Krav om råderet over Flexinvest Fri-ordning tilhørende mindreårig og om erstatning for dårlig rådgivning.
| Sagsnummer: | 106 /2021 |
| Dato: | 24-05-2022 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Kritte Sand Nielsen, Karin Duerlund, Tina Thygesen, Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Konto - dispositionsforhold
Umyndighed - udbetaling fra konto |
| Ledetekst: | Krav om råderet over Flexinvest Fri-ordning tilhørende mindreårig og om erstatning for dårlig rådgivning. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om råderet over Flexinvest Fri-ordning tilhørende mindreårig og om erstatning for dårlig rådgivning.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor hun blandt andet havde en konto.
I forlængelse af et møde mellem klageren og banken blev der den 29. januar 2008 oprettet en aftale om Flexinvest Fri til klagerens søn, O, der var født i januar 2007. Der blev i den forbindelse oprettet en konto -815 og et depot -631.
Ved oprettelsen blev der overført 100.000 kr. til den nyoprettede konto -815, heraf blev der overført 58.000 kr. fra en af klagerens konti, mens de resterende 42.000 kr. kom fra en Ponduskonto tilhørende O.
Af et internt notat i banken dateret den 29. januar 2008 fremgik følgende:
”29/1-08: møde vedr. placering af søns opsparing på pondus-konto. Flexinvest Fri etableret og risikoprofil afdækket.
Har overført 58.000 til sønnen – ved at dette er lidt mere en[d] lovgivning om skattefri gaver. [Klageren] er tilfreds med banken og rådgivning på mødet.”
Banken har oplyst, at O’s Flexinvest Fri konto blev markeret med en klausul om, at udbetaling kun måtte ske efter aftale med klageren frem til, at O fyldte 18 år. Ifølge bankens oplysninger havde klageren forældremyndigheden alene over O på daværende tidspunkt.
Klageren har oplyst, at der ikke kun blev holdt ét møde i banken, men fire møder forud for oprettelsen af Flexinvest Fri-ordningen, hvor hun havde nogle vidner med. Kontoen blev oprettet med fire siders undtagelsesbestemmelser og specificeringer for brug af kontoen. Da hun fraskrev sig forældremyndigheden over O i 2008, blev det aftalt, at kontoen altid skulle følge hende uanset forældremyndigheden over O. Da O’s far, R, havde mishandlet O og hende, blev det også aftalt, at R ikke måtte få oplysninger om kontoen på grund af fare for O’s og hendes liv.
Banken har oplyst, at bankens standardaftale for Flexinvest Fri blev anvendt. Banken kan ikke genkende klagerens udsagn om, at der til standardaftalen skulle være blevet udfærdiget fire sider med undtagelsesbestemmelser.
Klageren har endvidere anført, at banken fire eller fem gange uberettiget har udbetalt penge fra hende til R.
Banken har bestridt, at den uretmæssigt skulle have overført penge fra klageren til R. Af bankens interne kommentarer fremgår, at der den 17. juni 2010 blev overført et beløb fra klagerens konto til R. Ifølge kommentaren var R’s overskydende skat fejlagtigt blevet betalt til klageren, hvorefter banken med klagerens samtykke og efter korrespondance med skatteforvaltningen overførte beløbet til R.
Banken har fremlagt en håndskreven anmodning af 1. april 2014 fra klageren om overførsel af 45.000 kr. fra O’s Flexinvest Fri konto -815 til en konto tilhørende R. Banken har oplyst, at klageren på dette tidspunkt – så vidt det var banken bekendt – havde forældremyndigheden over O alene. Banken valgte på den baggrund at gennemføre betalingen.
Banken har endvidere oplyst, at klageren dagen efter, den 3. april 2014 kontaktede banken og oplyste, at hun fortrød overførslen og ønskede beløbet tilbageført. Banken havde ikke mulighed for at tilbageføre beløbet.
Klageren har anført, at der ikke var tale om en gyldig samtykkeerklæring. Det var i klausulen i forbindelse med kontooprettelsen aftalt, at der både skulle foreligge et mundligt og skriftligt samtykke fra hende.
Den 10. januar 2019 modtog banken en udbetalingsanmodning, som fremstod som underskrevet af R, som på daværende tidspunkt ifølge bankens oplysninger var blevet indehaver af forældremyndigheden over O alene. Banken har oplyst, at klageren den 17. januar 2019 oplyste, at hun havde forfalsket R’s underskrift på udbetalingsanmodningen.
Klageren har bestridt, at hun har forfalsket R’s underskrift. R ville have anmeldt det øjeblikkeligt, hvis hun havde begået dokumentfalsk. Desuden sad hun i fængsel på daværende tidspunkt og havde ikke adgang til officielle dokumenter, uden at det var verificeret af fængselspersonale og socialrådgivere.
Banken har oplyst, at klageren den 18. januar 2019 bad om at få udbetalt 30.000 kr. fra O’s Flexinvest Fri konto til sig som et lån. Da R havde forældremyndigheden over O alene, kontaktede banken R for at få overførslen bekræftet. R ønskede ikke, at overførslen blev gennemført, og banken afslog at overføre beløbet.
