Krav om erstatning for reduktion i folkepension (ældre- og mediecheck) på grund af kompensation modtaget fra Danske Bank i forbindelse med bankens gældssag.
| Sagsnummer: | 326/2025 |
| Dato: | 18-02-2026 |
| Ankenævn: | Helle Korsgaard Lund-Andersen, Signe Vejen Hansen, Iben Leisner, Morten Bruun Pedersen og Elizabeth Bonde. |
| Klageemne: |
Udlån - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning for reduktion i folkepension (ældre- og mediecheck) på grund af kompensation modtaget fra Danske Bank i forbindelse med bankens gældssag. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning for reduktion i folkepension (ældre- og mediecheck) på grund af kompensation modtaget fra Danske Bank i forbindelse med bankens gældssag.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank.
Banken har oplyst, at klageren og hans ægtefælle i august 1985 underskrev en aftale om en kassekredit med et kreditmaksimum på 20.000 kr. med en tilknyttet konto -810 (nu -696). Kreditten skulle nedskrives med 3.000 kr. hver den 5. april og den 5. oktober.
Banken har endvidere oplyst, at kontoen i marts 1988 gik i overtræk, hvorefter kontoen overgik til bankens inkassoafdeling. I august 1989 underskrev klageren et frivilligt forlig med banken med en restgæld på 8.849,24 kr. I oktober 1994 underskrev klageren et nyt frivilligt forlig med banken, hvor restgælden var opgjort til 8.617,13 kr. samt fem års renter på 5.852,41 kr., i alt 14.469,54 kr. Frem til den 22. januar 1998 afviklede klageren i alt 6.350 kr., hvilket dækkede løbende renter og de anerkendte renter på 5.852,41 kr., men hovedstolen blev ikke dækket. I april 2008 underskrev klageren endnu et frivilligt forlig med banken, hvor restgælden var opgjort til 8.617,81 kr. samt tre års renter på 3.638,79 kr., i alt 12.256,60 kr.
I perioden fra den 7. maj 2008 til den 17. august 2011 afviklede klageren i alt 15.260,08 kr., hvorefter gælden blev fuldt indfriet. Banken har oplyst, at det udelukkende var klageren selv, der betalte på gælden.
Som følge af fejl i bankens gældsinddrivelsessystem betalte banken ad flere omgange i årene fra 2021 til 2023 kompensation til klageren på i alt 37.641,58 kr.
Ved brev af 11. juni 2021 til klageren meddelte banken, at den ville betale klageren en kompensation på 3.202,22 kr. for det beløb, som klageren havde betalt for meget, samt 3.227,45 kr. som kompensation for den tid, som klageren kunne have haft beløbet til rådighed, i alt 6.429,67 kr. Banken oplyste endvidere, at den var i dialog med skattemyndighederne om, hvorvidt der skulle betales skat af tilbagebetalingen og kompensationsbeløbet, og at den ville orientere klageren, når der var afklaring. Banken betalte herefter beløbet 6.429,67 kr. til klageren.
Ved brev af 24. marts 2022 til klageren meddelte banken, at den havde afklaret med Skattestyrelsen, at kompensationen var skattepligtig og skulle oplyses på årsopgørelsen. Banken oplyste, at den ville udbetale en kompensation på 3.907,42 kr. til at dække beskatningen af kompensationen. Banken oplyste, at klagerens kompensation, herunder både kompensationen på 6.429,67 kr., som klageren modtog i 2021, og den i brevet nævnte kompensation på 3.907,42 kr., var skattepligtige. Banken vejledte klageren om, hvordan han skulle indberette beløbene på sine årsopgørelser for de respektive år. Det fremgik endvidere, at klageren kunne kontakte banken, hvis han var uenig i bankens behandling af sagen eller ønskede dokumentation.
