Indsigelse mod ubegrænset hæftelse for hævekorttransaktioner foretaget i 2000.
| Sagsnummer: | 91/2004 |
| Dato: | 26-08-2004 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen, Sonny Kristoffersen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ubegrænset hæftelse
Passivitet - hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod ubegrænset hæftelse for hævekorttransaktioner foretaget i 2000. |
| Indklagede: | Vestjysk Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om klagerens hæftelse for 12 hævetransaktioner på i alt 24.000 kr. foretaget i 2000.
Sagens omstændigheder.
Den 5. oktober 2000 oprettede klageren en indlånskonto med tilknyttet hævekort hos indklagede. Den 5. og 24. oktober 2000 blev der indbetalt henholdsvis 24.000 kr. og 5.000 kr. på kontoen.
I perioden 26. oktober - 20. november 2000 blev der foretaget 12 hævninger à 2.000 kr., i alt 24.000 kr., på kontoen. Hævningerne skete i indklagedes pengeautomater ved brug af klagerens hævekort og rette pinkode.
Klageren gjorde indsigelse imod hævetransaktionerne. Ifølge klageren var hævekortet blevet stjålet og misbrugt. Indklagede afviste at dække tabet på 24.000 kr.
Klageren rettede henvendelse til en advokat, som ved skrivelse af 20. juni 2001 gjorde gældende, at klageren alene hæftede for 1.200 kr.
Indklagede indgav politianmeldelse mod klageren for forsøg på bedrageri vedrørende 24.000 kr.
Ved skrivelse af 26. november 2001 meddelte politimesteren i Holstebro, at påtalen mod klageren for forsøg på bedrageri var opgivet, idet "videre forfølgning ikke kan ventes at føre til, at De findes skyldig til straf".
Under henvisning til, at påtalen var opgivet, rettede advokaten ved skrivelse af 4. december 2001 fornyet henvendelse til indklagede om kravet.
Ved skrivelse af 10. december 2001 afviste indklagede kravet, "idet vi mener hævninger falder ind under § 11, stk. 6 i lov om visse betalingsmidler."
Af lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 2 og stk. 6 fremgår:
" | Stk.2. Stk. 6 | Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 3 eller 6, hæfter brugeren med op til 1.200 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, hvis den til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode er anvendt. … Brugeren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, når den til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode er anvendt og udsteder godtgør, at brugeren har oplyst koden til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under omstændigheder, hvor brugeren indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug." |
Parternes påstande.
Den 26. marts 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at dække 22.800 kr. af tabet på 24.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede bortset fra selvrisikoen på 1.200 kr. er forpligtet til at dække hans tab i forbindelse med misbruget af hævekortet på 24.000 kr.
Indklagede har bevisbyrden for, at han skulle have forholdt sig på en måde, der kan gøre indklagede ansvarsfri.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen bør afvises på grund af uklarhed med hensyn til de konkrete omstændigheder. Klageren har på intet tidspunkt tilstrækkeligt redegjort for sagens forløb. Klageren har således bl.a. ikke oplyst, hvornår han blev opmærksom på, at kortet og PIN-koden var forsvundet, hvornår meddelelse om bortkomsten blev givet, og hvor kortet var opbevaret, da det forsvandt.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren har udvist retsfortabende passivitet ved først den 26. marts 2004 at gøre indsigelse mod afslaget af 10. december 2001.
Da man efter fremsendelsen af skrivelsen af 10. december 2001 intet hørte fra klageren eller dennes advokat, blev det lagt til grund, at klageren havde accepteret afslaget, hvorfor sagen blev afsluttet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen bør afvises.
Ankenævnet finder, at klageren ved først den 26. marts 2004 at følge op på sagen efter indklagedes endelige afslag af 10. december 2001 ved passivitet har fortabt sin ret til at kræve et eventuelt tab i forbindelse med hævningerne i oktober/november 2000 dækket helt eller delvist i medfør af lov om visse betalingsmidler § 11.
Ankenævnet har herved lagt vægt på, at indklagedes mulighed for eventuelt at løfte bevisbyrden i henhold til den påberåbte bestemmelse, § 11, stk. 6 i lov om visse betalingsmidler, må antages at være blevet væsentligt forringet som følge af klagerens passivitet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.