Forrentning af kassekredit. Stiftelsesomkostninger. Retskraft af afgørelse i fogedsag.
| Sagsnummer: | 364/2000 |
| Dato: | 29-12-2000 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Jette Frøland, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Kassekredit - omkostninger |
| Ledetekst: | Forrentning af kassekredit. Stiftelsesomkostninger. Retskraft af afgørelse i fogedsag. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører stiftelsesomkostninger og forrentning i forbindelse med en forhøjelse af klagerens kassekredit hos indklagede.
Sagens omstændigheder.
Ved kreditaftale af 26. november 1998 blev klagerens kassekredit hos indklagede forhøjet med 20.000 kr. Forhøjelsen blev anvendt til indfrielse af klagerens andel af en kassekredit hos indklagede, der var oprettet med klagerens tidligere ægtefælle som medkontohaver.
I forbindelse med forhøjelsen blev klageren debiteret 60 kr. til dækning af stempelomkostninger og 250 kr. i gebyr til et pengeinstitut P, som havde forestået indhentelsen af klagerens underskrift på kreditaftalen.
Renten på kassekreditten var ifølge kreditaftalen variabel p.t. 10,25% p.a.
I januar 1999 gjorde klageren indsigelse imod debiteringen af beløbene på 60 kr. og 250 kr. samt forrentningen af kassekreditten.
Den 15. februar 1999 indbragte klageren sagen for Ankenævnet. (Sag nr. 77/1999).
I juli 1999 imødekom indklagede klagen, idet man indrømmede klageren en fast forrentning af kreditten på 9,5% p.a. og accepterede at refundere beløbene på 60 kr. og 250 kr.
Ved skrivelse af 9. november 1999 fremsendte indklagede en opgørelse til klageren vedrørende refusionen af de 60 kr. og 250 kr. og reguleringen af renten. Klageren blev samtidig anmodet om at inddække et aktuelt overtræk på kassekreditten opgjort til 9.794,13 kr.
I sommeren 2000 behandlede Fogedretten i Sønderborg en udlægsbegæring indgivet af indklagede vedrørende klagerens gæld i henhold til kassekreditten. På et møde i fogedretten den 28. august 2000 begærede klageren principalt udlægsbegæringen nægtet fremmet, subsidiært udsat på indgivelse af klage til Ankenævnet. Klageren gjorde bl.a. gældende, at indklagede uberettiget havde beregnet sig rente af beløbene på 60 kr. og 250 kr. i perioden 1. december 1998 - 9. november 1999, og at det på det foreliggende grundlag ikke var muligt at efterprøve renteberegningen med henblik på at kontrollere, om indklagede havde begrænset sit rentekrav til 9,5% p.a.
Ved kendelse af 13. september 2000 besluttede fogedretten at fremme udlægsforretningen for et beløb på 70.262,17 kr. Retten fandt det i overensstemmelse med det af klageren anførte godtgjort, at indklagede uberettiget havde beregnet sig rente af henholdsvis 60 kr. og 250 kr. i perioden 1. december 1998 - 10. november 1999, hvorfor indklagede blev pålagt at nedsætte sit krav med 9,5% i rente af i alt 310 kr. i 345 dage svarende til 8,97 kr. Retten fandt det i øvrigt ikke godtgjort, at indklagede havde beregnet sig rente i strid med parternes aftale.
Parternes påstande.
Den 4. oktober 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at specificere og nedsætte sit rentekrav.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede til trods for, at reguleringen blev aftalt i juli 1999, først gennemførte denne 4 måneder senere i november 1999.
Indklagede har undladt at tilbageføre renter af det ulovligt opkrævede beløb på 310 kr.
Rentereguleringen er ikke specificeret, hvorfor han ikke har mulighed for at kontrollere, om indklagede overholder aftalen.
Som følge af kvartårligt rentetilskrivning er han blevet pålagt at betale renters rente.
Indklagede har anført, at klagen bør afvises, idet klageren tidligere har indbragt en tilsvarende klagesag for Ankenævnet.
Sagen har endvidere været behandlet ved Fogedretten i Sønderborg, som den 13. september 2000 afsagde kendelse, hvorefter den begærede udlægsforretning kunne fremmes.
Såfremt Ankenævnet ikke afviser sagen, forbeholder man sig at fremkomme med bemærkninger til sagens realitet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved fogedrettens kendelse af 13. september 2000 blev klagerens indsigelser imod rentetilskrivningen på kassekreditten taget til følge for så vidt angår beløbene på 60 kr. og 250 kr., mens retten i øvrigt ikke fandt det godtgjort, at indklagede havde beregnet sig rente i strid med parternes aftale. Ankenævnet finder herefter, at fogedretten har truffet en realitetsafgørelse vedrørende det forhold, der klages over i sagen.
Selv om reglerne om retskraft ikke måtte afskære klageren fra at få samme spørgsmål prøvet under en retssag ved de almindelige domstole, findes det herefter at følge af princippet i § 5, stk. 1 i Ankenævnets vedtægter, at Ankenævnet er afskåret fra at behandle klagen.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.