Banken har endvidere oplyst, at klageren den 22. januar 2019 igen kontaktede banken og bad om at få indeståendet på O’s Flexinvest Fri udbetalt til sig. Banken afviste igen at udbetale beløbet, idet indeståendet tilhørte O, og klageren ikke var værge for O.
Den 24. februar 2021 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Klageren har under sagens forberedelse i Ankenævnet fremlagt en udateret, ikke underskreven, tro- og loveerklæring fra sin bror, hvoraf blandt andet fremgår:
”…
Jeg kan hermed – under ed – bevidne, at jeg for [klageren] tilbage i 2007 start 2008 deltog i 4 møder i danske bank som juridisk vidne for [klageren] da hende og hendes søn var i yderste livsfare og fordi [O’s] far havde stjålet alle hendes penge flere gange så jeg syntes det var godt da hendes bankrådgiver som vores familie har et nært forhold til tilbød at investere pengene så [R] og andre ikke stjal yderligere da min søster er meget godtroende og naiv. I denne forbindelse blev der underskrevet en klausul om at pengene skulle følge [klageren]. Den skulle bindes så den fulgte hende som person og ikke forældremyndighedsindehaveren da min søster var tvunget til at fraskrive sig forældremyndigheden hvorfor der også blev skrevet yderligere 3 dokumenter med ting pengene skulle gå til og betingelser [O] skulle opfylde for at [klageren] ønskede at den konto skulle tages i brug samt testamente så [R] ikke ville profitere af hendes død. I testamentet valgte hun sine søskende til at disponere kontoen. [Klageren] gjorde det helt klart at hvis der var risiko for at [R] ville få oplysninger om kontoen fordi pengene som jeg forstod ifølge bankrådgiver rent proforma skulle stå i begges navne så [klageren] og hendes søn kunne få [O’s] fradrag i 2x7 år til [O] selv blev gammel nok. Ved disse møder deltog også [klagerens] veninde på daværende tidspunkt [navn] og en mandlig bekendt i de øvrige 3 møder. Jeg erindrer, at vi skulle være to vitterlighedsvidner, og da klausuler og undtagelsesbestemmelser vedrørende flexfri invest skulle underskrives. Og kun derved ville [klageren] og hendes søn være sikret mod yderligere vold og tyveri fra [R], som er misbruger.
…”
Klageren har under sagens forberedelse fremlagt en yderligere udateret, ikke underskreven, tro- og loveerklæring fra en af hendes bekendte med et tilsvarende indhold.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal give hende råderet over hendes livsopsparing og dække et tab hidrørende fra dårlig rådgivning og uberettiget disponering.
Danske Bank har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at hun er blevet vildledt af sin bankrådgiver. Han har ikke overholdt sin tavshedspligt hverken i forhold til privatpersoner eller offentlige myndigheder.
Derudover har banken konfiskeret hendes livsopsparing og foræret denne til tredjemand. Da aktiepensionskontoen skulle oprettes, var det oprindeligt tiltænkt som modvægt til et pantebrevslån, men hendes bankrådgiver foreslog, at hun oprettede en forældrekonto til sin søn som hjælp til ham. Desuden var hun lige blevet uarbejdsdygtig i ethvert erhverv efter et trafikuheld.
Bankrådgiveren foreslog hende at benytte sin søns fradrag, da det ellers ville gå til spilde.
Hun havde nogle bekymringer for det juridiske, som hun delte med ham. Han beroligede hende og sagde, at de, for at imødegå hendes bekymringer, kunne skrive undtagelsesbestemmelser til standardkontrakten, således at hun havde fuld og hel bestemmelse over kontoen til hendes søns 21. år. Der blev udfærdiget fire sider med undtagelsesbestemmelser, der skulle sikre hendes absolutte rådighed over kontoen samt konkrete ting, som kontoen kunne benyttes til. Det blev aftalt, at hun på et hvilket som helst tidspunkt kunne opsige kontoen og bruge den til det oprindelige formål. Hendes advokat godkendte de af hende og banken skrevne undtagelsesbestemmelser.
I 2019 ønskede hun at ændre på sin konto og blev oplyst om, at hun ikke længere havde nogen råderet over kontoen, da den var videregivet til tredjepart - hendes søns far, R, - som havde mishandlet hende og hendes søn i årevis.
Hun kan direkte bevise, at bankrådgiveren ringede til R og ødelagde en aftale mellem hende og R.
Derudover udbetalte banken 45.000 kr. til R uden gyldig samtykkeerklæring, selv om der forelå en klausul på, at der både skulle være mundtligt og skriftligt samtykke fra hende, da R tidligere havde truet sig til penge og var dømt for vold. Dette var hendes bankrådgiver velvidende om, idet han var medforfatter af aftalen om at sikre hendes penge.
