Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Skødedeponeringskonto. Frigivelse. Renter.

Sagsnummer: 299 /1993
Dato: 12-11-1993
Ankenævn: Niels Waage, Søren Geckler, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen
Klageemne: Rente - øvrige spørgsmål
Skødedeponeringskonto - frigivelse
Ledetekst: Skødedeponeringskonto. Frigivelse. Renter.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 2. marts 1992 deponerede klagerne som køber af en fast ejendom 75.400 kr. i indklagedes Værløse afdeling. Den købte ejendom skulle overtages pr. 1. april 1992.

Ved skrivelse af 24. marts 1992 til afdelingen meddelte klagerne, at frigivelsesvilkårene for deponeringskontoen skulle ændres således, at refusionsopgørelse tillige skulle være godkendt endeligt af begge parter.

Den 25. juni 1992 frigav indklagede det deponerede beløb. Ifølge indklagede skete dette efter mundtlig godkendelse fra klagernes barnebarn, der bistod klagerne med handlen. Klagerne har bestridt, at barnebarnet godkendte frigivelsen. Klagerne blev bekendt hermed i september 1992 og protesterede overfor indklagede som følge af, at refusionsopgørelsen endnu ikke var godkendt af handlens parter. Ved skrivelse af 9. oktober 1992 indestod indklagede overfor klagerne for, at klagerne ville modtage sin andel af deponeringen, når begge parter havde godkendt refusionsopgørelsen.

Ved klagernes skrivelse af 19. oktober 1992 til afdelingen anmodede klagerne afdelingen om at bekræfte, at det klagerne tilkomne beløb i henhold til refusionsopgørelsen forrentedes for perioden 2. marts - 24. juni 1992 med samme rentesats, hvormed kontoen blev forrentet overfor sælgeren, og med sædvanlig skyldnerrente d.v.s. p.t. 15,5% for tiden fra 24. juni 1992. Afdelingen besvarede den 26. oktober 1992 klagernes henvendelse med, at man kunne bekræfte, at indklagede forrentede deponeringsbeløbet frem til overtagelsesdagen ifølge slutsedlens bestemmelser.

Den 18. februar 1993 fremsendte afdelingen 209,67 kr. til klagerne vedrørende forrentningen af 75.400 kr. til en rente på 3,5% p.a. fra den 2. marts 1992 til overtagelsesdagen den 1. april 1992.

Efter yderligere korrespondance mellem klagerne og indklagedes direktion har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klagerne rente efter renteloven fra den 24. juni 1992 til 4. februar 1993.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har til støtte for påstanden anført, at indklagede den 24. juni 1992 fejlagtigt tillod frigivelse af deponeringskontoen. Dette medførte, at sælgeren af ejendommen ikke længere havde incitament til at underskrive en refusionsopgørelse. Da indklagede har handlet i strid med deponeringsbestemmelserne, bør indklagede betale rente efter renteloven fra tidspunktet for frigivelsen, som tilmed skete uden meddelelse til klagerne.

Indklagede har anført, at klagerne ikke har lidt et tab som følge af, at indklagede den 25. juni 1992 frigav deponeringen, idet man indestod klagerne for, at han fik sin berettigede del af refusionsopgørelsen, når denne var godkendt af parterne. Klagerne meddelte den 16. februar 1993 indklagede, at han havde modtaget sin andel af refusionsopgørelsen direkte fra sælger, og umiddelbart herefter tilsendte indklagede klagerne dennes andel af forrentningen af deponeringskontoen svarende til perioden 2. marts - 1. april 1992. Klagerne er ikke berettiget til at modtage renter af den kontante udbetaling efter overtagelsesdagen, med mindre dette måtte være aftalt, hvad der ikke er tilfældet.

Ankenævnets bemærkninger:

Da det ikke findes godtgjort, at klagerne har lidt tab som følge af den fejlagtige frigivelse af den deponerede købesum til sælgeren den 25. juni 1992,

Den indgivne klage tages ikke til følge.