Rådgivning vedrørende omlægning af obligationsbeholdning.
| Sagsnummer: | 505/1995 |
| Dato: | 06-06-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Værdipapirer - formuestyring |
| Ledetekst: | Rådgivning vedrørende omlægning af obligationsbeholdning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren under denne sag er en fond med et ideelt formål.
Klageren var kunde hos indklagede fra 1985 til oktober 1995, i hvilken periode indklagede ydede rådgivning i forbindelse med klagerens køb og salg af obligationer. Den løbende kontakt med klageren foregik med dennes bogholder, til hvem klageren havde udstedt kontofuldmagt.
Den 2. november 1993 blev klagerens obligationsbeholdning efter aftale omlagt, idet 2.027.000 kr. 10% Kreditforeningen Danmark 2010 og 2.096.000 kr. 12% 2007 Kreditforeningen Danmark solgtes, samtidig med at der blev købt 4.805.000 kr. 6% Realkredit Danmark 2026.
I november 1994 anbefalede indklagede klageren en omlægning af obligationsbeholdningen fra 6% 2026 til 6% Stat 1999 og 9% 2026. Omlægningen blev gennemført den 30. november 1994, idet 4.737.000 kr. 6% Realkredit Danmark 2026 solgtes samtidig med at der blev købt 2.025.000 kr. 6% Danske Stat 1999 og 1.969.000 kr. 9% Nykredit 2026.
Efter at der mellem klageren og indklagede har været ført korrespondance om omlægningen, har klageren ved klageskema af 6. oktober 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte kurstabet ved omlægningen af obligationsbeholdningen i november 1994, som klageren har opgjort til 754.736 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at man havde en aftale med indklagede om at indklagede forestod alle handler med værdipapirer. Indklagede var bekendt med, at klagerens hovedinteresse var at bevare formuen intakt. Forud for handlen i 1994 blev fondens sekretær telefonisk orienteret om de forestående investeringsplaner med henblik på godkendelse. Der blev ikke rådgivet om, at der var en øget risiko ved at handle på det pågældende tidspunkt. Fondens sekretær antog derfor, at godkendelsen var en formalitet, idet hun gik ud fra, at indklagede forud for anbefalingen havde undersøgt konsekvenserne heraf. Indklagede har udvist forsømmelighed med hensyn til sin rådgivningsforpligtigelse ved at undlade at oplyse om særlige risici i forbindelse med usikkerheden på værdipapirmarkedet. Indklagede undlod efterfølgende at oplyse om resultatet af den pågældende handel i november 1994.
Indklagede har anført, at den løbende dialog vedrørende køb og salg af obligationer foregik med klagerens bogholder, til hvem der var udstedt kontofuldmagt til indkøb af værdipapirer på klagerens vegne. Der forelå ikke noget skriftligt grundlag om investeringsstrategi, men man var med udgangspunkt i klagerens ønske om at bevare formuen intakt omhyggelig i sin rådgivning. Omlægningen i november 1994 skete på indklagedes anbefaling og efter aftale med klageren. Klagerens realiserede kurstab ved omlægningen i 1994 udgjorde 628.558 kr. Obligationsbeholdningen blev herved gjort mindre kursfølsom, uden at renteindtægterne faldt, og chancen for at bibeholde formuen intakt blev forøget. Klageren har tjent på den foretagne omlægning set i forhold til det kurstab, som klageren ville have haft, såfremt omlægningen ikke var blevet foretaget. Såfremt klageren havde beholdt de i 1993 indkøbte 6% 2026 obligationer, ville klageren pr. den 23. oktober 1995 have haft et urealiseret kurstab på 439.518 kr. Kursværdien af de i november 1994 købte papirer var den nævnte dato forøget med 227.628 kr. Klageren havde herved pr. 23. december 1995 reelt opnået en fortjeneste på 38.587,75 kr. i form at en reduktion i forhold til det kurstab klageren ville have haft, hvis klageren ikke havde omlagt i november 1994. Indklagede har ydet en korrekt rådgivning ud fra de gældende markedsforventninger. Det kan ikke være en overraskelse for klageren, der var orienteret om den faldende kursudvikling, at et salg i et faldende marked ville medføre et kurstab. Da målet var at bevare formuen, var det fornuftigt at sælge. Klageren er på sædvanlig vis orienteret om tabet ved fremsendelse af afregningsnotaer. Indklagede har ikke garanteret en bestemt kursudvikling eller foretaget dispositioner uden klagerens forudgående godkendelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet opfatter alene klagen som vedrørende indklagedes rådgivning i forbindelse med omlægningen af obligationsbeholdningen i november 1994. Det lægges efter indklagedes oplysninger til grund, at klageren ikke har lidt noget tab som følge af denne omlægning.
Allerede følge heraf
Klagen tages ikke til følge.