Ved brev af 28. november 2023 til klageren meddelte banken, at klageren ville modtage en yderligere kompensation fra banken på i alt 27.304,49 kr., da banken kunne have opkrævet for meget på hans tidligere gæld som følge af fejlene i bankens systemer. Kompensationen, som bestod af et beløb på 13.498,91 kr., som dækkede klagerens overbetaling inklusive en skattekompensation samt en tidskompensation på 13.805,58 kr., var baseret på en automatiseret modelberegning. Banken oplyste, at kompensationsbeløbet var skattepligtigt og vejledte klageren om og anbefalede ham at indberette kompensationsbeløbet på årsopgørelsen for 2023. Banken oplyste, at hvis klageren modtog ydelser fra det offentlige, der afhang af hans indkomst, skulle han være opmærksom på, at kompensationen kunne påvirke ydelserne, og at klageren skulle opdatere sin forskudsopgørelse, så han undgik at betale restskat. Klageren blev endvidere oplyst om muligheden for i stedet at anmode om en individuel genberegning af sin sag. Hvis klageren valgte at anmode om en individuel gennemgang, opfordrede banken til, at klageren ikke brugte beløbet, før han havde fået svar på den individuelle genberegning. Banken oplyste desuden, at den forventede en forlænget behandlingstid ved individuel genberegning, og at banken forbeholdt sig ret til at kræve hele eller dele af den udbetalte kompensation tilbage.
Klageren har fremlagt et brev af 24. marts 2025 fra Skattestyrelsen til ham, hvori Skattestyrelsen meddelte, at den ville forhøje klageren indkomst for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 med de af banken udbetalte kompensationer på 6.429,67 kr., 3.907,42 kr. og 27.304,49 kr. Skattestyrelsen anførte endvidere:
”… Det har ikke været muligt for Danske Bank koncernen at foretage en fuldstændig opgørelse af, hvad du reelt har betalt for meget. Banken har derfor beregnet din kompensation efter en automatiseret model.
Begrundelse
Din kompensation for Danske Bank koncernen er beregnet som en samlet kompensation efter en automatiseret model. Kompensationen svarer ikke til det beløb, du reelt har betalt for meget. Der er således ikke tale om tilbagebetaling af det specifikke beløb, som banken har opkrævet for meget, men derimod en generel kompensation udbetalt på grund af de fejl banken har begået. Du skal derfor betale skat af kompensationsbeløbet efter statsskattelovens § 4. …
… Kompensationen skal derfor beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3. …”
Ved brev af 3. april 2025 til banken oplyste klageren om brevet fra Skattestyrelsen og efterspurgte en individuel genberegning. Klageren anførte, at banken alternativt skulle betale skatten af de udbetalte beløb.
Den 15. juli 2025 indgav klageren klage til Ankenævnet.
Ved et brev af 1. september 2025 til klageren meddelte banken, at klagerens sag var blevet manuelt genberegnet, og at genberegningen viste, at klageren kun burde have modtaget 3.042,80 kr. i kompensation, hvorfor banken havde udbetalt 34.598,78 kr. mere til klageren, end han var berettiget til.
Klageren har fremlagt uddrag af brev fra Udbetaling Danmark. Det fremgår heraf, at klageren og hans ægtefælle i perioden fra 1. januar til 31. december 2023 havde fået udbetalt for meget folkepension på henholdsvis 5.653 kr. og 5.431 kr., i alt 11.084 kr. (bestående af to gange ældrecheck på hver 4.416 kr., to gange på hver mediecheck på 1.015 kr. og ét varmetillæg på 222 kr.).
Ved et brev af 7. september 2025 til banken anførte klageren blandt andet, at den automatiske beregning af kompensationen fra banken havde medført et tilbagebetalingskrav på 11.084 kr. vedrørende hans og hans ægtefælles ældrecheck.
Den 15. september 2025 svarede banken, at klageren var blevet tilstrækkeligt kompenseret, uanset at udbetalingerne havde medført et krav om tilbagebetaling for klageren og hans ægtefælle. Klageren fastholdt sin indsigelse.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal foretage en manuel undersøgelse af sagen og sin beregning af kompensationen (påstand 1), og at banken skal kompensere klageren for tilbagebetalingskravet på for meget udbetalt folkepension (påstand 2).
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at den automatiserede model ikke giver et reelt beløb til udbetaling. Kompensationen beregnet efter den automatiserede model skal beskattes. Automatisk beregning indebærer, at der er tale om en kompensation, hvilket betyder, at beløbet er skattepligtigt. Ydermere stiger man i indtægt, hvilket betød tab af 11.084 kr. vedrørende hans og hans ægtefælles ældrecheck.
