Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Afvikling af engagement.

Sagsnummer: 702/1994
Dato: 26-10-1995
Ankenævn: Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Inge Frølich, Peter Møgelvang-Hansen, Ole Simonsen
Klageemne: Udlån - øvrige spørgsmål
Modregning - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Afvikling af engagement.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved skrivelse af 30. april 1993 meddelte indklagede klagerne, der på det tidspunkt var samboende ægtefæller, at betalinger fra deres budgetkonto var blevet slettet, og at deres engagement ved første manglende betaling af låneydelser ville blive opsagt.

Klagernes engagement bestod af 3 lån, for hvilke de begge hæftede som debitorer med en samlet restgæld på ca. 260.000 kr. Herudover havde klager B et særskilt lån med en restgæld på ca. 100.000 kr. Indklagede havde til sikkerhed for engagementet pant i klagernes faste ejendom.

På grund af restancer blev engagementet overført til indklagedes inkassoafdeling den 20. juli 1993. Umiddelbart inden flyttede klager A sin lønkonto til et andet pengeinstitut.

Den 2. august 1993 foretog indklagede modregning i 16.277,97 kr., der samme dag var indgået på klager B's lønkonto.

Ved skrivelse af 19. januar 1994 fra indklagedes inkassoadvokat meddeltes, at indklagede accepterede en afvikling af gælden med 4.000 kr. månedligt under forudsætning af, at klagerne underskrev en salgsfuldmagt vedrørende deres ejendom. Aftalen skulle genforhandles pr. 1. januar 1995.

Ved klageskema af 23. oktober 1994 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at foretage "en omlægning af lånene, så vi kan betale af på dem".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Det er oplyst, at klagerne ophævede samlivet den 1. december 1994, og at deres ejendom blev solgt i fri handel uden provenu til indklagede. I forbindelse med ophævelsen af samlivet tilbød klager A at betale 1.500 kr. månedligt som sin ydelse til nedbringelse af engagementet, hvilket tilbud blev accepteret af indklagede. Den 15. august 1995 blev der afsagt kendelse om gældssanering for klager B.

Klagerne har anført, at klager A var nødsaget til at overflytte sin lønkonto til et andet pengeinstitut for at undgå, at indklagede foretog modregning heri. Indklagede var ikke berettiget til at foretage modregning i lønudbetalingen til klager B's lønkonto, idet dette beløb skulle anvendes til betaling af termin. Indklagede bør tilpligtes at indgå en afviklingsaftale, der gør det muligt at afvikle gælden inden for rimelig tid.

Indklagede har anført, at der på tidspunktet for modregningen ikke bestod nogen aftale om afvikling af gælden, og at betalinger fra budgetkontoen var slettet. Da klager A's løn indgik i et andet pengeinstitut, havde ægtefællerne trods modregningen et beløb til dækning af sædvanligt underhold. Såfremt indklagede forpligtes til at tilbageføre modregningen, vil der skulle foretages en ny opgørelse af den bevilgede gældssanering. Vedrørende afviklingen af restgælden vil indklagede, som det er sædvane, tage udgangspunkt i debitors aktuelle økonomiske situation.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder efter det foreliggende ikke grundlag for at pålægge indklagede at tilbageføre modregningen i indeståendet på klager B's lønkonto den 2. august 1993.

Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at indgå en bestemt afviklingsaftale vedrørende gælden til indklagede.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.