Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske SMS-beskeder.
| Sagsnummer: | 18/2026 |
| Dato: | 21-04-2026 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Majken Christoffersen, Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske SMS-beskeder. |
| Indklagede: | AL Sydbank A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedrageriske SMS-beskeder.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i AL Sydbank (tidligere Arbejdernes Landsbank), hvor han havde en konto -270 samt netbankadgang.
Den 24. november 2025 blev der foretaget en netbankoverførsel på 10.300 kr. fra klagerens konto i banken til tredjemands konto i pengeinstitut P.
Om baggrunden for transaktionen har klageren oplyst, at han med falske SMS-beskeder, der fremstod som om, de kom fra hans datter, blev foranlediget til at tro, at hans datter havde akut brug for en pengeoverførsel, idet det fremgik af SMS-beskederne, at hendes telefon var gået i stykker, og at hun havde været nødt til at købe en ny telefon. Hun spurgte, om klageren kunne hjælpe hende med at betale 10.300 kr. for telefonen ved en straksoverførsel til tredjemand, hvilket klageren var indforstået med.
Klageren har fremlagt et skærmprint af SMS-beskederne.
Banken har fremlagt en udskrift fra sin datacentral og har oplyst, at overførslen blev foretaget ved, at klageren loggede på sin netbank ved at indtaste sit brugernavn og adgangskode til MitID samt ved godkendelse med MitID og SMS-kode, som blev sendt til klagerens telefonnummer.
Ved en tro- og loveerklæring af 26. november 2025 gjorde klageren indsigelse over for banken. I tro- og loveerklæringen oplyste klageren blandt andet:
”Det en sms svindel, som så ud som om det var min datter, som skulle betale en telefon, desværre nåede jeg at betale pengene inden jeg opdagede svindlen”
Den 8. december 2025 afviste banken klagerens indsigelse. Banken oplyste endvidere, at den havde kontaktet det modtagende pengeinstitut P, men det havde ikke været muligt at få pengene retur.
Parternes påstande
Den 12. januar 2026 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at AL Sydbank A/S skal tilbageføre 10.300 kr. til ham.
AL Sydbank A/S har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at sagen drejer sig om en svindler, der gik ind i en sms-samtale, som han havde med sin datter. Det var imidlertid en svindler, der på en eller anden måde kom ind i samtalen, og han indbetalte i god tro og uvidenhed et beløb til svindlerens bankkonto og et kaldenavn, som nok er falsk.
Han håber, at han kan få sine penge tilbage, alternativt nogle af dem, da svindleren udgav sig for en anden person, så han derfor betalte nogle penge til vedkommende.
AL Sydbank A/S har anført, at den i sagen omhandlede betalingstransaktion skete med klagerens viden og samtykke. Overførslen blev iværksat via klagerens netbank ved brug af MitID og SMS-kode, som blev sendt til klagerens telefonnummer. Dette bestrides i øvrigt heller ikke af klageren selv.
På baggrund af ovenstående kan der derfor ikke være tvivl om, at overførslen blev godkendt og autoriseret af klageren, og at banken på den baggrund ikke er forpligtet til at godtgøre klageren for den omhandlede transaktion.
Betalingslovens § 100 finder ikke anvendelse, da der ikke er tale om en uautoriseret transaktion. Banken hæfter derfor ikke for den svindel, som klageren blev udsat for.
Banken er heller ikke på andet grundlag ansvarlig for det tab, som klageren har lidt.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i AL Sydbank (tidligere Arbejdernes Landsbank), hvor han havde en konto -270 samt netbankadgang.
Den 24. november 2025 blev der foretaget en netbankoverførsel på 10.300 kr. fra klagerens konto i banken til tredjemands konto i pengeinstitut P.
Om baggrunden for transaktionen har klageren oplyst, at han med falske SMS-beskeder blev foranlediget til at tro, at hans datter havde akut behov for en pengeoverførsel.
Det viste sig efterfølgende, at det ikke var datteren, som klageren havde en korrespondance med, og som klageren overførte penge til, men derimod en for klageren ukendt tredjemand.
Banken har oplyst, at overførslen blev foretaget ved, at klageren loggede på sin netbank ved at indtaste sit brugernavn og adgangskode til MitID samt ved godkendelse med MitID og SMS-kode, som blev sendt til klagerens telefonnummer.
Det lykkedes ikke banken at få beløbet retur fra modtagende pengeinstitut, P. Klagerens tab udgør 10.300 kr.
Tre medlemmer – Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen og Majken Christoffersen – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at han selv foretog overførslen, finder vi, at transaktionen blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret til at foretage transaktionen i forbindelse med bedrageriske SMS-beskeder.
Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Rolf Høymann Olsen og Martin Hare Hansen – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktioner, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 kr. ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 2.300 kr. tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.