringet op af banken, der har anført, at parterne indgik en aftale om en valutaterminsforretning, hvilket klageren har bestridt.

Den 20. maj 2008 sendte banken følgende e-mail:

”Som aftalt i går fremsender jeg hermed oplysninger på den forretning som du har låst fast.

Du har købt ISK/DKK for modværdi af 550.000 DKK til en kurs på 0,06581 med en terminsdato per 15-08-2008. Dette svarer til 8.357.392,49 ISK.

Du skulle meget gerne modtage en nota på det en af de nærmeste dage…”

Klageren har anført, at han i juli 2008 modtog udkast til ramme- og nettingaftale fra banken. Den 8. juli 2008 skrev han til banken, at han ikke havde nået at kigge på aftalerne inden han tog på ferie, men at det ”ser meget kompliceret ude”. Den 15. juli 2008 skrev klagerens bankrådgiver, at klageren var velkommen til at ringe eller maile, hvis han havde spørgsmål.

Ved e-mail af 18. august 2008 gjorde klageren indsigelse mod en modtaget bekræftelse af en valutaterminsforretning.

Den 19. september 2008 overførte banken 547.049,84 kr. til klagerens konto. Beløbet blev omvekslet til 8.356.792 ISK svarende til kursen fastsat i den omtvistede valutaterminsforretning.

Ved brev af 7. oktober 2008 til banken rejste klagerens advokat krav om erstatning på 152.038,57 kr. Banken afviste kravet den 30. oktober 2008.

Parternes påstande

Den 5. september 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale 152.038,57 kr.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar ved at indgå en valutaterminsforretning uden hans samtykke og uden at yde rådgivning.

Han har hverken underskrevet ramme- eller nettingaftalen.

Han blev ikke informeret om risikoen ved handlen og der blev heller ikke foretaget en vurdering af ham som investor.

Banken ignorerede hans besked om, at han ikke følte sig tryg ved handlen. Det var banken bekendt med via hans e-mails og telefonsamtaler.

Handlen er både ugyldig og iværksat uden hans samtykke.

Banken afregnede et beløb i danske kroner til kurs 15,276. Den pågældende dag var kursen 20,999 hvorved han led et valutakurstab på ca. 150.000 kr.

Spar Nord Bank har anført, at klageren selv tog initiativ til handlen.

Der er indgået en gyldig og bindende aftale, og klageren var bekendt hermed.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende ved etableringen af forretningen.

Et eventuelt erstatningsansvar er under alle omstændigheder forældet, idet handlen er indgået og afsluttet i 2008. Klageren blev bekendt med sit tab senest i forbindelse med bankens svar af 30. oktober 2008.

Ankenævnets bemærkninger

I maj 2008 drøftede klageren og Spar Nord Bank muligheden for at fastlåse kursen på islandske kroner i forhold til danske kroner.

Spar Nord Bank bekræftede valutaterminsforretningen ved e-mail af 20. maj 2008, og afregnede endeligt forretningen i september 2008.

Klageren og banken er uenige om, hvorvidt parterne havde indgået en valutaterminsforretning, og klageren protesterede mod meddelelsen om afregningen ved mail af 18. august 2008.

Hvad enten klagerens krav på erstatning baserer sig på et rådgivningsansvar eller på, at banken ved omveksling af valuta anvendte en kurs fastsat i en ugyldig eller ikke-eksisterende valutaterminsforretning, forældes kravet efter tre år regnet fra henholdsvis rådgivningstidspunktet eller omvekslingstidspunktet. Dette følger af forældelseslovens § 3, stk.1. Ved fordringshaverens ukendskab til kravet regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde have fået kendskab til fordringen.

Den 7. oktober 2008 rejste klageren ved sin advokat krav om erstatning i anledning af valutaterminsforretningen, hvorfor det kan lægges til grund, at klageren i hvert fald på det tidspunkt var fuld bekendt med sit mulige krav.

På baggrund heraf finder Ankenævnet, at et eventuelt krav mod Spar Nord Bank var forældet den 5. september 2013, da klagen blev indgivet til Ankenævnet

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.