Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning i forbindelse med køb af aktiebaserede investeringsbeviser.

Sagsnummer: 494/2002
Dato: 22-04-2003
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Ole Simonsen, Anne Dehn Jeppesen, Rut Jørgensen.
Klageemne: Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Rådgivning i forbindelse med køb af aktiebaserede investeringsbeviser.
Indklagede: Jyske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører indklagedes rådgivning i forbindelse med klagerens køb af investeringsbeviser i juli 1999.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1979, rettede i juli 1999 henvendelse til indklagede om placering af 30.000 kr., som klageren havde arvet. Klagerens investeringshorisont var tre år.

På indklagedes anbefaling købte klageren den 21. juli 1999 259 stk. investeringsbeviser i Jyske Invest Europæiske Aktier til kurs 114,75, svarende til en kursværdi på 29.720,25 kr.

Den 31. december 1999 var kursværdien af investeringsbeviserne 35.695,38 kr. Den 31. december 2000 og den 31. december 2001 var kursværdien henholdsvis 33.581,94 kr. og 25.198,11 kr.

I 2000 og 2001 blev der udbetalt udbytte på i alt ca. 1.000 kr.

Parternes påstande.

Den 7. december 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede som følge af mangelfuld rådgivning bør erstatte tabet på investeringen. Hun har nu, hvor hun efter 3 år skal bruge pengene, mistet ca. 1/3 af det investerede beløb. Indklagede bør betale en erstatning, således at hun får udbetalt det beløb, hun investerede.

Ved henvendelsen til indklagede i sommeren 1999 meddelte hun, at pengene skulle investeres sikrest og bedst muligt, og at pengene ikke skulle bruges de første tre år. Indklagedes rådgiver fortalte om de pågældende investeringsbeviser, som han anbefalede, idet hun her ville få størst udbytte. Hun forespurgte om obligationer, hvilket rådgiveren frarådede. Begrundelsen herfor var, at bindingsperioden skulle være længere end tre år ved køb af obligationer. Hun fik ikke anden information om obligationer, hvilket hendes kæreste, som deltog i mødet med indklagede, kan vidne om og har bekræftet med sin underskrift under sagsforberedelsen.

Hun havde ikke kendskab til investering og stolede på indklagedes rådgivning.

Indklagede har anført, at klageren blev rådgivet korrekt i forbindelse med investeringen.

I overensstemmelse med normal procedure ved alle nye investeringskunders henvendelse vedrørende rådgivning om investering blev klageren generelt informeret om sammenhæng mellem investeringsbeløb, investeringshorisont, risiko og afkast. Desuden blev klageren generelt informeret om forskellen på kontoindestående, investering i korte og lange obligationer, investering i aktier og investering i Jyske Invests afdelinger.

Herefter blev klageren informeret om Jyske Invest Europæiske Aktier, som man på daværende tidspunkt havde en forventning om ville give et godt afkast.

Det bestrides, at klageren blev frarådet at købe obligationer, og at man skulle have oplyst, at der ikke kan investeres i obligationer, når investeringshorisonten er tre år.

På baggrund af drøftelserne valgte klageren at investere i Jyske Invest Europæiske Aktier.

Klageren måtte indse, at de forventninger til kursudvikling og afkast, som rådgivningen blev baseret på kunne vise sig ikke at holde.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med dennes køb af investeringsbeviser i juli 1999 har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. Det bemærkes herved, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at indklagede undlod at oplyse klageren om muligheden for at investere i obligationer, eller at indklagede skulle have frarådet køb af obligationer under henvisning til investeringshorisonten på tre år.

Det må lægges til grund, at klageren selv traf beslutning om købet af investeringsbeviserne med henblik på at opnå størst muligt afkast, og klageren bærer selv risikoen for, at investeringen, efter at cirka halvdelen af den forventede investeringsperiode var forløbet, udviklede sig ufordelagtigt for klageren.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.