Der er ingen adgang til indsigt i den automatiserede model. Banken må i øvrigt have anvendt den laveste skatteprocent i beregningen af kompensationen.
Ved manuel beregning ville beløbet have heddet ”tilbagebetaling”, hvilket ville have været skattefrit ifølge Skattestyrelsen.
Han ønsker, at sagen behandles manuelt. Dermed er kompensationen ikke skattepligtig, jf. begrundelsen fra Skattestyrelsen.
Det er muligt, at han i 2022 blev tilbudt en manuel gennemgang, men han blev samtidig gjort opmærksom på, at det ville tage meget længere tid.
Han kontaktede banken i april 2025. Efter indgivelse af klagen modtog han et brev i september 2025 fra banken med en manuel beregning. Han undrer sig over, at banken på dette tidspunkt kunne lave en manuel beregning i løbet af få dage. Der var ingen ide i, at der oprindeligt blev foretaget en automatisk beregning.
Banken har anført, at der er tale om en overkompensation på 23.514,78 kr. Det forstår han ikke. Ingen banker ville udbetale mere, end de var tvunget til.
Den automatiske model beregnede en kompensation på i alt 37.641 kr. (6.430 kr. i 2021, 3.907 kr. i 2022 og 27.304 kr. i 2023). Grundet forhøjelse af indtægt skal han og hans ægtefælle betale 11.084 kr. tilbage for ældrecheck. Konsekvensen af automatisk beregning af kompensationen var betaling af i alt 30.086,76 kr. (skat af 37.641 kr., svarende til 14.680 kr., skat af 11.084 kr., svarende til 4.322,76 kr. og tilbagebetaling af 11.084 kr.). Hvis betaling var sket efter manuel beregning, havde han modtaget 37.641 kr. Der er således en difference på 30.086,76 kr. mellem automatisk og manuel beregning.
Danske Bank har anført, at banken har udbetalt i alt 37.641,58 kr. til klageren.
Banken har imødekommet klageren og lavet en individuel genberegning der viser, at klageren kun var berettiget til at modtage 3.042,80 kr. i kompensation.
Banken har ikke handlet ansvarspådragende i forbindelse med udbetalingerne og har efter bedste evne løbende informeret klageren om, hvad udbetalingerne dækkede over samt oplyst klageren om de skattemæssige konsekvenser af udbetalingerne.
Klageren har ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, idet klageren har valgt ikke at indberette de udbetalte kompensationsbeløb til Skattestyrelsen, selvom klageren var informeret om, at beløbene var skattepligtige. Klageren har desuden brugt de udbetalte kompensationsbeløb.
Klageren har opgjort sit eget og sin ægtefælles krav vedrørende tilbagebetaling af pension til 11.084 kr. Banken har udbetalt 34.641,58 kr. mere til klageren, end han var berettiget til, og klageren har derfor ikke dokumenteret at hans eventuelle tab overstiger det beløb, som han allerede har fået udbetalt af banken. Kundens krav baserer sig derfor på skuffede forventninger, idet der ikke er sket nogen formueforskydning.
Hvis Ankenævnet finder, at banken skal pålægges at kompensere klageren yderligere for et eventuelt tilbagebetalingskrav af pension eller efterfølgende opkrævning af restskat, vil denne kompensation tilsvarende være skattepligtig, og klageren vil derfor også skulle indberette denne kompensation på samme vis, som de tidligere udbetalte kompensationer, hvilket kan have indflydelse på kundens fremadrettede ydelser samt medføre en opkrævning af restskat.
Der har været tale om fejl, som overordnet set har berørt en større gruppe kunder, hvor flere hensyn har gjort sig gældende. Klageren blev i det konkrete tilfælde informeret om muligheden for at få foretaget en manuel genberegning i forbindelse med kompensationsudbetalingen i 2022, men valgte ikke at benytte sig af denne mulighed før april 2025.
