Indsigelse om fejlagtig rådgivning om mulighed for at forkorte udbetalingsperioden for ratepension under udbetaling. Indsigelse om, at udbetalingsperioden blev aftalt til 20 år og ikke 30 år som sket.
| Sagsnummer: | 562/2025 |
| Dato: | 21-04-2026 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Majken Christoffersen, Iben Leisner, Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Ratepension - udbetaling
Rådgivning - pensionsforhold |
| Ledetekst: | Indsigelse om fejlagtig rådgivning om mulighed for at forkorte udbetalingsperioden for ratepension under udbetaling. Indsigelse om, at udbetalingsperioden blev aftalt til 20 år og ikke 30 år som sket. |
| Indklagede: | Nordea Danmark, filial af Nordea Bank Abp, Finland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører indsigelse om fejlagtig rådgivning om mulighed for at forkorte udbetalingsperioden for ratepension under udbetaling. Indsigelse om, at udbetalingsperioden blev aftalt til 20 år og ikke 30 år som sket.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Bank, hvor han blandt andet havde en ratepension (konto -830).
Af aftale om ratepension -830 af 22. december 2000 samt tillæg fremgik, at udbetalingen var aftalt at begynde den 1. december 2019, og at bankens generelle vilkår og vilkår for ratepension var gældende.
Den 8. december 2020 havde klageren et telefonmøde med sin rådgiver i banken om blandt andet klagerens ratepension -830. Af bankens mødereferatet fremgik blandt andet:
”… Han har søgt senior pension pr. 01.01.2021 Han oplyser at han vil få ca. 13 tkr brutto pr. md. hvis han bliver tilkendt seniorpension. …
Han vil gerne starte udbetaling af sin rate over 10 år. …”
Af et kundenotat af 15. december 2020 fremgik, at klageren var utilfreds med, at pensionen først ville blive udbetalt fra februar frem for fra januar 2021.
Den 17. december 2020 underskrev klageren en aftale om udbetaling af ratepensionen over ti år. Det fremgik af aftalen, at udbetalingen ville begynde den 1. februar 2021 og slutte den 1. februar 2030. Af aftalen fremgik endvidere:
”… Efter første udbetaling er det muligt at ændre valg af investering, valg af begunstigelse, interval for udbetaling samt forlænge udbetalingsperiode. …”
Af bankens vilkår for ratepension (rateopsparing i pensionsøjemed), som var en del af aftalen, fremgik blandt andet:
”… Efter udbetalingsstart er det muligt at forlænge udbetalingsperioden, ændre terminerne til månedlige eller kvartårlige udbetalinger eller skifte mellem serie- eller annuitetsmetoden.
Forlængelse af udbetalingsperioden kan dog maksimalt ændres, så sidste udbetaling sker i det kalenderår, der ligger 30 år efter pensionsudbetalingsalderen. Udbetalingsperioden kan ikke afkortes. …”
Den 29. januar 2021 svarede banken på en forespørgsel fra klageren, at det ikke var muligt at sætte udbetalingen på pause, men at det var muligt at forlænge udbetalingsperioden. Den 22. april 2021 oplyste banken endvidere, at ratepensionen maksimalt kunne udbetales over en 30-årig periode, og at det årlige beløb til udbetaling ville blive mindre ved forlængelse af udbetalingsperioden.
Banken har oplyst, at klageren i en e-mail af 6. maj 2021 til banken oplyste, at han næste år ville sætte sin ratepension til 25 år i stedet for ti år, og at han spurgte, hvornår han i givet fald skulle underskrive et sådan tillæg. Banken oplyste, at klageren havde 30 dage til at underskrive, men at der derefter blot kunne laves nye dokumenter til underskrift, hvis han ønskede det.
Den 15. november 2021 skrev klageren til banken:
”… Da vi har solgt en feriebolig …, og får et kontantbeløb i indeværende år, Kunne jeg godt tænke mig nu at få min ratepension sat så langt tilbage i udbetaling som muligt,
Jeg ser frem til at Du sender papirer frem online til underskrift. …”
Den 16. november 2021 svarede banken til klageren, at den ville sørge for, at klageren fik sendt dokumenter til underskrift. Banken spurgte, om klageren ønskede et møde med en formuerådgiver. Banken har oplyst, at klageren ikke efterspurgte rådgivning.
Klageren har anført, at han telefonisk fik oplyst af sin rådgiver i banken, rådgiver 1, at udbetalingsperioden senere kunne rykkes tilbage til ti år. Klageren har endvidere anført, at han og banken aftalte, at udbetalingsperioden skulle være 20 år og ikke 30 år. Banken har bestridt det af klageren anførte.
