Spørgsmål om prøvelse af anbringende, der ikke var fremsat under fogedsag, der blev fremmet ved kendelse. Passivitet vedrørende misligholdt lån.
| Sagsnummer: | 399/2008 |
| Dato: | 21-04-2009 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Afvisning - domstol § 5, stk. 1, litra e
Passivitet - hæftelse |
| Ledetekst: | Spørgsmål om prøvelse af anbringende, der ikke var fremsat under fogedsag, der blev fremmet ved kendelse. Passivitet vedrørende misligholdt lån. |
| Indklagede: | Handelsbanken |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører, om Ankenævnet kan behandle en klage i et tilfælde, hvor fogedretten ved kendelse har bestemt, at en fogedsag kan fremmes, og hvor klagerne under sagens behandling ved Ankenævnet fremkommer med et anbringende, der ikke blev fremsat under fogedsagen.
Sagens omstændigheder.
Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H.
Den 29. december 1987 underskrev klagerne gældsbrev vedrørende betaling af en gæld på 105.000 kr. til Midtbank, nu Handelsbanken. I tilknytning til gældsbrevet blev der den 30. oktober 1989 underskrevet følgende erklæring af klagerne:
"Undertegnede [klagerne] erkender herved at være skyldig til
Aktieselskabet Midtbank, Herning
et beløb kr. 99.399,18
skriver kroner nitinitusinde trehundrede og nitini 18/100.
Beløbet kan - uden tillæg af renter - tages op til drøftelse med henblik på afvikling, når muligheden herfor måtte foreligge."
Ved brev af 14. december 2007 rettede Handelsbanken henvendelse til klagerne om bankens tilgodehavende. Med tillæg af fem års rente blev gælden opgjort til 149.094 kr. Klagerne bestrider at have modtaget brevet.
Efter at der i foråret 2008 havde været en korrespondance mellem klagernes advokat og bankens advokat, anmodede banken i juli 2008 gennem sin advokat om en fogedforretning hos klagerne med henblik på foretagelse af udlæg for 104.816,45 kr.
Den 10. oktober 2008 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet med påstand om "fortsat henstand uden rente i henhold til aftale".
Den 30. oktober 2008 afsagde fogedretten ved retten i Kolding kendelse om, at Handelsbankens anmodning om foretagelse af udlæg kunne fremmes. Af kendelsen fremgår:
"…
Som sagen er forelagt for fogedretten, er spørgsmålet herefter, hvorvidt ordlyden af erklæringen betyder, at banken alene kan inddrive deres gæld såfremt [klager M] har mulighed for at betale og efter en drøftelse mellem parterne.
Det har afgørende betydning, hvorvidt det er Handelsbanken eller [klager M], der har initiativretten til at påbegynde en drøftelse om afvikling af gælden. [Klager M] har forklaret, at han forventede, at banken ville kontakte ham. Det må ligeledes anses for almindelig praksis, at banker tager kontakt til skyldnere i forbindelse med inddrivelse af fordringer. Fogedretten finder således ikke, at banken ved erklæringen har afskåret sig fra at påbegynde inddrivelse af sit krav, når banken finder det hensigtsmæssigt. Erklæringen må alene anses for at være et udtryk for, at banken af hensyn til [klager M] har fastfrosset det skyldige beløb, således at der ikke påløber renter.
Herefter er spørgsmålet, hvorledes angivelsen af, at der skal ske en drøftelse mellem parterne, skal fortolkes. I forbindelse med bankens inddrivelse af et krav, forudsættes det, at der finder en drøftelse sted med [klager M] med henblik på en afklaring af hans økonomiske situation.
Fogedretten finder ikke, at der er særlige formkrav knyttet til en sådan drøftelse. Fremsættelse af betalingsanmodning med frist til at kontakte banken må således anses for tilstrækkelig. Dette er sket ved brev af 14. december 2007. (bilag ..) [Klager M] har forklaret, at han ikke har modtaget dette brev og således kun har fået en orientering i forbindelse med fogedsagens anlæggelse. Under fogedsagen er muligheden for afvikling blevet drøftet, og [klager M] har forklaret, at han ikke kan betale eller afdrage på gælden. Der er således sket en drøftelse af afviklingen i fogedretten i overensstemmelse med erklæringens ordlyd.
Erklæringen angiver ikke specifikt, at der skal finde en indledende drøftelse sted. Dette kan heller ikke anses for påkrævet i den pågældende sag, da [klager M] ikke har fremsat indsigelser overfor gældens eksistens eller størrelse."
Parternes påstande.
Klagerne har for Ankenævnet nedlagt endelig påstand om, at Handelsbankens "krav må anses for bortfaldet som følge af passivitet, og at udlægget derfor skal aflyses fra bankens side".
Handelsbanken har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at i fogedrettens afgørelse er der alene taget stilling til betydningen af erklæringen af 30. oktober 1989.
Ankenævnet bør kunne realitetsbehandle klagen og derfor tage stilling til forhold, der ikke er behandlet af fogedretten.
Bankens krav må anses som bortfaldet som følge af passivitet ved først 18 år efter erklæringens udstedelse at fremsætte krav om afvikling, herunder krav om sikkerhed.
Handelsbanken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at bankens krav efter fogedrettens kendelse ikke er forældet. Såfremt klagerne mente, at fordringen var bortfaldet ved passivitet, skulle klagerne have fremsat påstanden i fogedretten, hvilket ikke skete.
Banken har på intet tidspunkt tilkendegivet, at klagerne ikke er bundet af det frivillige forlig.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken henvist til Ankenævnets vedtægters § 5, stk. 1, hvorefter spørgsmål afgjort ved endelig dom ikke kan behandles af Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet lægger til grund, at fogedretten i sin afgørelse af 30. oktober 2008 har foretaget en indgående prøvelse af klagernes indsigelse mod Handelsbankens krav, og at klagerne var bistået ved advokat.
Klagerne har ikke begrundet, hvorfor klagernes indsigelse om, at bankens krav er bortfaldet ved passivitet, ikke blev gjort gældende som anbringende i fogedretten.
Ankenævnet finder herefter, at dette anbringende kunne og burde være gjort gældende i fogedretten med den konsekvens, at Ankenævnet er afskåret fra at behandle klagen, jf. princippet i § 5, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.