Klageren har gennem hele forløbet ignoreret bankens gentagne opfordringer til at indberette de modtagne beløb på sin årsopgørelse for at undgå efterfølgende krav om restskat samt andre efterkorrektioner. Klageren har bevidst valgt ikke at følge disse opfordringer og anmodede først om en manuel genberegning efter, at skattemyndighederne gjorde ham opmærksom på den skattemæssige konsekvens af den modtagne kompensation.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank.
Klageren og hans ægtefælle underskrev i august 1985 en aftale om en kassekredit med et kreditmaksimum på 20.000 kr. I marts 1988 gik kassekreditkontoen i overtræk, hvorefter kontoen overgik til bankens inkassoafdeling. I april 2008 underskrev klageren et frivilligt forlig med banken, hvor restgælden var opgjort til 8.617,81 kr. samt tre års renter på 3.638,79 kr. I perioden fra den 7. maj 2008 til den 17. august 2011 afviklede klageren i alt 15.260,08 kr., hvorefter gælden blev fuldt indfriet.
Ved brev af 11. juni 2021 til klageren meddelte banken, at den ville betale klageren en kompensation på 6.429,67 kr. for det beløb, som klageren havde betalt for meget som følge af fejl i bankens gældsinddrivelsessystem samt en tidskompensation, og at banken ville vende tilbage, når det var afklaret med Skattestyrelsen, om beløbet var skattepligtigt. Ved brev af 24. marts 2022 til klageren meddelte banken, at den havde afklaret med Skattestyrelsen, at kompensationen var skattepligtig, og at den ville udbetale en kompensation på 3.907,42 kr. til klageren til at dække beskatningen. Banken oplyste endvidere klageren om, hvordan han kunne indberette beløbene til Skattestyrelsen.
Ved brev af 28. november 2023 til klageren meddelte banken, at klageren ville modtage en yderligere kompensation fra banken på 27.304,49 kr., da banken kunne have opkrævet for meget på hans tidligere gæld. Kompensationen på 27.304,49 kr., der var beregnet som en automatiseret modelberegning, dækkede klagerens overbetaling inklusive en skattekompensation samt en tidskompensation. Banken oplyste, at kompensationsbeløbet var skattepligtigt og kunne påvirke eventuelle indkomstafhængige offentlige ydelser. Banken anbefalede klageren at indberette det i hans årsopgørelse og forskudsopgørelse. Banken oplyste endvidere, at klageren havde mulighed for at anmode om en individuel beregning.
I marts 2025 meddelte Skattestyrelsen, at klagerens indkomst for indkomstårene 2021, 2022 og 2023 ville blive forhøjet med de af banken udbetalte kompensationer på 6.429,67 kr., 3.907,42 kr. og 27.304,49 kr. Klageren fik endvidere meddelelse om, at han og hans ægtefælle havde fået udbetalt 11.084 kr. for meget i folkepension (ældre- og mediecheck og varmetillæg) i 2023.
Den 15. juli 2025 indgav klageren klage til Ankenævnet.
Ved brev af 1. september 2025 til klageren meddelte banken, at klagerens sag var blevet manuelt genberegnet, og at genberegningen viste, at klageren kun burde have modtaget 3.042,80 kr. i kompensation, hvorfor banken havde udbetalt 34.598,78 kr. mere til klageren, end han var berettiget til.
Da banken således har foretaget en manuel beregning, finder Ankenævnet, at banken har imødekommet klagerens krav om, at banken skal foretage en manuel undersøgelse af sagen og sin beregning af kompensationen (påstand 1).
Ankenævnet lægger til grund, at den af klageren modtagne kompensation overstiger det tab, som klageren og hans ægtefælle fik ved reduktion i folkepension (ældre- og mediecheck og varmetillæg) som følge af den modtagne kompensation fra banken. Ankenævnet finder, at klageren ikke har dokumenteret, at hans tab overstiger det beløb, han allerede har modtaget eller fået eftergivet af banken.
Det bemærkes, at Ankenævnet ikke påtager sig at foretage en revisionsmæssig gennemgang af engagementet.
Klageren får herefter ikke medhold i påstand 2.
Da banken under klagesagen har imødekommet klagerens krav om, at banken skal foretage en manuel undersøgelse af sagen (påstand 1), får klageren klagegebyret tilbage.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.