Den 18. november 2021 underskrev klageren et nyt tillæg om forlængelse af udbetalingsperioden, hvoraf fremgik, at udbetaling af ratepensionen med virkning fra den 1. januar 2022 blev forlænget, og at sidste udbetaling ville ske den 1. februar 2050. Af bankens vilkår for ratepension (rateopsparing i pensionsøjemed), som var en del af aftalen, fremgik blandt andet:
”… Efter udbetalingsstart er det muligt at forlænge udbetalingsperioden, ændre terminerne til månedlige eller kvartårlige udbetalinger eller skifte mellem serie- eller annuitetsmetoden.
Forlængelse af udbetalingsperioden kan dog maksimalt ændres, så sidste udbetaling sker i det kalenderår, der ligger 30 år efter pensionsudbetalingsalderen. Udbetalingsperioden kan ikke afkortes. …”
Den 11. september 2025 skrev klageren til banken, at han ønskede, at pensionen blev sat til en kortere udbetaling med udbetaling næste gang i februar 2026. Den 12. september 2025 svarede banken, at lovgivningen ikke gav mulighed for at forkorte udbetalingsperioden på en ratepension under udbetaling.
Klageren klagede herefter til banken, der afviste klagen.
Parternes påstande
Den 7. november 2025 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal anerkende de mundtlige aftaler om, at udbetalingsperioden for ratepensionen kunne forkortes, og at udbetalingsperioden skulle sættes til 20 år og ikke som sket til 30 år, samt at banken derfor skal udbetale ratepensionen med fradrag af 40 % skat, så han eventuelt selv kan investere pensionen i puljeordning.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han i 2021 fik udbetalt første rate på sin tiårige ratepension. I en telefonsamtale med rådgiver 1 nævnte han, at det var lidt tidligt, at han startede udbetalingen, men at det skyldtes, at han overgik til seniorpension.
Rådgiver 1 meddelte telefonisk, at han kun kunne flytte ratepensionen til tyveårig udbetaling, og at han senere kunne flytte den tilbage igen til ti års udbetaling.
Hans ægtefælle H har bekræftet hans forklaring om forløbet og sagt, at han fortalte H om disse oplysninger, som han havde fået i telefonsamtalen med rådgiver 1.
Rådgiver 1 har ikke anerkendt, at hun har sagt det ovenfor anførte, men har heller ikke benægtet, at det forholder sig, som han siger.
Banken satte i november 2021 fejlagtigt pensionens udbetalingsperiode til 30 år i stedet for til 20 år, hvilket betyder, at han vil være 90 år på tidspunktet for den sidste udbetaling. Det bad han ikke om.
I 2025 bad han om at få udbetalingen af pensionen sat tilbage til en tiårig udbetalingsperiode. Han fik så oplyst, at man ikke kunne dette ifølge loven.
Banken begik således to fejl. For det første meddelte banken, at udbetalingsperioden kunne afkortes. Det viste sig efterfølgende, at pensionen ikke kunne flyttes tilbage til tiårig udbetalingsperiode. For det andet begik banken en fejl ved at lave forlængelsen af udbetalingsperioden til udbetaling over 30 år og ikke udbetaling over 20 år som aftalt mundtligt.
Det vigtigste i sagen er, at han telefonisk fik oplyst af rådgiver 1, at han kunne rykke udbetalingsperioden tilbage til ti år igen, selvom han rykkede udbetalingsperioden til 20 eller 30 år. Han blev vildledt af rådgiver 1.
Banken bør holde de mundtlige aftaler, den indgik med ham. Da det ifølge loven ikke er muligt at føre hans ratepension tilbage til tiårig udbetaling, ønsker han, at banken anerkender den mundtlige aftale, og udbetaler hans ratepension med fradrag af 40 % skat i stedet for 60 % skat, så han derefter eventuelt kan investere pensionen i pulje eller lignende i banken med en udbetalingsperiode på 10-15 år.
Nordea Danmark har anført, at det tydeligt fremgår af første side på aftalerne om udbetaling af ratepension af 17. december 2020 og 17. november 2021, at når ordningen er under udbetaling, er det kun muligt at forlænge udbetalingsperioden. I vilkårene for ratepension, som er en del af aftalerne om udbetaling af ratepension, fremgår det endvidere, at det ikke er muligt at afkorte en udbetalingsperiode efter, at udbetaling er startet.
