Afgørelse

Rådgivning. Opsigelse af lån. Indgåelse af fastkursaftale.

Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i juli 1998 et tilbud til klageren vedrørende låneomlægning. Tilbudet var beregnet ud fra omlægning af et lån til instituttet pr. 7. juli 1998 og indeholdt en række oplysninger om konsekvensen af at foretage låneomlægning på en anden dato, og om indfrielsesmetoder, herunder betydningen af opsigelsesfrister. Den 29. juli 1998 fremsendte instituttet en bekræftelse til klageren på opsigelse af det gamle lån pr. 1. oktober 1998. Ifølge opsigelsen skulle indfrielsesbeløbet være instituttet i hænde senest den 30. september 1998. Den 30. juli 1998 indgik klageren en tinglysningsaftale med instituttet, hvoraf det fremgik, at instituttet skulle forestå låneomlægningen, herunder pariindfrielse af det gamle lån, pr. 1. oktober 1998, og at klageren var gjort bekendt med mulighederne for kurssikring. Instituttet fremsendte den 28. september 1998 pr. telefax et fastkursaftaletilbud til klageren på afvikling af det nye lån den 30. september 1998 til kurs 95,25. Klageren underskrev samme dag fastkursaftaletilbudet og returnede dette til instituttet pr. telefax. Samme dag rettede klageren skriftlig henvendelse til instituttet og anførte, at han havde tabt ca. 20.000 kr. som følge af mangelfuld rådgivning om kurssikring fra instituttets side, og at han presset af omstændighederne havde accepteret låneudbetaling til kurs 95,25. Den 29. september 1998 henvendte klageren sig på ny til instituttet og annullerede sit salg af obligationer dagen før. Klageren henviste til, at tilbagekaldelsen var begrundet i, at valget byggede på forkerte oplysninger fra instituttet om det seneste handelstidspunkt. Klageren trak ligeledes omprioriteringssagen tilbage begrundet i manglende rådgivning fra instituttets side. Instituttet fremsendte den 8. oktober 1998 en redegørelse til klageren og afviste, at der var begået fejl fra instituttets side. Instituttet henviste bl.a. til, at klageren selv havde fravalgt kurssikring, og at afviklingen ikke kunne ske senere, idet der er tre afviklingsdage for obligationshandler. Yderligere korrespondance førte ikke til enighed mellem parterne.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand, om at instituttet skulle yde ham en erstatning, der svarede til forskellen mellem kursen den 29. juli 1998 (kurs 98,30) og afregningskursen på 95,25. Instituttet påstod frifindelse.

På baggrund af de oplysninger, som klageren havde fået i henholdsvis lånetilbudet, opsigelsesbekræftelsen og tinglysningsaftalen kunne Nævnet ikke give klageren medhold i, at instituttet havde pådraget sig et ansvar over for ham som følge af manglende eller mangelfuld rådgivning. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at frigøre klageren for den indgåede fastkursaftale ("straks-kurs"). Nævnet lagde herved vægt på, at klageren med kendskab til indholdet havde tiltrådt aftalen, og at obligationerne blev solgt i henhold til denne, inden klageren annullerede aftalen. Nævnet fandt det ikke godtgjort, at klageren af instituttet var bragt i en tvangssituation, der kunne begrunde, at klageren frigøres for aftalen. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.