Spørgsmål om opgørelse i forbindelse med ugyldig låneaftale. Indsigelse mod afvisning af akkord.
| Sagsnummer: | 106/2024 |
| Dato: | 06-11-2024 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Janni Visted Hansen, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Akkord - afslag
Kreditaftaleloven - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Spørgsmål om opgørelse i forbindelse med ugyldig låneaftale. Indsigelse mod afvisning af akkord. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører spørgsmål om opgørelse i forbindelse med ugyldig låneaftale. Indsigelse mod afvisning af akkord.
Sagens omstændigheder
Den 9. oktober 2018 optog klageren et forbrugslån på 10.000 kr. med en stiftelsesprovision på 800 kr. i SparXpress. Den 14. marts 2019 optog klageren et forbrugslån på 5.000 kr. med en stiftelsesprovision på 400 kr. i SparXpress.
SparXpress, der efter det oplyste er en filial af Spar Nord Bank, betegnes herefter Spar Nord Bank eller banken.
Ved dom af 2. juli 2020 kom klageren under værgemål. Værgemålet omfattede fratagelse af den retlige handleevne til indgåelse af køb på kredit og optagelse af lån, jf. værgemålslovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Klageren er repræsenteret af sin værge i klagesagen.
Den 17. januar 2024 klagede værgen til banken over bankens kreditværdighedsvurdering af klageren forbindelse med låneoptagelserne den 9. oktober 2018 og 14. marts 2019.
I sagen er fremlagt årsopgørelser for klageren for 2017 og 2018.
Den 29. januar 2024 skrev banken til værgen:
”… Vi har gennemgået sagen igen, og anerkender, at der ikke er gennemført en tilstrækkelig kreditværdighedsvurdering ved etableringen af de enkelte lån. Du vil således ikke skulle betale renter og gebyrer af de pågældende lån. Da sagen er hos vores inkasso samarbejdspartner, [inkassofirma I], vil vi give dem meddelelse omkring dette, og du kan aftale en afdragsordning omkring det resterende beløb direkte med dem. …”
Den 31. januar 2024 anmodede værgen inkassofirma I om at sende en opgørelse i overensstemmelse med bankens afgørelse.
Den 13. februar 2024 indgav klageren klage til Ankenævnet. I klageskemaet nedlagde klageren påstand om, at banken skulle tilpligtes at frafalde hele kravet vedrørende de to lån.
Banken har under klagesagen fremlagt en opgørelse af restgælden for de to lån på henholdsvis 6.516 kr. og 2.264 kr., i alt 8.780 kr. Opgørelsen indeholder fradrag for indbetalinger på de to lån på i alt henholdsvis 3.484 kr. og 2.736 kr.
Den 1. marts 2024 tilbød banken, at klageren kunne indbetale i alt 5.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet og tilbagekaldelse af klagesagen i Ankenævnet. I sit indlæg af 19. april 2024 i klagesagen erkendte klageren en samlet gæld til banken på 8.780 kr. og tilbød at betale 4.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet.
Parternes påstande
Ankenævnet har forstået klagerens påstand, at Spar Nord Bank skal nedsætte klagerens gæld til i alt 4.000 kr.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han anerkender bankens reaktion i sagen og fuldt ud anerkender bankens konklusion, at hans samlede gæld til banken nu er 8.780 kr.
Den resterende tvist angår en eventuel afsluttende aftale omkring en akkordordning. Banken har tilbudt en aftale om betaling af 5.000 kr. (svarende til 57 % af gælden) til fuld og endelig afslutning af mellemværendet. Hans samlede gældssituation er meget kompleks, og hans manglende luft i hverdagsøkonomien tillader kun minimale beløb til afdrag på gæld. Det forekommer umuligt at finde beløb til dækning af omkring 57 % af hans samlede gældsforpligtelser, der pt. er ca. 80.000 kr.
Umiddelbart ville et beløb på 2.000 kr. være relevant, men i den aktuelle situation har han dog tilbudt at betale 4.000 kr. Det undrer, at et ellers velrenommeret pengeinstitut ikke straks tager imod dette tilbud.
Spar Nord Bank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken på baggrund af en vurdering af den konkrete sag har erkendt, at der ikke blev foretaget en tilstrækkelig kreditværdighedsvurdering vedrørende de to låneaftaler, og at aftalerne må ophæves som ugyldige i henhold til aftalelovens §§ 36 og 38 c. Banken har på den baggrund alene stillet krav om, at klageren tilbagebetaler de lånte beløb med en restgæld på henholdsvis 6.516 kr. og 2.264 kr., uden at banken har gjort krav på renter, gebyrer eller andre omkostninger. Dette er i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler, hvorefter ophævelse af aftalerne indebærer, at parterne skal stilles som om kreditaftalerne ikke var indgået, hvorfor klageren skal tilbagebetale restgælden uden tillæg af renter, gebyrer og omkostninger, jf. også afgørelse af 25. juli 2019 fra Forbrugerombudsmanden vedrørende forskellige forbrugslånsvirksomheders og bankers manglende kreditværdighedsvurdering. Klageren var ikke umyndiggjort på tidspunktet for underskrivelsen af låneaftalerne.
Spar Nord Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren i sit seneste indlæg i klagesagen har anerkendt, at han skylder banken 8.780 kr., hvorfor der ikke er en tvist mellem banken og klageren om det økonomiske mellemværende. På den baggrund bør sagen afvises af Ankenævnet med henvisning til vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 2.
Klagerens yderligere bemærkninger vedrørende sin betalingsevne hører under en inkassomæssig behandling af klagerens restgæld, der ikke skal ske i regi af Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger
Den 9. oktober 2018 optog klageren et forbrugslån på 10.000 kr. med en stiftelsesprovision på 800 kr. i SparXpress. Den 14. marts 2019 optog klageren et forbrugslån på 5.000 kr. med en stiftelsesprovision på 400 kr. i SparXpress. SparXpress, der efter det oplyste er en filial af Spar Nord Bank, betegnes herefter Spar Nord Bank eller banken.
Ved dom af 2. juli 2020 kom klageren under værgemål. Klageren er under klagesagen repræsenteret af sin værge.
Banken har erkendt, at den ikke foretog en tilstrækkelig kreditværdighedsvurdering vedrørende de to låneaftaler, og at aftalerne derfor må ophæves som ugyldige i henhold til aftalelovens §§ 36 og 38 c. Banken har alene stillet krav om, at klageren tilbagebetaler i alt 8.780 kr., opgjort som hovedstolen på de optagne lån med fradrag af indbetalinger foretaget af klageren. Ankenævnet lægger efter det oplyste til grund, at klageren/klagerens værge under klagesagen har anerkendt opgørelse af gælden til 8.780 kr. Ankenævnet bemærker endvidere, at bankens opgørelse af gælden efter ophævelse er i overensstemmelse med retsvirkningerne af ophævelse af aftaler som ugyldige efter dansk ret.
Klageren har tilbudt en akkord med betaling af 4.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet. Ankenævnet finder, at det beror på bankens egen kreditmæssige afgørelse, om den vil acceptere en akkordordning. Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkord. Klageren får herefter ikke medhold i, at bankens krav vedrørende lånene skal nedsættes til 4.000 kr.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.