På grund af vold frasagde hun sig i 2008 forældremyndigheden over O, det vil sige på samme tidspunkt, som kontoen blev oprettet, hvorfor undtagelsesbestemmelsernes juridiske gyldighed lå hende meget på sinde. Hendes bankrådgiver garanterede, at hun var sikret som følge af undtagelsesbestemmelsernes første punkt om, at kontoen fulgte hende og ikke forældremyndighedsindehaveren. Ifølge punkt 2 overgik forvaltningen af kontoen til hendes bror i tilfælde af hendes død.
Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at det bestrides, at banken skulle have handlet ansvarspådragende, at klageren skulle have lidt et tab, og at banken skulle have leveret forkert rådgivning eller brudt sin tavshedspligt.
Banken har ved oprettelsen af Flexinvest Fri til klagerens søn, O, leveret rådgivning i overensstemmelse med gældende regler og god skik på oprettelsestidspunktet. Rådgivningen tog udgangspunkt i de oplysninger, som klageren gav, og rådgivningen var relevant, retvisende og fyldestgørende. Det var klagerens ønske, at der skulle oprettes Flexinvest Fri til O.
Midlerne på O’s Flexinvest Fri tilhørte O og ikke klageren, uagtet hvem der fik ordningen oprettet eller indskød midler heri, og uagtet hvem der havde forældremyndigheden.
O’s værge(r) kan og kunne disponere over for banken på O’s vegne og i O’s interesse.
Klageren var ikke i 2019 berettiget til at få beløb fra O’s Flexinvest Fri-ordning overført til sig, da hun efter bankens oplysninger ikke var værge for O på det tidspunkt, og da sådanne overførsler ikke umiddelbart syntes i O’s interesse.
Overførslen af 45.000 kr. den 2. april 2014 fra O’s Flexinvest Fri til en konto tilhørende R, skete efter skriftlig instruks fra klageren, der på det tidspunkt var værge for O ifølge de for banken tilgængelige oplysninger. Da klageren dagen efter fortrød overførslen, var det ikke muligt for banken at tilbageføre beløbet, idet dette var tilgået R’s konto.
Klageren har ikke har lidt noget tab ved, at der blev overført 45.000 kr. fra O’s formue til R’s, og klageren har ved instruksen udvist en sådan grad af egen skyld, at et eventuelt ansvar for banken er bortfaldet.
Det bestrides, at banken skulle have tilsidesat sin tavshedspligt. Klagerens påstand om bankens brud på tavshedspligten fremstår i det hele udokumenteret.
Bevisbyrden for, at erstatningsbetingelserne er opfyldt, eller at banken skulle have rådgivet forkert, ligger hos klageren, og den har hun ikke løftet. Klagerens påstande fremstår i det hele udokumenterede. Enhver bevismæssig tvivl bør komme klageren til skade, idet klagen først blev indgivet knap 13 år efter oprettelsen af Flexinvest Fri-ordningen til O, og ca. 7 år efter overførslen af 45.000 kr. til R.
Et eventuelt ansvar for rådgivning ved oprettelse af ordningen i 2008 samt for overførslen af 45.000 kr. i 2014 er endvidere forældet på nuværende tidspunkt.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at en nærmere belysning af sagens faktiske omstændigheder, der ligger flere år tilbage i tid, og dermed en afgørelse af sagen, ikke kan finde sted uden forklaringer fra parter og vidner, herunder særligt klageren, klagerens bankrådgiver og R. Ankenævnet bør derfor afvise sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
I forlængelse af et møde mellem klageren og Danske Bank blev der den 29. januar 2008 oprettet en aftale om Flexinvest Fri til klagerens søn, O, der var født i januar 2007.
Allerede fordi der er gået mere end ti år fra tidspunktet for bankens mulige rådgivningsansvar i forbindelse med oprettelsen af Flexinvest Fri-ordningen til O i 2008, herunder oprettelsen af klausulen i tilknytning hertil, finder Ankenævnet, at der er indtrådt forældelse, jf. forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 4.
Da Flexinvest Fri-ordningen blev oprettet i O’s navn, finder Ankenævnet, at midlerne på Flexinvest Fri-ordningen tilhører O og ikke klageren. Klageren har derfor ikke haft og har ikke krav på at få udbetalt midler fra ordningen til sig eller at få råderet over ordningen og har som følge heraf ikke lidt noget tab ved udbetaling fra ordningen til R i 2014.
Ifølge klagerens egne oplysninger var hun efter oprettelsen af Flexinvest Fri-ordningen i 2008 ikke længere værge for O. Ankenævnet finder derfor ikke, at klageren på vegne O, der er kontohaver/depothaver, har kunnet/kan rejse et erstatningskrav over for banken i anledning af udbetaling af 45.000 kr. til R i 2014.
Hertil kommer, at et eventuelt ansvar for banken for en udbetaling, der fandt sted for mere end tre år siden, er forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort eller sandsynliggjort, at banken har tilsidesat sin tavshedspligt i medfør af lov om finansiel virksomhed § 117.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.