Banken kan ikke fravige vilkårene, da de afspejler § 30, stk. 1, i pensionsbeskatningsloven, hvoraf det fremgår: ”Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende, jf. dog 17. pkt. og § 30 B. Samme afgift svares ved ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling, jf. dog 4.-6. pkt. Dog kan udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde og udbetalingsforløbet ændres, indtil første rateudbetaling finder sted. Efter den første rateudbetaling kan forsikringstageren henholdsvis kontohaveren forlænge udbetalingsperioden og ændre terminerne for de enkelte rateudbetalinger.” (bankens fremhævning)
Banken har således tydeligt beskrevet, hvilke muligheder klageren havde, når først ordningen var under udbetaling. Klageren accepterede vilkårene ved sin underskrift på aftalen om udbetaling af ratepension af 17. december 2020 og 17. november 2021.
Banken bestrider, at der skulle være rådgivet om muligheden for at forkorte udbetalingsperioden, hvilket heller ikke fremgår af korrespondancen mellem rådgiver 1 og klageren samt mødereferaterne. Derimod omhandlede korrespondancen blandt andet spørgsmål til pause og forlængelse af ratepensionen.
Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at der skulle være rådgivet forkert om muligheden for at forkorte udbetalingsperioden, ligesom sagens bilag heller ikke indikerer, at banken har tilkendegivet, at det også var muligt at forkorte udbetalingsperioden, når udbetalingen var startet.
Subsidiært gøres det gældende, at et eventuelt rådgivningsansvar forbundet med forlængelse af ratepensionen til længst mulige periode (30 år) ved aftale om udbetaling af ratepension fra november 2021 er forældet. Et eventuelt rådgivningsansvar forældes efter tre år fra rådgivningstidspunktet, jf. forældelseslovens § 3 og § 2, stk. 4. Henset til, at det har fremgået af aftalerne om udbetaling af ratepension, burde klageren have været bekendt med begrænsningen henholdsvis den 16. december 2020 og senest den 17. november 2021.
Banken bestrider, at der mundtligt er aftalt en udbetalingsperiode på 20 år. Klageren har bevisbyrden for, at der skulle være aftalt andet. Denne bevisbyrde har klageren ikke løftet eller i øvrigt sandsynliggjort. Det fremgår derimod, at klageren ved mail af 15. november 2021 selv ønskede, at udbetalingsperioden blev sat så langt tilbage som muligt, ligesom det også fremgik af selve aftalen om udbetaling af ratepension af 17. november 2021, at udbetalingsperioden løb til den 2050.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nordea Bank, hvor han blandt andet havde en ratepension (konto - 830).
Den 8. december 2020 havde klageren et telefonmøde med banken. Af bankens mødereferat fremgik, at klageren havde søgt seniorpension pr. den 1. januar 2021.
Den 17. december 2020 underskrev klageren en aftale om udbetaling af ratepension over ti år med start den 1. februar 2021. Af aftalen fremgik, at det efter første udbetaling var muligt at forlænge udbetalingsperioden. Af bankens vilkår for ratepension fremgik, at udbetalingsperioden ikke kunne afkortes efter udbetalingsstart.
Den 15. november 2021 skrev klageren til banken, at han havde solgt en feriebolig og fik et kontantbeløb udbetalt i 2021, hvorfor han ønskede at få sin ratepension ”sat så langt tilbage i udbetaling som muligt”. Klageren anmodede banken om at sende dokumenter online til underskrift. Den 18. november 2021 underskrev klageren et nyt tillæg om forlængelse af udbetalingsperioden, hvoraf fremgik, at udbetaling af ratepensionen med virkning fra den 1. januar 2022 blev forlænget, og at sidste udbetaling ville ske den 1. februar 2050. Af aftalen fremgik, at det efter første udbetaling var muligt at forlænge udbetalingsperioden. Af bankens vilkår for ratepension fremgik, at udbetalingsperioden ikke kunne afkortes efter udbetalingsstart.
Klageren har anført, at han telefonisk havde fået oplyst af sin rådgiver i banken, at udbetalingsperioden kunne rykkes tilbage til ti år, og at han og banken aftalte, at udbetalingsperioden skulle være 20 år og ikke 30 år. Banken har bestridt det af klageren anførte.
Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at banken fejlagtigt og i modstrid med det i aftalerne anførte mundtligt rådgav klageren om, at det var muligt at forkorte udbetalingsperioden efter start af udbetaling.
Ankenævnet finder endvidere, at klageren ikke har godtgjort, at banken og klageren i forbindelse med aftalen af november 2021 i modstrid med det i aftalen anførte mundtligt havde aftalt en udbetalingsperiode på 20 år.
Ankenævnet finder, at der heller ikke i øvrigt er godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at banken har pådraget sig et ansvar i sagen.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.